IBIS' styrelse anbefaler et "ja" til Oxfam observatørstatus

Kommentarer til beslutningen

Vagn Berthelsen, generalsekretær, IBIS
”Jeg synes Oxfam er en utrolig spændende organisation og klart den internationale 'familie' af organisationer, som IBIS passer bedst ind i. Vi deler vision og politik, og jeg tror IBIS kan blive en vigtig del af et større hele. Oxfams analyser giver bund i deres fortalerarbejde, og i IBIS er vi selvbevidste nok til også at tro, at vi kan bidrage seriøst på alle niveauer, både i programarbejdet og i fortalerarbejdet.

Alle analyser peger på, at der vil ske store forandringer i bistandsverdenen i de kommende år. Det er svært at spå om, men jeg tror, at mellemstore organisationer som IBIS let kan blive klemt. Og jeg tror IBIS vil være stærkt positioneret som en del af Oxfam. Så jeg håber at en aktiv observatør periode kan afklare de usikkerhedspunkter, der også er.”

Mette Müller, forkvinde, IBIS 
“At blive observatør i Oxfam-familien svarer til at få en ny kæreste; man dater og prøver måske at finde ud af, om man skal flytte sammen.  I den periode må man acceptere, at der er nogle ting, man ikke kan forudse eller vide om den anden, før man lever sammen i hverdagen. Sådan er det også med IBIS og Oxfam. Vi kan ikke vide alt om hinanden allerede nu. Men vi kan forsøge at finde ud af, om vi mener det alvorligt ved at flytte sammen i en observatør-periode.”

Morten Bisgaard, Senior Governance Adviser
“IBIS har nogle ekstremt ambitiøse globale strategier, når det gælder kampen for kvalitetsuddannelse og demokratiudvikling. Derfor betyder faglige kompetencer og organisatorisk størrelse meget, når det handler om at få civilsamfundet i Syd i førersædet for forandringer. Både når det gælder finansiering af uddannelse, udvindingsindustri, retfærdige skattesystemer, klimaforandringer og omfordeling af ressourcer.  Alt det taler for, at IBIS går med i Oxfam.
Når det gælder partnerskaber er det lidt uklart, hvordan Oxfam arbejder. Men den største forskel ligger i de to organisationers tilgang til uddannelse, hvor Oxfam ikke har samme fokus på kvalitetsuddannelse som vi har i IBIS.”

Tijani Hamza, landedirektør, Ghana
"Personligt er jeg meget fleksibel. Men jeg har et par bekymringer, når det gælder IBIS’ mulige medlemsskab af Oxfam, som jo er en stor organisation. Så måske kan det betyde, at vi risikerer at miste vores evne til at reagere hurtigt og fleksibelt. På positivsiden ser jeg Oxfam som en meget stærk organisation, når det handler om research og kampagner. Det kunne også forbedre vores programarbejde. Jeg synes derfor, at vi skal bruge en eventuel observatør-periode til at svare på, om vi som organisation kan bevare smidigheden. Et andet spørgsmål vi skal se på, er om vi kan være med i globale kampagner uden at kompromittere det arbejde vi laver i de lande, IBIS er i.”

Anne Hoff, landedirektør Mozambique
“Der er store muligheder for IBIS I Oxfam, når det gælder kampagne og politikarbejdet. Men programarbejdet og uddannelse er hjerteblod for IBIS. Hvor sikkert er det, at vi kan fortsætte med det i Oxfam? Det kræver, at vi er meget stærke i forhandlingerne i den kommende tid. Hvis vi ender med at vælge at søge optagelse i Oxfam, foretrækker jeg personligt, at IBIS går efter at blive Oxfam Norden. Men vi skal passe på ikke at have for meget hastværk og huske det afrikanske ordsprog: ’If you want to go fast, go alone. If you want to go far, go together’. Med det mener jeg, at vi skal have bruge tid på at tænke os om og få alle med på vognen. Ellers dur det ikke.”

Marianne Vestergaard, styrelsesmedlem 
“Det, der gør mig stolt af IBIS, og som gør IBIS unik, er, at vi arbejder med de allermest fattige og udsatte grupper rundt om i verden, vores tilgang til partnerskaber og at vi arbejder nedefra og op, og med uddannelse såvel ude og med vores kampagne i Danmark.  Det positive ved Oxfam er, at de har en meget stærk klar og rettighedsbaseret tilgang til udviklingsarbejdet og deres nødhjælpsarbejde.

Men er Oxfam interesseret i at arbejde med kvalitet i uddannelse? Altså i at arbejde med substansen i uddannelse og ikke kun have fokus på at skaffe ressourcer og rammer for uddannelse? Og hvis ikke, er vi så klar til at løbe den risiko? Det er en af mine største bekymringer ved et eventuelt medlemskab af Oxfam.”