Else Østergaard beretter fra Liberia

07. apr 2011
Af
Sarai Løkkegaard

Over 30.000 flygtninge fra Elfenbenskysten er ankommet til Grand Gedeh i Liberia– og flere er på vej. IBIS-medarbejder Else Østergaard beretter fra Swedru, som ligger midt i Grand Gedeh.

Lige nu er jeg i Swedru i Grand Gedeh County i det østlige Liberia. I regionen bor normalt omkring 135.000 indbyggere, men i disse dage er der voldsomt mange flere. Og dem der har fået indbyggertallet til at stige er de mange tusinder, som er tvunget på flugt af de blodige uroligheder i Elfenbenskysten.

De ligner de lokale, men de er udmattede at se på, og de går tæt sammen, når de bevæger sig rundt i gaderne. Omkring dem er hjælpeorganisationer begyndt at melde deres ankomst i store firhjulstrækkere, så gaderne er mere fyldte, end de plejer.

Rolig atmosfære trods alt

Situationen er alvorlig. Mennesker er flygtet fra hus og hjem, og de er selvføglelig ulykkelige og bekymrede. Blandt de lokale breder sig enbekymring for, hvad fremtiden skal bringe. Jeg kan mærke på dem, at de er bange for, at der skal komme alt for mange mennesker.

Mad er i forvejen en mangelvare i området, som er blandt Liberias fattigste. De er bange for at komme til at sulte. De er bange for, at priserne på mad skal stige for meget. Faktisk er priserne på mad allerede steget – særligt på ris. Lige om lidt er det såtid, men flere steder er man begyndt at spise af såsæden.

Der er også problemer med at finde husly til alle. Mange af de flygtninge, der er taget til Zwedru, har valgt dette sted, fordi de kender nogen her. Det betyder, at mange af dem indtil videre er flyttet ind hos venner og bekendte eller familie. Men der er også mange, der må overnatte i nødtørftige telte eller på gaden. Men om lidt begynder regntiden, og så dur det ikke at sove uden tag over hovedet.

Alt dette taget i betragtning, er der god stemning i Zwedru. Folk på begge sider af grænsen taler samme sprog, og det gør kommunikation mellem de lokale og flygtningene lettere. Der er ingen optøjer eller ugæstfrihed.

Tværtimod er de lokale indbyggere meget åbne over for flygtningene. Mange liberianere kan identificere sig med de nyankomnes situation, fordi de også selv for nyligt har været flygtninge. De føler både ansvar og forpligtelse, og de vil gerne tage sig af dem og hjælpe dem.

Overalt i byen hører jeg radioen køre. Folk følger med, spændte på hvordan situationen udvikler sig, og hvad fremtiden bringer. Nyhederne  fra Elfenbenskysten bliver livligt diskuteret. Den generelle opfattelse er vist, at en hurtig løsning ikke er realistisk. Mange tror, at et helt nyt valg skal organiseres, før der kan blive ro igen.

IBIS’ arbejde er truet

Vi kan selvfølgelig heller ikke undgå at mærke, at alting er vendt på hovedet her i området. Vi er meget fokuserede på, at den normale undervisning til de liberianske børn skal fortsætte. Og at kvaliteten ikke må forringes. Flere af IBIS’ skoler har allerede været nødt til at lukke i kortere tid for at give husly til flygtninge. Hovedparten af disse skoler er genåbnet, og her fortsætter undervisningen, som den plejer.

Men eftersom der hele tiden kommer nye flygtninge til, kan det blive nødvendigt igen at lukke skoler, indtil der findes alternative overnatningsmuligheder til flygtningene. Og det er meget problematisk.

Det er helt afgørende at vi kan opretholde normaliteten for de liberianske børn. Og det er den daglige skolegang i høj grad med til at sørge for. Mange af de liberianske børn har indtil for nyligt selv haft en hård og ustabil hverdag, og hvis vi tager skolegangen fra dem, også selv om det måske bare er for et par dage, så bryder vi en ny og god vane, og vi kan ikke være sikre på, at de vil møde op, når skolen åbner igen.

Det er enormt vigtigt, at situationen snart forbedres, og at vi finder andre og langtidsholdbare løsninger. Der er brug for en plan for fremtiden. Vi ved jo ikke, hvor længe flygtningene skal være i Zwedru.

Derfor deltager IBIS i ugentlige emergency møder, som UNMIL (UN Mission in Liberia) afholder, og derudover støtter vi Ministry of Education (MOE) lokalt, så de kan monitorere situationen. Desuden har IBIS sørget for, at der afholdes ugentlige Education in Emergency-møder i Zwedru.

I det hele taget er IBIS’ ansatte i Liberia meget opmærksomme på flygtningene og deres situation. De har også selv været flygtninge og gået i flygtningeskoler, så de ved, hvad der er vigtigt for at afhjælpe situationen og normalisere hverdagen bedst muligt.