Fra stenbrud til skolebænk

01. sep 2011
Af
Per Bergoldt Jensen

Klippestykker knuses, og stensplinterne fyger. Hvert hammerslag frigør støv og gasser fra de vulkanske sten, som finder vej ned i lungerne. Det er livsfarligt at bryde sten i Guatemala, men det er alligevel dagligt arbejde for børn som 12-­årige Nixan Daniela.

"Jeg samler sand og lavasten i floden og bærer dem op til vejen. Stenene slår vi i småstykker med en hammer. Vi sælger sand og sten som byggematerialer. Det er meget hårdt arbejde", forklarer den spinkle 12-årige Nixan Daniela. Hun arbejder med sin mor, sin 10-årige lillesøster Aleisa og lillebroren José på fem. I en flettet vugge ligger den spæde Renata, som kan se frem til samme arbejde.

Alle ugens dage arbejder Nixan Daniela fra morgen til aften. Også om søndagen. Hjemme hjælper hun sin mor med at male majsmel, lave mad, gøre rent og vaske tøj. ”Jeg har aldrig tid til at hvile mig eller lege med mine venner,” siger hun.

Nixan Daniela bor i Retalhuleuprovinsens tropiske bagland til Guatemalas stillehavskyst. De to vulkaner Santa María og Santiaguito udspyr gråsorte lavasten og sand, som Samaláfloden skyller ud i en bred flodseng. Nær floden har Nixans familie opført et lille halvtag af palmeblade og plastikstykker, så de kan arbejde i skygge. Lige ved siden af løber hovedvejen mellem Guatemala og Mexico, og kæmpemæssige lastvognstog drøner konstant forbi.

Siden hun var tre år gammel, har hun arbejdet: ”Det har gjort mig syg. Jeg har ondt i halsen og i lungerne. På hospitalet sagde de, at jeg har betændelse i lungerne. Nogle gange slår jeg mig selv over fingrene med hammeren, så det bløder, men vi binder klude om hænderne som beskyttelse. Indimellem springer splinterne fra stenene også op i øjnene. Jeg har været på hospitalet flere gange for at få taget stensplinter ud af øjnene,” forklarer den 12-årige pige.

Familien bor i en lille landsby et par kilometer fra floden. Deres hus er et rustent blikskur uden vinduer, wc, vand eller el. Gulvet er af jord, og et par cementblokke udgør ildstedet. Nixans mor, Clara Luz Reynoso Quich, forklarer, at de er en uge om at knuse en kubikmeter småsten, som de sælger for 75 kroner.

Hele familien tjener højst 150 kroner om ugen, så hun har ikke råd til at sende sine børn i skole. Da Nixan skal fortælle om sine drømme for fremtiden, begynder hun at græde. ”Min drøm er at gå i skole og at kunne lege med mine venner. Når jeg bliver stor, vil jeg være lærer og hjælpe min mor. Men vi har ikke råd til skolematerialer og skoleuniform. Og vi har brug for pengene fra arbejdet.” Den 12-årige pige ved, at uden et legat, som kan betale for hendes skolegang, vil hun tilbringe resten af livet som analfabet i stenbruddet.

”Vi vil udrydde børnearbejdet landsby forlandsby”

Nixan Daniela er en af Guatemalas omkring en million børnearbejdere. Særlig slemt står det til i det område, hvor hun bor. Her bor en stor koncentration af mayaer, som historisk set er Guatemalas mest undertrykte gruppe. Jorden i området ejes af store godsejere og sukkerog kaffeproducenter, så de fattige familier kan ikke leve af landbrug, hvilket fører til fattigdom og børnearbejde. Myndighederne ignorerer stort set problemet, samtidig med at erhvervslivet nyder godt af den billige, medgørlige arbejdskraft.

Det var på denne baggrund, at IBIS’ nye lokale partnerorganisation, CEIPA, i 2001 satte sig for at udrydde børnearbejdet i Retalhuleuområdet, så børn som Nixan kunne komme i skole.

I stedet for at skyde med spredehagl i hele provinsen udvælger man få landsbyer, hvor man til gengæld sikrer, at samtlige børn gør deres skolegang færdig.

”Vi arbejder med få landsbyer for at vise myndighederne, at man kan få alle børn i et område væk fra arbejdet og ind i skolerne. Vi kan bruge disse landsbyer som et eksempel på nationalt plan. Det er et vigtigt skridt mod at befri lokalsamfundene for børnearbejde,” siger Victor Hernandéz fra CEIDA.

Drømmen blev til virkelighed

23-årge Manuela Vanesa Reyes er en af dem, som CEIPA har hjulpet. Som barn arbejdede hun i stenbruddet: ”Jeg kunne hverken lege eller gå i skole, men skulle i stedet hente sten og sand i floden, som vi boede ved. Alt handlede om arbejde", fortæller hun.

Hendes drøm var at studere og hjælpe sine søstre i skole. Da CEIPA dukkede op med et legat, lykkedes det hende at blive skolelærer. ”CEIPA hjalp også mine søskende og mine forældre med at forlade stenbruddet, og næste år bliver min lillesøster børnehavelærer. Uden CEIPA ville jeg stadig knuse sten, og mit liv ville være meget trist,” fortæller Manuela, som i dag er fast besluttet på at bruge sit liv på at hjælpe børnearbejderne. ”For det gør mig meget ondt, helt ind i sjælen, at der stadig er børn, som knuser sten.”

Det gør Ceipa

Uddannelse

Legater til fattige børn og et folkeskoleprogram for unge, som ikke har gået i skole. Teknisk uddan nelse for unge, så de lærer et fag og får bedre jobmæssige muligheder.

Politisk fortalervirksomhed

Får staten til at overholde forfatningen og FN´s børnecharter og får børn i skole i stedet for at arbejde. Lobbyarbejde for børns rettigheder i 19 kommuner.

IBIS og CEIPA er netop begyndt at samarbejde om at give børnearbejdere skolelegater, så de kommer væk fra stenbruddene. Arbejdet er støttet af HEMPEL med over 1 mio. kroner.

Børnearbejde i Guatemala

Børnearbejdet i Guatemala er omfat tende, og har store sociale konsekvenser. Fattige familiers mangel på jord, arbejde og ordentlig løn er vigtige årsager. Konsekvenserne er manglende uddannelse og en evig fattigdomscirkel.

Guatemala har en million børne arbejdere, især fra de oprindelige folk. Ofte har de farligt arbejde inden for åben minedrift, stenbrud, høstarbejde i kaffe og sukkerørs plantager, samt fremstilling af krudt og fyrværkeri. 39.000 mindreårige piger arbejder som tjenestepiger og risikerer fysiske og seksuelle overgreb. Derudover arbejder børn i byerne som gadesælgere, bilvaskere, skopudsere eller bærere på marke derne, ligesom der også er problemer med sexturisme og prostitution af mindreårige.

IBIS samarbejder med organisatio ner i Guatemala for at sikre børns adgang til almindelig og faglig ud dannelse, blandt andet ved hjælp af skolelegater og lobbyarbejde over for myndigheder. Arbejdet er især rettet mod børn og ung fra de oprindelige folk.