Det hele er mors skyld

19. Maj 2011
Af
Per Bergholdt Jensen

I Nicaragua står det skidt til med pigernes uddannelse, så fra den 3. til 10. maj satte Uddannelse for Alle kampagnen fokus på dette tema. Aktionsugen bød på seminarer, radioprogrammer og karneval, samt personlige historier fra piger og kvinder, som gennem uddannelse har brudt fattigdomscirklen.

”Hvis en kvinde er analfabet, er det sandsynligt, at hendes børn også bliver det. Der er en nøje sammenhæng mellem mødres uddannelsesniveau og fattigdom. I Latinamerika er mødrene tættest på børnene, og når de har en uddannelse, er de langt bedre rustet til at hjælpe børnene med lektier og stimulere dem til at studere.

Hvis man uddanner en kvinde, uddanner man en hel familie,” siger Evelyn Pinto, der er programofficer for IBIS’ program for interkulturel uddannelse i Nicaragua.

Undersøgelser viser, at jo længere skolegang mødrene har, jo bedre klarer børnene og familierne sig generelt. Samtidig studerer pigerne også flere år i gennemsnit end drengene, hvis de ellers får mulighed for at tage en uddannelse. Men pigers adgang til uddannelse er et massivt problem i Nicaragua.

Derfor valgte IBIS og de andre organisationer i Nicaragua, som deltager i Uddannelse for Alle kampagnen, at lade årets aktionsuge hedde ”Mere og bedre uddannelse til pigerne NU!”.

Fra junglelandsby til universitet

Aktionsugen havde et tema, som hed ”Kend min historie”, hvor unge piger og voksne kvinder fortalte om, hvordan uddannelse har ændret deres liv.

”Jeg var en de bedste elever i folkeskolen, og jeg ville meget gerne læse videre, så jeg gik i gang med en diplomuddannelse i lokalt lederskab. Men jeg blev gravid og fødte, da jeg var 17 år gammel. Jeg var nødt til at stoppe, men jeg kæmpede hårdt, og det lykkedes mig at begynde igen otte måneder efter fødslen,” fortæller 21-årige Kelsha Salazar Simon.

Kelsha Salazar Simon stammer fra en lille junglelandsby Karawala, som ligger i Den Sydlige Autonome Atlanterhavsregion, RAAS, på Nicaraguas caribiske kyst. Selvom Kawala befinder sig mange timers rejse fra Bluefields, som er hovedbyen i RAAS, var Kelshas ønske om at studere videre så stort, at hun foretog det svære valgt at overlade sit barn til sine forældre for at kunne hellige sig en universitetsuddannelse.

”Jeg studerer virksomhedsadministration på tredje år. Jeg bor på campus, for afstanden til mit hjem er for stor til, at jeg kan rejse frem og tilbage dagligt. Men det er da svært at leve så langt fra mit barn og min familie,” siger Kelsha.

Mødrene afgørende for døtres uddannelse

Under aktionsugen afholdt IBIS et seminar ved URACCAN universitetet i Bluefields, hvor en række kvinder fra oprindelige folk fortalte om deres egen kamp for at få en videregående uddannelse.

”Alle kvinderne lagde vægt på den altafgørende rolle, deres mødre havde spillet. De havde fået støtte og stimulering, og deres mødre havde ydet store ofre, for at deres døtre kunne få en uddannelse. Mange år efter arbejder disse kvinder nu som universitetslærere, skoleledere og advokater.

Dette er blot et lille eksempel, som viser kvinders evne til at reproducere og indpode uddannelse i deres familier, og det understreger vigtigheden af at fokusere på pigers uddannelse,” forklarer Evelyn Pinto.

Nicaraguas piger får ikke ordentlig uddannelse

Imidlertid er disse solstrålehistorier langt fra normen i Nicaragua, for selvom de fleste nicaraguanske piger starter i skole, dropper mange af dem ud igen efter mellem tre og fem år, fordi de skal passe deres yngre søskende eller lave husligt arbejde.

”Pigerne gør sjældent hele skoleforløbet færdigt og kommer endnu mere sjældent i gang med en videregående uddannelse. Samtidig er uddannelse et tema, som ikke prioriteres højt af den nicaraguanske regering, som ikke engang afsætter fem procent af Nicaraguas BNP til uddannelse.

Lærerne tjener meget lidt, og de har ofte tre daglige turnusser med 50-60 elever i hver klasse, som de mange steder skal undervise uden skolebøger. Hvad kan børnene lære på denne måde,” spørger Evelyn Pinto.

”I Nicaragua formår man på uddannelsesområdet hverken at leve op til målene fra Dakar aftalen eller FN´s 2015 Millenium Development Goals for udvikling. Størstedelen af befolkningen har ikke fuldført en komplet skolegang.

Mange børn og voksne har til nøds lært at læse og skrive deres eget navn, men deres uddannelse er så basal og skrøbelig, at de nemt falder tilbage i analfabetisme efter et stykke tid. Dette forhold er med til at fortsætte fattigdomscirklen,” fremhæver Evelyn Pinto.

Som led i Uddannelse for Alle kampagnen har IBIS og de øvrige organisationer fra civilsamfundet gjort et stort arbejde for at bevidstgøre regeringen om problemstillingen, og om at der skal flere penge til uddannelsesområdet. Imidlertid har Daniel Ortegas sandinist-regering indtaget det standpunkt, at man ikke vil samarbejde med civilsamfundsorganisationer og internationale NGOer i forbindelse uddannelsesområdet.

”Der er en grænse for, hvad for civilsamfundet og internationale organisationer kan gøre, for uddannelsesniveauet i Nicaragua er først og fremmest den nicaraguanske regerings ansvar,” afslutter Evelyn Pinto.

Fakta om Uddannelse for Alle i Nicaragua

Education for All (Uddannelse for Alle) ledes af UNESCO og har til formål at sikre kvalitetsuddannelse for alle inden 2015.
Bevægelsen startede i 1990 og udgøres nu af en lang række aktører; regeringer, NGO’er, internationale udviklingsorganisationer, civilsamfund, medier, etc.

Den årlige aktionsuge fandt sted i begyndelsen af maj. I samarbejde med en række samarbejdspartnere stod IBIS bag bl.a.:

  • I Bilwi og Bluefields, som er hovedbyerne i de to autonome atlanterhavsregioner, RAAN og RAAS, afholdt man seminarer på universiteter med fokus på pigers uddannelse.
  • I Rama Cay afholdt IBIS partneren Acción Médica Cristiana et arrangement for piger og kvinder børn fra ramafolket for at understrege vigtigheden af uddannelse.
  • På Nicaraguas største universitet, UNAN, afholdt man et seminar med deltagelse af studerende og civilsamfundet samt UNESCO.
  • Kampagnen publicerede informationsmaterialer og lavede radioudsendelser for at øge bevidstheden om uddannelse for piger.
  • Aktionsugens afslutning var et stort karnevalsoptog i Masaya med deltagelse af lærere og elever.