Hvor står arbejdet for krigens børn i Sydsudan?

18. Maj 2012
Af
Malene Aadal Bo

Det begyndte som en akut indsats for at redde skolegangen for nogle af de værst stillede børn i Sydsudan i 2007. Nu folder IBIS et egentligt udviklingsprogram ud i det skrøbelige land.

Skolelederen på Nyongwe Skole i Yei i Sydsudan er en glad mand. Han har netop fået at vide, at han får hele otte nye klasseværelser, så skolen kan rumme de mange nye elever, der strømmer til.

De nye elever er store børn, som aldrig før har gået i skole eller har været droppet ud på grund af krig og fattigdom, eller fordi der var så desperat mangel på lærerkræfter, at de alligevel ingenting lærte. Nu er skolevejen sikker, og med IBIS’ støtte er der oprettet et skoletilbud, som er både gratis og af høj kvalitet.

”Jeg oplever, at attituden omkring uddannelse har ændret sig i de områder, hvor IBIS har kørt sine uddannelsesprojekter. Myndighederne har fået kapacitet og lyst til at sikre, at skolepengene ender det rigtige sted, lærerne er blevet dygtigere og mere engagerede, og lokalt er der en stærk bevidsthed om, at de har både ret og pligt til at blande sig i deres børns uddannelse,” siger Kenyi Abdu, der er programmedarbejder for IBIS i Sydsudan.

Ifølge ham var det især skolernes ringe kvalitet, der tidligere holdt eleverne væk, så det stigende elevtal er i sig selv et tegn på, at projektet er en succes. Samtidig viser de årlige test, at eleverne klarer sig mindst lige så godt som dem, der går i almindelige skoler og ikke har haft afbrudt deres uddannelsesforløb.

De gode resultater og det faktum, at der stadig er tusinder og atter tusinder af store børn, som ikke kom i skole i tide, men som i dag hverken kan læse eller skrive, gør, at der fra myndighedernes side er stor opbakning til IBIS’ uddannelsesindsats.

”77 procent af Sydsudans befolkning er analfabeter, og det påvirker mulighederne i alle sektorer fra sundhed til handel og industri. Et stærkt uddannelsessystem er fuldstændig afgørende for, at vi kan skabe de menneskelige ressourcer, som skal sikre freden og skabe udvikling i Sydsudan,” konstaterer Kenyi Abdu.

Ifølge generalsekretær Vagn Berthelsen er det netop grunden til at gøre Sydsudan til IBIS’ nye partnerland.”

30 års borgerkrig har efterladt et land, der mangler alt. Vilkårene er vanskelige, men gevinsten er også meget stor, hvis vi gør noget nu,” siger han.

IBIS vil i første omgang fortsætte arbejdet for at skabe kvalitetsuddannelse for landets mest udsatte børn og sikre, at også eksempelvis piger, gadebørn og børn i de allerfattigste familier får mulighed for at tage en grundlæggende uddannelse.

”Endnu er myndighederne så uerfarne, og de lokale organisationer så svage, at vores folk vil være tæt involveret i driften af nye skoler, træning af lærere og skolelederne og opbygning af forældrebestyrelser. Samtidig vil vi dog uddanne lokale partnere og på sigt overgive ansvaret til dem, så vi i stigende grad kan beskæftige os med at styrke uddannelsessektoren som helhed,” forklarer han.

På sigt er det også tanken, at IBIS skal arbejde med demokratiopbygning og styrke sydsudaneserne, så de kan overvåge myndighederne og selv få indflydelse på, hvordan landets penge bliver brugt.

Den strategi, der er lavet for IBIS’ arbejde i Sydsudan, rækker foreløbig frem til 2016 og har et årligt budget på cirka 15 millioner kroner.