Historisk folkeafstemning om dommere i Bolivia

15. okt 2011
Af
Lise Josefsen Hermann

Folkeafstemning om dommere er ret ualmindeligt på verdensplan. Det sker kun i USA, Japan og Schweiz – og så Bolivia søndag d. 16. oktober 2011. Her kan bolivianske vælgere ratificere nye dommere til de nationale domstole.Det er første gang et Latinamerikansk land direkte vælger dommere til de højeste embeder.

Kongressen har udvalgt 116 kandidater, som folket skal vælge 28 dommere ud fra. De 28 dommere er til landets fire retsinstanser: Højesteret, Den Plurinationale Forfatningsdomstol, Miljødomstolen og medlemmer til Rådet for Retsvæsnet. Valget gennemføres af FN´s program for demokratistyrkelse og FN’s udviklingsprogram (UNDP).

For nogle -et vigtigt skridt i retning af yderligere demokratiseringog indflydelse til oprindelige folk og kvinder og et opgør med århundrede, hvor den hvide elite har domineret retssystemet. For andre - en farlig politisering af retssystemet og et valg, der handler om at udtrykke sin utilfredshed med præsidenten.

Der er en række krav forbundet med at stille op: Kandidaterne er forbudt at føre kampagne og fra at være tilknyttet politiske partier. 50 % af kandidaterne skal være kvinder og der er krav om andelen af oprindelige folk. Desuden skal kandidaterne bevise, at de ikke har forbindelse til diktaturer eller har været involveret i krænkelser af menneskerettighederne

Morales modstandere klandrer præsidenten for at have til hensigt at bruge domstolene til atlange ud efter politiske modstandere. Også Denis Racicot, repræsentant for FN´s højkommissariat for menneskerettigheder i Bolivia har tidligere i et brev til Kongressen udtrykt sin bekymring i forhold til ændring i love omkring anti-korruption, hvor der anvendes omvendt bevisbyrde med tilbagevirkende kraft i forhold til tidligere statsoverhoveder.

Der er allerede blevet indgivet anklager mod fire tidligere præsidenter og en Vicepræsident for beskadigelse af staten via privatisering kontrakter, forræderi og ulovlige drab i forbindelse med militær intervention af protester. Evo Morales har blandt andet udtalt i flere nationale medier, at ”de fire er en bande kriminelle”.

Flere tidligere politikere er gået i frivilligt eksil, fordi de frygter politisk heksejagt. Det omfatter blandt andet Manfred Reyes Villa, som Morales besejrede ved sidste års præsidentvalg og flere borgmesterkandidater og kandidater ved regionale og lokale valg i april, der også er under efterforskning.

Set i lyset af konflikterne omkring landevejen gennem junglenaturparken TIPNIS har dommervalget nærmest udviklet sit til et for eller imod Evo Morales. Modstanderne af TIPNIS-vejen og af præsident Morales opfordrer kraftigt, især via sociale medier, til at stemme blankt ved søndagens valg ikke mindst for at udtrykke utilfredsheden med ham.

For IBIS betyder dette valg som udgangspunkt en historisk mulighed for demokratisk at inddrage folket, særligt oprindelige folk og kvinder, i retssystemet og for at forbedre et ellers korrupt retssystem. IBIS har arbejdet i Bolivia i næsten 30 år med særlig fokus på oprindelige folk. Gennem governance-programmet vil denne ændring i retssystemet med demokratisk folkevalgte dommere betyde en mulighed for at IBIS partnere, indianske organisationer, får reel mulighed for at besidde disse vigtige poster i det bolivianske samfund.

Spørgsmålet er om Evo Morales bruger muligheden til at hævne sig på politiske modstandere, som hans kritikere fremfører? Eller om han rent faktisk bruger den til at skabe mere retfærdighed i Bolivia.

Først venter søndagen ved stemmeurnerne ved valget. En folkeafstemning, et pejlemærke for præsidentens popularitet ovenpå TIPNIS og i forhold til hans politiske karriere.

Der er flere end 5 millioner registrerede vælgere i Bolivia og det er obligatorisk at stemme.