Kyoto-protokollen under beskydning i Cancún

06. dec 2010
Af
Per Bergholdt Jensen

Meget tyder på at COP16 i Cancún kan blive en gentagelse af sidste år fiasko i København med hensyn til CO2-aftale. Canada og Japan tegner sig allerede nu som to af COP 16’s klimaskurke ved at afvise en forlængelse af Kyoto-protokollen efter 2012. Udmeldingerne er blevet mødt med byge af kritik, da Kyoto-protokollen er den vigtigste bindende internationale aftale, som begrænser udledningen af drivhusgasser.

COP 16-klimakonferencen var kun to dage gammel, da Japan meddelte, at landet ikke vil forpligte sig til at forlænge Kyoto-protokollen (KP) efter 2012, hvor aftalen udløber.

I Cancún spekulerer flere dog over, om den tidlige japanske afvisning af Kyoto-protokollen i virkeligheden dækker over et taktisk spil, som skal presse USA, Kina og andre lande til indrømmelser i forhold til at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

USA og Kina – verdens to største udledere af drivhusgasser – har længe haft den opfattelse, at klimaaftaler skal være vejledende, og at landene selv skal lave nationale handlingsplaner for at mindske CO2. USA underskrev Kyoto-protokollen i 1998, men ratificerede aldrig aftalen. Kina underskrev ligeledes aftalen, men var som udviklingsland ikke forpligtet til at nedbringe sin udledning af drivhusgasser.

Japans udmelding blev mødt med en veritabel haglbyge af kritik fra civilsamfundet, men det lader til at skytset nu skal rettes mod nord. Nærmere bestemt mod Canada.

Canada – en klimaskurk

Canadas position under FN’s klimakonference i Mexico var i starten præget af tavshed, men fredag den 3. december blev tavsheden brudt. Verdens næststørste land meddelte, at man heller ikke har tænkt sig at tilslutte sig en forlængelse af forlængelse af Kyoto-protokollen fra 1997. Hvis flere lande følger denne negative tendens, kan Japans provokation vise sig at blive en kostbar satsning.

Canadas udmelding kommer ligger i forlængelse af den canadiske regerings øvrige klimastandpunkter gennem årene. Ifølge Climate Action Network International – en sammenslutning af 500 NGO'er fra hele verden, som arbejder med klimaspørgsmålet – har Canada således tegnet sig for en advocacy-strategi, der har haft til formål at bremse tiltag i Europa og USA vedrørende politikker for energi- og klimaændringer.

I november blokerede Canadas Senat – som ikke er folkevalgt, men direkte udpeget af landets generalguvernør baseret på råd fra premierministeren – en lov for klimaændringer, som ellers var blevet vedtaget i det folkevalgte House of Commons. Derudover har Canada også bremset videnskabeligt arbejde vedrørende klimaændringer. Den canadiske regering har skåret ned i midlerne til klimaforskning, og offentligt ansatte forskere har fået mundkurv på.

Samtidig er statens mest fremtrædende fartøj til forskning i det arktiske område blevet lejet ud til undersøgelser for olieudvinding.

De canadiske udledninger af drivhusgasser er heller ikke faldet, men derimod steget med 30 % siden 1990. Canada var desuden det eneste land i verden, som først forpligtede sig til at leve op til Kyoto-protokollens mål, for derpå åbenlyst at forkaste dem. Samtidig var Canada det eneste land, som vendte tilbage fra COP15 i København sidste år og øjeblikkeligt nedsatte sine mål for at reducere sit CO2-udslip.

Den canadiske regerings klimafjendtlige position beror utvivlsomt på, at Canada har milliardinteresser i olieudvinding. Canada tegner sig således for omkring 20 % af USA’s samlede import af råolie, og er det land i verden som eksporterer mest olie til USA. Canada har desuden nogle af verdens største forekomster af olieholdigt sand, som regnes for nogle af fremtidens vigtigste oliereserver, når udvindingen fra traditionelle oliekilder gradvist hører op på grund af udtørring.

Canada udvinder omkring en million tønder om dagen fra oliesand, selvom miljøorganisationer i landet er imod denne praksis.

Ifølge Climate Action Network viser nationale opinionsundersøgelser i Canada dog, at landets befolkning bakker vedholdende op om Kyoto-protokollen, ligesom flere meningsmålinger viser, at canadierne anser miljøet for at være samtidens vigtigste emne.