Er Robin Hood død?

24. Maj 2012
Af
Jens Mattias Clausen

I kølvandet på den seneste tids politiske drøftelser i EU har flere danske aviser trykt skattens, og dermed også vores metaforiske Robins, nekrolog. Skatten er angiveligt lagt i graven af EU’s krav om enstemmighed på skatteområdet. Der er bare ét stort og ganske grundlæggende problem med den påstand: den passer ikke.

Nogle har erklæret Robin Hood-skatten for død. Men det er en myte blot - Foto: United Artists, cinematographers Arthur Edeson & Charles Richardson

Nogle har erklæret Robin Hood-skatten for død. Men det er en myte blot - Foto: United Artists, cinematographers Arthur Edeson & Charles Richardson.

Når avisernes tolkning af situationen er forkert, skyldes det ikke en misforståelse af reglerne. Der er ganske rigtigt et krav om enstemmighed, hvis man skal lave pan-europæiske skattereformer.

Det har imidlertid aldrig ligget i kortene, at en sådan enstemmighed var mulig. Fra starten har det været krystalklart, at bl.a. Storbritannien og Sverige er lodret i mod en sådan skat.

Derfor har skattens tilhængere primært hængt deres hat på en anden mulighed, som EU-systemet foreskriver: nemlig den såkaldte forstærkede samarbejdsprocedure.

Denne procedure, der bl.a. er brugt til Schengen-aftalen om grænsekontrol, kræver deltagelse fra minimum ni medlemslande. Det var sjovt nok, men næppe helt tilfældigt, samme antal lande, der for nylig skrev til det danske formandskab med ønsket om at fremskynde arbejdet med skatten.

Skatten er således på ingen måde død. Snarere kan man sige, at processen er ved at finde sit rette leje, hvor benspænd og distraktioner fra gruppen af kritiske EU-lande bliver mindre relevant.

Hvad bør Danmark gøre nu?

I den seneste tid har det danske formandskab lanceret flere alternative forslag til denne skat med det påståede mål at opnå enighed. Bl.a. har Margrethe Vestager nævnt en skat på finansiel aktivitet som et alternativ.

Det er imidlertid svært at tolke denne manøvre som andet end et forsøg på at afspore processen. Det står nemlig allerede nu klart, at en sådan skat heller ikke ville kunne skabe den nødvendige enstemmighed i EU.

Derfor er der heller ikke noget politisk argument for at bringe den model på banen. I stedet bør Danmark gå forrest og arbejde konstruktivt for at forbedre Kommissionens nuværende forslag og derefter melde sig på banen som deltager i et forstærket samarbejde.

Hvad er det nu det er?

Hvis vi lige spoler lidt tilbage, vil nogen af jer måske kunne huske, hvorfor netop denne skat har fået prædikatet ”Robin Hood skatten”. Skatten, som også går under betegnelsen Tobin-skat, er en minimal afgift på finansielle transaktioner såsom handler med aktier, obligationer og derivater. Dens indtægtspotentiale er i størrelsesordenen trecifrede milliardbeløb – årligt.

I den globale Robin Hood kampagne, som IBIS er en del af, arbejder vi for, at minimum 50 % af de midler kommer til at gå til udvikling og klima i u-landene.

Dette fokus står vi heldigvis ikke alene med. Frankrigs nyvalgte præsident Francois Hollande har gjort klart, at skatteindtægterne bl.a. skal gå til bekæmpelse af fattigdom og klimaforandringer.

Også den tyske kansler Angela Merkel har åbnet for, at en del af indtægterne kan bruges på disse områder. Det er imidlertid af stor vigtighed, at civilsamfundet holder politikerne fast på denne kurs. I en tid, hvor de fleste lande er presset på økonomien, er fristelsen til at beholde alle pengene selv stor.

Fakta

I EU har finansindustrien modtaget støtte og garantier for 34.000 milliarder skatteyderkroner siden finanskrisen brød ud

  • For cirka 40 milliarder kan man sikre hvert eneste barn i verden en folkeskoleuddannelse
  • For cirka 50 milliarder kan man sikre et gratis sundhedssystem for 200.000 mennesker
  • For cirka 70 milliarder kan Haiti tilpasse sig truslen om oversvømmelse som følge af global opvarmning