Folkeafstemningen i Sydsudan

25. jan 2011
Af
Peter McCanny

Den 9. januar 2011, nøjagtig seks år efter fredsaftalen blev underskrevet, begyndte en ugelang folkeafstemning om den fremtidige status for det sydlige Sudan. Nu er valgresultatet offentliggjort og Sydsudan fester.

Peter McCanny, der er projektleder for et IBIS-uddannelsesprojekt i Sydsudan, skriver om stemningen i Juba.

Mandag 7. februar

Sudans præsident, Omar al-Bashir, udsendte i dag et dekret, hvori han formelt accepterer udfaldet af folkeafstemningen i Sydsudan, hvor et stort flertal af vælgerne har stemt for en løsrivelse.

Mandag 31. januar

Tusindvis af glade og dansende folk i Juba tager ikke fejl. Det foreløbige resultat af afgivne stemmer Sydsudan siger 99,57% for uafhængighed. Det var da også en glad og tilfreds præsident for Sydsudan, der sagde 1 million gange tillykke ”Vi stemte for, at folk kan være fri i deres eget land.”

Santino Anei en 19 årig student, der blev interviewet af Reuters, sagde "Jeg er så glad. Tænk at have skoler, ingen frygt, ingen krig, nu føler vi at dette land er vores eget land."

I de fleste af de 10 stater i sydsudan var stemmerne for selvstændighed næsten 100% mens det var 95,5% i det vestlige Bahr al-Ghaza, som grænser op til det nordlige Sudan. Det betyder dog ikke selvstændighed her og nu. Ifølge fredsaftalen fra 2005 vil datoen for erklæring af selvstændighed være d. 9 juli, og det er der ikke nogen, der har tænkt sig at ændre på.

Priserne på benzin, diesel og petroleum er i ugerne op til og under folkeafstemningen næsten fordoblet, så man nu skal betale, hvad der svarer til godt otte kroner for en liter benzin og henholdsvis 5,5 kroner for en liter diesel og det halvde for petroleum. Det er noget, befolkningen kan mærke. Især de motrocykler (boda bodas), der fungere som taxier, har svært ved at tjene penge, som det er nu.

Noget tyder på, at leverancerne fra nordsudan er gået i stå. Lige nu ser man kun tankbiler med nummerplader fra nabolandene Kenya og Uganda. Det kan betyde en ny trend i leverancer af brændstof. Der da også de, der mener, at de høje priser kun er midlertidige, og at de vil falde inden for de næste par uger.

Tirsdag 25. januar

Processen omkring afholdelsen af folkeafstemningen er bredt accepteret som værende fuld i overtensstemmelse med internationale normer og pricipper, selv om det er kommet frem, at der i 10 amter ud af 79 i Sydsudan har været en valgdeltagelse på over 100%. Men selv når de overskydende stemmer bliver siet fra, er tendensen klar.

Stort set lige meget hvem, du spørger i Juba, så er der igen, der er i tvivl om, at resulatet af folkeafstemningen er givet på forhånd, nemlig en overvældende tilsutning til selvstændighed. Set i lyset at det, er der påfaldende stille her i Juba lige nu. Det er som om, ingen ønsker eller vover at tage glæderne på forskud.

Det foreløbige resultat af de afgivne stemmer i Sydsudan vil blive offentliggjort sndag den 30. januar i regionens hovedstad Juba. Tre dage senere, den 2. februar, vil det foreløbige resultat af de samlede afgivne stemmer blive offentliggjort i Sudans hovedstad Khartoum.

Hvis der ikke er kommet indsigelser mod resultatet, vil det endelige resultat blive offentliggjort den 7. februar, og ellers vil det endelige resultat blive annonceret den 14. februar.

Der har været mange spekulationer om, hvilket navn Sydsudan skal have, hvis det bliver selvstændigt. Mange navne har været oppe at vende, såsom Azania, Kush Republic, Nile og sågar, Wujama hvilket indeholder elementer fra de tre største byer Juba, Wau og Malakal. Men alt tyder på, at man beholde navnet Sydsudan (Republic of South Sudan).

Desværre har det ikke været muligt at gennemfører folkeafstemningen i Abyei, som er et område, der ligger på grænsen mellem Nord og Syd og og spiller en vigtig rolle i produktionen af olie.

Årsagen er, at der er betydelige spændinger mellem de fastboende dinka NOK og Misseriya’erne, som i århundereder har græsset deres kvæg i området, og derfor frygter, at det ikke længere vil være muligt, hvis Abeyi bliver en del af et selvstaændigt Sydsudan.

I ugen hvor folkeafstemningen fandt sted, blev der da også rapporteret om alvorlige sammenstød med adskillige dræbte og sårede til følge. Konflikten vil blive svær at løse, da den bliver opfattet som en slags erstatning for den opblussen af konflikten mellem Nord og Syd, der, på trods af mange iagttagers forventning, aldrig skete.

Mandag 17. januar

Folkeafstemningen er nu slut, lørdag var sidste dag, man kunne stemme. Den internationale reaktion på afholdelsen af folkeafstemningen er positiv.

Kravet om at mindst 60 % af de stemmeberettigede skulle afgive deres stemme, er opfyldt. Ifølge Reuters, som citerer formanden for kommissionen til folkeafstemning, Mohamed Ibrahim Khalil, har mere end 80 % af de stemmeberettigede vælgere i syd afgivet deres stemmer, mens 53 % af de stemmeberettigede sydsudanesere, der lever i nord, har afgivet deres stemme.

Endelig har over 90 % af de stemmeberettigede sydsudanesere, der lever uden for Sudan, afgivet deres stemme.

