General anklaget for folkedrab kan blive Guatemalas næste præsident

19. sep 2011
Af
Per Bergholdt Jensen

Guatemalanerne er så desperate over landets sikkerhedskrise og tusindvis af årlige mord, at de er parate til at gøre en tidligere general, som beskyldes for folkedrab og tortur mod mayabefolkningen under borgerkrigen, til landets næste præsident.

alvaro colom guatemalas præsidentSelvom præsidentvalget i Guatemala ikke blev afgjort ved første valgrunde søndag den 11. september, står én ting fast: Guatemala tager et markant ryk mod højre, når den sidste valgrunde afholdes i november.

Det mellemamerikanske lands nye leder bliver enten advokaten Manuel Baldizón fra partiet Lider (Fornyet Demokratisk Frihed) eller den tidligere general Otto Pérez Molina fra Patriot Partiet.

Med 6500 mord om året er Guatemala et af verdens farligste ikke-krigsførende lande, og både Baldizón og Pérez Molina har bebudet, at de vil genindføre dødsstraf i Guatemala som led i en hård linje mod den voldelige kriminalitet.

Er den nye præsident ansvarlig for folkemord?

Den nuværende præsident, Álvaro Colom, har de sidste fire år ikke kunnet dæmme op for de voldelige maras-gadebander og narkokartellerne fra Mexico, til trods for at regeringen i længere perioder har haft indført militær undtagelsestilstand i særligt udsatte provinser.

Store dele af Izabal og Petén provinserne er åbenlyst kontrolleret af mexicanske narkokarteller, og både retsvæsen, politi og det politiske system er korrumperet og gennemsyret af narkopenge.

Derfor mener den desillusionerede og hårdt prøvede guatemalanske befolkning, at en ”jernnæve”-politik med hæren i en central rolle vil løse sikkerhedskrisen. O

g det er præcis, hvad den tidligere general Otto Pérez Molina byder på med sin erfaring fra landets blodige borgerkrig, hvor han blandt andet var leder af hærens efterretningstjeneste, G-2.

Guatemala gennemlevede en blodig borgerkrig fra 1960 til 1990, hvor skiftende højreorienterede styrer og militærdiktaturer med støtte fra USA bekæmpede venstreorienterede oprørsgrupper. Hæren stod bag folkemord mod landets mayabefolkning, som udgjorde 83 procent af krigens cirka 250.000 ofre.

Dertil kom andre massive overtrædelser af menneskerettighederne, som tortur, voldtægter og drab på kvinder, børn og gamle, ligesom hundredvis af mayalandsbyer blev massakreret og brændt ned i 1980erne.

Mayaorganisationen Waqib Kej har anklaget Pérez Molina for at være “direkte involveret i systematisk tortur og folkemord” under borgerkrigen, men hans rolle er aldrig blevet undersøgt af myndighederne.

Pérez Molina og hans Patriot Parti har ikke svaret på anklagerne. Derimod lægger Pérez Molina selv vægt på, at han var med til at forhandle den fredsaftale, som stoppede borgerkrigen.

Hvorfor stemme på en mulig krigsforbryder?

Eftersom 60 procent af Guatemalas 7,3 mio. vælgere er mellem 18 og 30 år, har mange af dem intet reelt forhold til borgerkrigen. Krigen er ikke et tema i skolerne, og der har ikke har været et reelt retsopgør, som har afdækket og placeret ansvaret for overgrebene under konflikten.

De ansvarlige politikere og militærfolk er tværtimod blevet beskyttet af skiftende regeringer og domstole, og resultatet har været komplet straffrihed til krigsforbrydere, med en deraf følgende mangel på tillid til retsvæsnet.

De yngre generationers manglende historiske viden medvirker til at give dem et mere positivt syn på militæret. Samtidig foregik størstedelen af kampene og overgrebene under borgerkrigen i mayaernes landområder, så mange mestizer i byerne har ikke nødvendigvis noget negativt billede af hæren.

Processer mod krigsforbrydere kan komme i fare

Under præsident Coloms styre er anklagemyndighederne i Guatemala langt om længe begyndt at retsforfølge og dømme krigsforbrydere for overgreb begået under borgerkrigen. Indtil videre har der kun været få sager, men efter mange år med straffrihed markerer de et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Det er dog et åbent spørgsmål, om disse krigsforbryderprocesser vil fortsætte, hvis landets næste præsident selv var en fremtrædende militærfigur under nogle af borgerkrigens blodigste år.

Samtidig har menneskerettighedsgrupper og civilsamfundet i Guatemala udtrykt bekymring over, at den tidligere militærmands bebudede ”jernnæve”politik vil kunne føre til overtrædelser af menneskerettighederne.

Regeringsparti uden præsidentkandidat

Første valgrunde den 11. september bød på den noget aparte situation, at regeringsalliancen UNE-Gana ikke havde nogen præsidentkandidat. Igennem fire år var præsident Álvaros Colóms kone, Sandra Torres de Colom, ellers blevet kørt i stilling af husbondens parti, UNE (National Enhed for Håb).

Hendes rolle som frontfigur i et statsfinansieret socialt projekt gjorde hende populær blandt fattige familier, men denne politiske positionering af førstedamen ved hjælp af statens midler affødte også massiv kritik fra politiske modstandere.

Manuel Baldizón tilhørte i øvrigt selv UNE og havde ambitioner om at blive partiets præsidentkandidat, men da det stod klart, at den magtfulde præsidentfrue selv ville være Guatemalas leder, startede Baldizón det populistiske parti, Lider.

Sandra Torres blev valgt af UNE som partiets præsidentkandidat, men hun havde glemt en detalje. I Guatemalas forfatning står der, at en præsidents ægtefælle ikke må opstille til valget, for at undgå magtmisbrug. Colom-parret lod sig derfor skille for at omgå loven, men højesteret hoppede ikke på proforma-skilsmissen, og præsidentfruens kandidatur blev kendt ulovligt.

Dermed havde præsident Colom ingen kone, og hans UNE-Gana alliance havde pludselig heller ingen kandidat til valget. Og uden reel modstand fra valgets otte kandidater står døren til præsidentpaladset nu åben for Pérez Molina eller Baldizón efter den sidste valgrunde i november.