Faglig og social indsigt i Sierra Leone

12. mar 2015
Af
Vibe Jensen

Jeg kendte ikke meget hverken til IBIS’s udviklings arbejde eller til Sierra Leone, før jeg ankom til Freetown en solrød juli morgen i 2013. Sunget i havn af en knitrende Celine Dion og en omgang grillede bananer og chilli-marineret kød, blev jeg transporteret over vandet mellem lufthavnen og Freetown på en stor gammel jernfærge, forventningsfuld og spændt på hvilket eventyr, der ventede mig der.

Mine knap 5 måneder som praktikant for IBIS Sierra Leone lærte mig rigtig meget om rigtig meget. På den professionelle side fik jeg en stor indsigt i de sociale, økonomiske og regeringsmæssige udfordringer, Sierra Leone står med nu ca. 10 år efter at borgerkrigen er afsluttet, og demokratiet spirer. Jeg fik også set, hvordan IBIS som organisation arbejder både på internationalt, nationalt og lokalt plan, hvordan IBIS addresserer uddannelse og governance områder, samarbejder med partnerorganisationer, planlægger projekter, afholder konferencer og meget andet. Ved at bo blandt de lokale oplevede jeg også den utroligt store venlighed og menneskelige interesse, som Sierra Leonerne udviser, hvordan de har lagt borgerkrigen bag sig, fordi de har en fantastisk evne til at tilgive, og ikke mindst var jeg imponeret over deres store tolerance overfor forskellige religioner.

Base i diamant-distriktet Kono

Jeg havde base i Kono-distriktet hvor IBIS startede sit arbejde tilbage i 2006. Det er et programkontor, hvor der arbejdes med de to store tematiske programmer: Education og Governance. Kono er mest af alt kendt for dine diamanter i undergrunden, som engang kunne findes ved blot at gå en tur, når regnen brød ud, og diamanterne kunne findes blandt de lårtykke regnstråler, som flød ned af sandvejene. I dag befinder diamanterne sig langt dybere i undergrunden, men Kono er stadig præget af både large scale, small scale og artisal miners, som efter bedste evne prøver lykken som diamantgravere. Diamanterne er et tveægget svær, og min base i Kono gav mig stor indsigt i de sociale, økonomiske og miljømæssige problemer, der er forbundet med udvindingsindustrien. Et kommercielle diamantudvindings selskab lavede sprængninger to gange om ugen, og rystelserne kunne mærkes fra kontoret. Ligeledes kunne de sociale spændinger føles, når samtaleemnet faldt på disse – hvilket det tit og ofte gjorde.

Stor frihed og mulighed for at tage ansvar

Jeg fik som praktikant lov til rigtig mange ting. Jeg blev taget med på råd, fik ansvaret for at planlægge og arrangere workshops, min mening blev taget alvorligt, jeg fik lov til at repræsentere IBIS i flere sammenhænge, hvor der bla. skulle netværkes med potentielle internationale donorer, og så fik jeg en stor grad af frihed til at planlægge og udføre mit arbejde og fokusere på det, der interesserede mig mest indenfor governance, udvindingsindustrien og IBIS’ generelle organisatoriske arbejde.

Jeg havde en skøn flok af engagerede kollegaer som bød mig velkommen, fik mig til at føle mig hjemme fra første dag, lyttede til mig, når jeg havde brug for det, og blev mine venner. Der er et stort sammenhold mellem IBIS medarbejderne i Sierra Leone, og jeg tager en lige så stor social oplevelse med mig, som jeg tager en stærk faglig ballast og indsigt i udviklingsarbejde med mig.

Selvom jeg havde base i Kono, fik jeg også mulighed for at arbejde med mindre opgaver og networke i Freetown, hvilket var meget lærerigt. På det lokale plan ser man resultatet af de beslutninger, der tages på centralt plan, man ser hvordan udviklingen hæmmes af manglende implementering og samarbejde mellem det centrale og de decentrale led, man møder og mærker alle udfordringerne ved en smadret eller ikke eksisterende basisinfrastruktur og ser hvordan, et lavt uddannelses niveau hæmmer udvikling og gør lokalbefolkningen sårbare overfor udnyttelse. På det centrale niveau i Freetown derimod mærker man centrum af magten, hvor beslutninger tages, og de store boss men holder til. Der er god mulighed for at komme i kontakt med strategiske partnere og højtstående personer, og for mig var det rigtig sjovt og lærerigt at færdes på begge niveauer. Selvom køreturen fra Kono til Freetown is a hell of a muddy and shitty road så er det alligevel fornøjelsen værd, når man kan bestille en frisk salat eller cheesecake på en rigtig restaurant eller mæske sig i hummer og sødt krabbekød på en eksotisk hvid bountystrand – ting man godt kan længes utrolig meget efter, når man sidder i Kono.

Venskaber på kryds og tværs

Mit praktikophold bød også på en hel del regn – næsten 2 måneder med mudrede veje, lange weekender med bøger og film i Kono, men så snart den værste regn var stoppet, og jeg igen kunne bevæge mig ud, blev hverdagen en hel del mere social, farverig og levende. Der er ikke meget at tage sig til i fritiden i Kono, men mine gåture gennem byen blev synonym med socialisering. De folk, jeg mødte på min vej, blev mine venner. Den unge pige, som solgte stegt kassava, den generte kvinde, som hver dag kom forbi kontoret med bananbrød og ingefærøl og kogte ris og afrikansk suppe i lange baner udenfor sit hus, den libanesiske diamantudvinder og hans to sønner, som inviterede på spisning, byens tykkeste mand, min skrædder, den kvinde, som lavede mad til mig og blev min bedste ven, min papaya pusher, ejeren af den butik, hvor jeg købte det meste af mit stof, og sådan kunne jeg kunne blive ved. Der var ikke et tidspunkt, hvor jeg følte mig alene eller savnede Danmark. Gåturen til kontoret tog dobbelt så lang tid, som den burde, blot fordi der var så mange folk undervejs, der skulle hilses på.

Jeg havde en fantastisk tid som praktikant for IBIS i Sierra Leone og vil anbefale det til enhver, som kan se muligheder i udfordringer og skønheder i de små hverdagsdetaljer.

Vibe Jensen var i praktik i Sierra Leone i efteråret 2013