GF 2014 - Oplæg til afstemning om Oxfam

08. sep 2014
Af
Mette Müller

Det er nu blevet tid til at diskutere og efterfølgende beslutte, om vi skal – eller ikke skal – søge at blive observatører i Oxfam. Det er en diskussion, jeg har glædet mig meget til. Og jeg vil gerne indlede med at sige, at Styrelsen anbefaler, at generalforsamlingen stemmer ja til, at IBIS bliver observatør i Oxfam International. Jeg vil her præsentere baggrunden for Oxfam-processen, og hvorfor vi – oven på næsten et års analyser, diskussioner, inputs, rejser og møder – anbefaler et ja.

IBIS historie, helt tilbage fra dengang vi hed WUS, har handlet om solidaritet med frihedsbevægelser og oprindelige folk. Vores udgangspunkt har altid været politisk: Det har ikke handlet om velgørenhed eller nogen, det var synd for. Men om rettigheder og adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer. Og ikke ’blot’ fattigdom, som ellers er hårdt/svært i sig selv, men i den grad også ulighed.
Derfor er vi aldrig stoppet, når skolen var blevet bygget, og der var skaffet adgang for 100 elever.

Vores mål har altid været at ændre de strukturer, der skaber fattigdom og ulighed, påvirke magthavere, kæmpe for medborgerskab, ansvarlighed og demokrati. Den ambition betyder, at vi konstant har bestræbt os på at udvikle nye metoder og søge indflydelse. I mange år gjorde vi det alene. Men omkring årtusindskiftet blev det klart for os, at NGO’er fik sværere og sværere ved at operere som øde øer. Derfor søgte vi forpligtende samarbejder.

I dag er IBIS med i en række netværk og alliancer, både herhjemme, i landene vi arbejder i, regionalt og så i Alliance 2015, et netværk af europæiske NGO’er, som er mere forpligtende og hvis samarbejder varer længere end en enkelt sag eller til et enkelt land. Men selv om vi har gode erfaringer med Alliance2015 og især har lært meget om det humanitære arbejde, så er det også tydeligt, at vores forskellighed sætter begrænsninger. Vi har ikke samme vision om at påvirke udviklingen politisk, og de andre organisationer arbejder ikke på et rettighedsbaseret grundlag.

Det sendte os på jagt efter nye, mere forpligtende partnerskaber, hvor der samtidig er et stærkt overlap i vision og værdier. Blikket faldt på Oxfam.
”Our vision is a just world without poverty. We want a world where people are valued and treated equally, enjoy their rights as full citizens, and can influence decisions affecting their lives,” lyder deres vision.

Vi har før arbejdet sammen med Oxfam. Vi synes, de er dygtige, og vi er meget enige i de dagsordner, Oxfam får sat globalt. Det vil I også kunne se i de analyser, der er blevet lavet op til dagens beslutning.
Derudover har vi allerede en track record med Oxfam.

Under COP15 i København i 2009 arbejdede vi sammen med Oxfam. Vi kendte København, mens de kunne trække på deres internationale netværk. Vi kunne finansiere nogle aktiviteter med vores midler bundet op på bevillinger, mens de kunne finansiere ting, vi ikke havde ressourcer til. På den måde skabte vi resultater og kunne være stærke sammen. Og så var det en fornøjelse at opleve den styrke og det globale perspektiv, som det gav, at arbejde sammen med Oxfam.

Ingen kriser

Det er vigtigt for at slå fast, at grunden til, at vi anbefaler observatørstatus i Oxfam ikke er, at IBIS er i en krisesituation. Tværtimod. IBIS har stærk position med rimelig god økonomi, gode reviews fra Danida og en solid medlemsskare. Og det er lige præcis, når man står stærkt, at det både er oplagt og nødvendigt at løfte blikket og kigge længere ud i fremtiden. Verden er i forandring, ligesom bistanden er det.

Hvordan kan vi i fremtiden bedst være organiseret for at kæmpe for vores vision – og vores tilgang til at bekæmpe fattigdom og ulighed?
Og som en organisation der gerne vil påvirke de globale strukturelle årsager til fattigdom og ulighed – vil vi så mere, end vi kan nu?

At stille den slags spørgsmål er vigtige, også i opgangstider. I Styrelsen har vi i hvert fald ment, at det var den ansvarlige måde at være politisk valgt ledelse på. Derfor besluttede vi, som I ved, at indsamle viden og afveje fordele og ulemper af et medlemskab af Oxfam for i dag at kunne fremlægge en anbefaling til GF. Indsamlingen af viden har været mangfoldig og har bl.a. inkluderet:

  • En mere generelt rapport om fremtidens bistand af Knud Vilby kaldet ”Navigating in troubled waters – A glance into the crystal ball for IBIS Granskning af Oxfams strategier, et hav af møder mellem ansatte fra IBIS og Oxfam International og besøg fra Oxfam
  • To analyser af den organisatoriske opbygning, som Oxfam stiler imod at etablere, Vagn kommer ind på dette efterfølgende Tematiske analyser, der har set nærmere på IBIS’ og Oxfams kampagner, økonomi, programarbejde osv.
  • Besøg af Roberto fra Oxfam Italia, hvis organisation for nyligt blev medlem af Oxfam International.