Det endelige resultat af afstemningen ventes først i begyndelsen af februar, men foreløbige resultater fra de forskellige afstemningssteder tyder på en overvældende tilslutning til løsrivelse fra Nord.

Hvis det holder, vil der den 9. juli i henhold til betingelserne fra 2005-fredsaftalen blive proklameret en ny selvstændig nation og dermed dannelse af et nyt land i Afrika.

Fredag 14. januar

Det er næstsidste dag og afstemningen fortsætter, men ikke med samme intensitet som de første tre dage. Det kan have været et lidenskabeligt ønske om at udøve deres stemmeret, som bragte folk ud i stort antal.

Måske troede de, at ligesom mange andre ting her ville det pludselig komme til ophør, eller at en eller anden ville træde til og sige "Det er nok, I kan alle sammen gå hjem nu!" Nu ser vi de tålmodige slentre op til de øde valgsteder og gå igennem på 15 minutter i modsætning til timevis af ventetid i begyndelsen af ugen.

Diskussionerne går nu om navnet på det nye land. Soudan (landet med de sorte mennesker) er nu deres, siger de. Dette bør være navnet på vores land! Khartoum bliver nødt til at lede efter et andet navn! På en eller anden måde synes man, det er deres ret, foragtet i århundreder for at være sorte. Taget som slaver til at servicere den nye verden, nu vil de være herrer i deres eget hus og tage deres plads på podiet ... sejrherrerne.

Men det er ikke sådan, de ser det. De ønsker at dele med deres naboer, de ønsker fred med deres naboer og i sidste ende træffe afgørelse om deres egen skæbne.

Onsdag 12. januar

Det er morgen på dag 4, og som hver dag i denne uge føles det som en søndag morgen. Selvom de fleste mennesker er optaget af folkeafstemningen og ikke af arbejde eller andet, har i hvert fald 120 kvinder i Yei ca. 200 km fra Juba travlt med at forbedre deres læsefærdigheder og forberede deres afgrøder for fremtidig salg.

Dette er et IBIS-projekt, der som første skridt giver unge kvinder muligheden for at lære at læse og lære noget om landbrug. Ingen tid til fest og folkeafstemning her, der er et land, der skal bygges og, kvinder skal være en del af processen!

Tirsdag 11. januar

Vi nærmer os nu fjerdedagen for afstemningen, og det er meget tydeligt, at stemningen af optimisme i begyndelsen af ugen har udviklet sig til en feststemning. Når folk i denne del af verden ønsker at feste, er det en affære, der varer hele natten, og at dømme efter lydene, der kommer fra hele kvarteret omkring IBIS-kontoret, så er festen allerede i fuld gang med trommeslagningen fra mændene og ululating fra kvinderne suppleret af en lille lokal øl og nogle rester fra aftensmaden.

Maden er dyr i Juba, og priserne ventes at stige, efterhånden som lageret begynde at reducere på grund af fraværet af Ugandas erhvervsdrivende, der normalt holder udbuddet flyder. Vi håber, at dem, der har holdt sig væk på grund af frygten for uroligheder under afstemningen, snart vil vende tilbage.

En del NGO’er, der opererer i de mere isolerede egne, har også trukket deres folk ud og flyttet dem til Nairobi eller Kampala. Nu ønsker de, at de var her og kunne overvære fødslen af et nyt land.

Søndag 9. januar

Dagen virker som enhver anden rolig søndag formiddag i Juba, men dog med en forskel. Kirkegang, som ellers altid er første prioritet, er forvist til andenpladsen, da folk er på vej tidligt om morgenen til valgstederne.

Op ad formiddagen er køerne lange og snor sig som slanger mod valgstederne. Vælgerne venter roligt under den brændende sol, og man spekulerer på, hvordan de valgtilforordnede vil klare hele den lange række af vælgere, inden dagen er omme.

Den afklarede optimismen fortsætter fra i går, og medier sender time for time startende med præsidenten for Sydsudan, Salva Kiirs, ankomst til valgstedet og hans tale til folket, og derefter interviewes udvalgte vælgere, der allerede har været igennem afstemningsprocedure. "Vi er trætte af nord", siger de. "Vi ønsker at blive første klasses borgere i vort eget land!"

Alarmerende er det dog, at de sydsudanere, der lever og bor i Khartoum, er begyndt at "hoppe af". Op mod 2.000 om dagen bevæger sig mod syd med de få ejendele, som de har kunnet bære, herunder materialer fra deres demonterede huse.

De er egentlig ikke helt klar over, hvor de ender, men siger, at tingene vil blive værre for dem, når løsrivelse bliver en kendsgerning. De fleste af dem har levet hele deres liv i Khartoum og på bedste beskub formået at skabe en tilværelse der. Ud over et stykke jord vil Sydsudan her og nu have meget lidt at tilbyde dem.

Lørdag 8. januar

Vi er mindre end én dag fra, at afstemningen begynder i det sydlige Sudan, og alt er stille. De fleste mennesker siger, at det er en 'done deal', løsrivelse er givet, når stemmerne er talt op. Det er svært at finde nogen her, som mener det modsatte, der hersker en afklaret optimisme.

Det nylige besøg i Juba af præsident Bashir og hans erklæring om samarbejde og støtte, hvis afstemningen for løsrivelse skulle blive et ja, faldt i god jord hos befolkningen og især de tidligere guerillakrigere.

Men politik er en mærkelig størrelse, andre udtalelser fra Bashir, sandsynligvis rettet til mod hans eget folk og den arabiske verden i almindelighed, var mindre entusiastiske hvad angår succes for et nyt land. Lad os håbe, det er bare varm luft !....... Eller er det sure rønnebær?

Forsigtig optimisme med champagne på is!

Se interviewet med Peter McCanny her: