Kan man tale blå mærker væk?

20. apr 2011
Af
Lotte Ærsøe

Ghanesiske kvinder er vant til at klare deres problemer selv. Men det betyder ikke, at det ikke kan gøre ondt. I landdistrikterne forsøger man nu flere steder at bruge ord til at lindre smerten ved en voldtægt og reducere omfanget af hustruvold.

Gennem sit arbejde som sygeplejerske ved Margaret Obirkorang, hvor svært livet er for piger og kvinder i Ghanas landsbyer. Hun ser de blå mærker og uønskede graviditeter, og hun møder kvinderne, som har været udsat for voldtægt eller lever i evig angst for deres mænd.

Men hun ser også, at de traditionelle roller mellem mænd og kvinder er under forandring. Som resultat af, at flere og flere piger kommer i skole og får en uddannelse, dukker der nu små kvindeorganisationer og foreninger op. Og på det seneste har disse foreninger fået mere respekt og indflydelse, synes hun.

Det gælder blandt andet den organisation, hun selv leder fra Ho i det østlige Ghana. Den hedder ”Strenght of Women Foundation” og har som overordnet mål at få bugt med volden mod piger og kvinder i Ghana.

Med økonomisk og administrativ opbakning fra IBIS’ governanceprogram i Ghana har organisationen hjulpet kvinder i landsbyerne til at organisere sig i grupper, hvor de kan diskutere de særlige problemer, som piger og kvinder har i lokalsamfundet. De kan vende de ting, de selv har oplevet, og de kan få støtte og opbakning til at komme videre. Men formålet med programmet er især at ændre på kvindernes vilkår.

Organisationen har samtidig haft stor succes med at uddanne kvinder - og ligeledes mænd - i kvinders rettigheder. Det gør den ud fra den overbevisning, at alle i samfundet bliver nødt til at samarbejde, hvis man skal få bugt med volden mod piger og kvinder.

”Vi støtter kvinderne i at organisere sig i mæglingsgrupper. Gennem træning lærer de om deres rettigheder og får kendskab til lovgivningen mod hustruvold og voldtægt. Gruppemedlemmerne hjælper både hinanden internt og de reagerer også, hvis de hører, at der andre steder i lokalsamfundet er tilfælde af vold i hjemmet, voldtægt eller problemer i familierne,” forklarer Margaret Obirkorang.

Mary Ahiadjeke er jordnøddeavler og forkvinde for kvindegruppen i den lille landsby Tsawenu, der ligger uden for Ho. Hun og kvinderne i gruppen er ikke længere bange for at blande sig i andre menneskers privatliv.

”Når en kvinde kommer og siger, at der er et problem i hjemmet, tager vi hjem til hende og taler med hende og hendes mand,” siger Mary Ahiadjeke.

Kvindegruppen fortæller om rettigheder og pligter og advarer om, at loven forbyder hustruvold. I første omgang kan det give en masse ballade i hjemmet, når hustruen ikke længere bare holder mund og tilmed bringer udenforstående ind i konflikten.

”Men tit ender begge parter med at forstå, at vi ikke er der for at splitte familierne ad. Vi forsøger altid at hjælpe dem videre,” understreger Mary Ahiadjeke.

Hendes kvindegruppe blev oprettet, da Margaret Obirikorang og ”Strenght of Women Foundation” havde besøgt landsbyen og givet byens beboere bedre forståelse for kvindernes rettigheder.

”Det har åbnet vores øjne, og vi kan nu se mange nye ting. Nu arbejder vi for at få fædre til at støtte deres døtres skolegang, og i det hele taget taler vi med vores mænd omkring problemerne. Og de lytter ofte til os,” siger Mary Ahiadjeke.