Samtidig har vi forsøgt at facilitere en debat om spørgsmålet i hele IBIS’ organisation. Det har inkluderet:

  • Rejser til hovedparten af IBIS’ programlande med det formål både at drøfte Oxfam med IBIS’ ansatte samt mødes med Oxfam landekontorer og få indtryk af dem.
  • Medlemsmøder med Oxfam som omdrejningspunkt i København, Aarhus og senest på Facebook
  • Heldagsmøde mellem IBIS’ ansatte i København, landedirektører og Styrelsen

Endelig har der været et væld af diskussion mellem folk på tomandshånd om Oxfam, og jeg har haft mulighed for at diskutere med flere af jer.

Spørgsmålet om identitet

Et af de emner, der er gået igen på tværs af alle diskussionerne, er spørgsmålet om IBIS kan bevare sin identitet, som en del af Oxfam. Identitet er flydende, dynamisk og svær at sætte på formel.
Jeg synes, vi i stedet skal spørge os selv, hvad vi som organisation skal gøre, for at vi i endnu højere grad end i dag kan nå vores vision om en retfærdig verden, hvor alle mennesker har lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer. I Styrelsen tror vi, at svaret på det spørgsmål er Oxfam.

Når det er sagt, så er bølgerne gået højt, også i Styrelsen. På vanlig vis har vi været kritiske, og vi har været grundige. Ikke alt er fantastisk i Oxfam og på nogle punkter tror vi, at vi er bedre. Ligesom vi tror på, at vi, hvis vi vil, kan blive en vigtig del af den store organisation. Der er ikke så meget tvivl om, at Oxfam ligesom IBIS arbejder meget politisk. Og der er ikke så meget tvivl om, at Oxfams kampagner sikrer markante aftryk på den internationale dagsorden. Dertil kommer, at de er ret gode til at fundraise.

Her er det også værd at nævne Oxfams humanitære indsats og viden, som er et område hvor IBIS mangler erfaring og know how, hvis vi virkelig skal batte. Og som det blandt andet blev nævnt i onlinedebatten i sidste uge, så kan man fremføre, at det er afgørende for fremtidens udviklingsorganisationer, i hvert fald de større, at kunne stå på både et udviklingsben og et humanitært ben.

Der er heller ikke tvivl om at vi ved at koble os på en global kampagneorganisation som Oxfam vil vi kunne styrke det frivillige engagement og den folkelige forankring. Vi vil kunne fortsætte med de danske aktiviteter vi har, samtidig med at vi kan udbygge og give en mere global vinkel på vores aktivistiske arbejde.

Og så er det vigtigt at slå fast, at Oxfam også er interesseret i os. Især på grund af det vi kan inden for transformativ uddannelse og uddannelse i krisesituationer, vores fokus på rettigheder og civilsamfundsopbygning og vores skandinaviske udgangspunkt.

Hvad så med programarbejdet?

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Styrelsen har brugt allermest tid på at diskutere, hvad vil der ske med IBIS’ programarbejde. Vil vi som organisation stadig kunne have en nærhed til det, der foregår uden for Danmark? Og hvordan sikrer vi føling med og indflydelse på tilgangene og kvalitet i projekter og programmer?

Oxfam er midt i udviklingsproces med grundlæggende, globale strukturændringer, hvor formålet står klart – nemlig at styrke Syds position. Vagn vil som sagt efter mit oplæg beskrive Oxfams struktur nærmere. Men det er også vigtigt at sige, at det ikke står klart endnu, hvordan Oxfams strukturproces kommer til at udmønte sig i praksis. Det samme gælder de præcis økonomiske implikationer for IBIS.

Den proces Oxfam står midt i, giver os en unik mulighed for at være med til at påvirke den. Henover det næste år, skal der fx laves nye og mere fokuserede landestrategier, og der ville det være en fantastisk mulighed for IBIS at sidde med ved bordet.

Som I kan høre – og læse i indstillingerne – er der stadig en hel del tvivlspunkter. Men jeg tror, vi som organisation er kommet til et punkt, hvor vi ikke kan blive klogere på vores tvivlspunkter udefra.
Vil vi Oxfam, er det tid til at komme ind i varmen, blive observatører og skridt for skridt indgå et mere forpligtende samarbejde. Det er derfor Styrelsen anbefaler, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam, hvilket i virkeligheden er en rigtig god og privilegeret mulighed for at afprøve samarbejdet, inden vi siger endegyldigt ja til et medlemskab.

Det skal vi lave som observatører

En observatørperiode ville skulle bruges på at samarbejde om globale kampagner, fx om ulighed; undersøge mulighederne i forhold til privat og institutionel fundraising; afklare hvilken programrolle IBIS kan spille, også tematisk i forhold til uddannelse og governance og ikke mindst skal vi afprøve, hvilket manøvrerum der er til IBIS, både ift. til forhandlinger på øverste niveau, ift. landeprogrammer, kampagner og strategier

Med de ord vil jeg afslutte den her indstilling. Jeg håber, at I synes, jeg fik dækket de fleste områder.
Under alle omstændigheder får vi lige om lidt rig mulighed for at diskutere, om IBIS skal søge om observatørstatus i Oxfam.
Jeg glæder mig rigtig meget til debatten. Tak for ordet.