Keide Carandes historie

08. apr 2011
Af
Concern

Keide Carande og hendes nyfødte barn er en af de tusindvis af skæbner, der lige nu samles i det østlige Liberia. Læs hendes historie her.

Keide Carande, er 22 år og boede I Abijan. Hun sad i sit hjem sammen med sin fætter og så tv, mens hendes tre uger gamle søn lå og sov fredsommeligt på en måtte ved siden af hende. Omkring kl 22 væltede mænd bevæbnet med macheter ind i huset. Keide greb sin sovende baby og flygtede, uden at fætteren nåede at følge med.

Hun har ikke turdet at vende tilbage til huset. Hun ved intet om sin fætter eller resten af familiens skæbne. Keide har gået fra by til by i 5 uger, kun afbrudt af korte hvil. Hun har tigget om mad og husly undervejs, indtil hun endelig nåede grænsen og kom ind i Liberia. Hun klarede at komme til byen Ba’o, og er blevet taget ind af en lokal familie.

Hun tjener nu til kosten ved at hjælpe familien på markerne og stampe ris for dem. Keide Carande og hendes søn ankom til Liberia kun med hvad de gik og stod i. Hendes værtsfamilie låner skiftetøj til hende og barnet. Liberianske familier deler det lidt de har, for mange af dem var selv flygtninge i Elfenbenskysten under deres egen borgerkrig, og de gengælder nu den gæstfrihed de dengang mødte.

Desværre er der ikke meget at dele. Liberianere oplever normalt mangel på mad mellem juni og september hvert eneste år (sult månederne) og i år løber madforrådet nok ud allerede i april, fordi de deler med flygtningene. Der er hårdt brug for hjælp til både flygtninge og værtsfamilier, hvis alvorlig sult skal undgås.