Drømmen om ligestilling

17. feb 2012
Af
Malene Aadal Bo

Ligestilling mellem mænd og kvinder betragtes ofte som en forudsætning for udvikling. Sådan har det ikke altid været. Læs i dette tema om kvindekampen på IBIS, hvordan vi i dag arbejder med ligestilling, og hvordan det står til i de lande, vi arbejder i.

IBIS’ kønspolitiske historie begyndte for 25 år siden. Det var dengang IBIS hed WUS, og den årlige generalforsamling bar det fyndige navn ”nationalkomiteen”. Dengang i 1987 blev det besluttet at lave ”principper, målsætninger og retningslinjer for de kvindepolitiske aspekter af organisationens projektarbejde.”

Det betød dog ikke, at det gik spor stærkt i begyndelsen. Længe var det udelukkende båret af frivillige kræfter i og omkring organisationen, og det er takket være kilometervis af stædighed fra feministerne, at køn og ligestilling i dag er en integreret del af alt, hvad IBIS foretager sig.

”I mange år var der slet ikke afsat ressourcer til det i organisationen, og tiltagene fik en meget lunken modtagelse af dem – mest mænd – som blev provokeret af slutfirsernes konfrontative feminisme og ikke så noget fornuftigt i også at føre den kamp i udviklingslandene,” siger Gitte Hermansen, der er rådgiver hos IBIS og en af dem, der har været involveret i ligestillingsarbejdet fra begyndelsen.

Mildere vinde

Men tiden var med ligestillingsfortalerne. FN fik fokus på emnet, de store kvindekonferencer skubbede på, og ligestilling blev efterhånden set som parameter for og værktøj til udvikling.

”I IBIS skete det største holdningsskift, da organisationen grundlæggende besluttede en rettighedsbaseret tilgang til udvikling. Det betød, at vi tog udgangspunkt i menneskerettighederne – de individuelle rettigheder, som gælder for både mænd og kvinder. Den tilgang gjorde, at ligestilling groft sagt gik fra at være en kamp mellem mænd og kvinder til at være en fælles kamp for at opfylde den enkeltes ret til eksempelvis uddannelse og indflydelse,” siger Gitte Hermansen.

Så giver det mening

Det gjorde det nemmere at få opbakning internt i organisationen, men også blandt medarbejdere og partnere i Latinamerika og Afrika.

”Menneskerettighederne er bredt accepteret de steder, vi arbejder. Det samme er vores grundprincip om at hjælpe der, hvor behovet er størst. Når vi så står i eksempelvis Vestafrika, hvor analfabetismen blandt piger er langt højere end blandt drengene, så bliver det naturligt for alle, at pigers uddannelse er det, vi bruger vores kræfter på,” forklarer hun.

Det har været nemmere at få opbakning til ligestillingsarbejdet i partnerlandene i Afrika end i Latinamerika. Fordi kønsforskellene og pigernes problemer er større og tydeligere her, men ifølge Gitte Hermansen også fordi de oprindelige folk, IBIS arbejder med i Syd- og Mellemamerika, har andre kampe, der skal kæmpes først.

I forhold til uddannelse er det langt vigtigere for dem, at børnene kan blive undervist på deres eget sprog, at de ikke diskrimineres på grund af deres kultur, og at deres oprindelige viden og tro bliver givet videre, så de kan overleve som folk. Derfor synes de ikke, det er relevant at bruge så meget energi på at diskutere køn.

Og hvad gør IBIS så?

”Så undgår vi de bombastiske udmeldinger og firkantede løsninger og indretter vores indsats efter det sted, vi er. Vores tilgang er altid interkulturel, hvilket betyder, at vi gør os umage for at forstå den lokale kultur og tilpasse vores metoder derefter.”

I Bolivia betyder det eksempelvis, at man accepterer de oprindelige folks opfattelse af, at deres kultur grundlæggende giver lige vilkår til mænd og kvinder. Til gengæld påpeger vi de praktiske problemer – eksempelvis at der nu er reserveret politiske sæder til kvinder, men alt for få kvinder, der har evner og mod til at stille op.

”De kvinder laver vi så særlig politisk undervisning til, og det giver jo mulighed for indflydelse og giver piger nogle nye rollemodeller. Og så taler vi da lidt om ligestilling undervejs,” siger Gitte Hermansen.

Ligestilling overalt

I dag er køn og ligestilling integreret i alt, hvad IBIS foretager sig. For at sikre et konstant fokus på emnet er ligestilling:

  • Indskrevet i alle strategier og programmer.
  • Der er krav om klare mål for forandring på ligestillingsområdet i alle programmer.
  • 10 procent af budgettet skal bruges på aktiviteter målrettet kvinder/piger eller ligestilling.
  • Når vi vælger partnere, er det et kriterium, at de har lyst og evne til at arbejde med ligestilling.
  • Der er stort fokus på metodeudvikling inden for køn og ligestilling.
  • IBIS er aktive i det danske kønsnetværk.

Evalueringer viser tydeligt, at IBIS’ arbejde har medvirket til at fremme kvinders deltagelse i aktiviteter og organisatoriske strukturer, og der er også opnået fremskridt i forhold til pigers uddannelse.

IBIS er i dag anerkendt som en organisation, der sætter køn og ligestillingsarbejdet højt, og som er god til at udvikle metoder og skabe resultater på området.

Læs:
 IBIS politik for ligestilling