Demonstranter angrebet af politiet i Bolivia

27. sep 2011
Af
Lise Josefsen Hermann

Tåregas, skovle og kølleslag mødte søndag 25. september demonstranter i Bolivia, da præsident Morales sendte politiet ind for at standse den protestmarch, der nu i seks uger har bevæget sig mod La Paz. Landets oprindelige befolkning protesterer mod en vej, som præsidenten vil anlægge igennem et af deres territorier - naturparken TIPNIS. Mange er såret, og protesterne breder sig.

Billedet her er taget ved søndagens demonstration, hvor mange blev såret. Vi har lov at bruge billederne, men fotografen vil gerne være anonym.
Billedet her er taget ved søndagens demonstration, hvor mange blev såret. Vi har lov at bruge billederne, men fotografen vil gerne være anonym. - Foto: anonym.

Det er stadig uklart, om sammenstødet har kostet menneskeliv. Lavlandsindianernes paraplyorganisation, CIDOB, der også er IBIS' partner gennem mange år, meldte umiddelbar efter angrebet om hele 9 døde, men har siden nedjusteret dette til et enkelt dødsfald, en 3 måneder gammel baby, der skulle være død af tåregassen. Ifølge regeringen er ingen omkommet.

Ombudsmanden i Bolivia udtalte mandag til flere landsdækkende aviser, at regeringen på ingen måde kan retfærdiggøre søndagens voldsomme indgriben, og FNs repræsentant i Bolivia anbefalede allerede sidste uge, at regeringen standser vejbyggeriet, indtil der er fundet en løsning, der respekterer områdets oprindelige befolkning. Det er ikke sket.

Evo Morales tromler derudaf

Vejprojektet gennem nationalparken Territorio Indígena y Parque Nacional Isiboro Sécure (TIPNIS) har været undervejs siden 2005 og er en del af et mega-vejprojekt, som blandt andet den brasilianske regering er med til at finansiere.

De indianske folk, der bor og lever i nationalparken er ikke blevet hørt, selv om det er deres ret ifølge blandt andet ILO's konvention 169, og hverken kritikken fra de oprindelige folks organisationer, andre ngo'er eller FN har holdt Evo Morales regering tilbage.

Forskellige parter har ellers fremlagt alternative ruter, så vejen ikke går igennem TIPNIS, men ruten skulle være, som Evo ønsker, si o si, og sådan blev det.

Oprindelige folk samles i protest

De første kilometer var allerede asfalteret, da først lavlandsindianernes paraplyorganisation CIDOB og senere også højlandsindianernes paraplyorganisation CONAMAQ samlede sig og opfordrede til protestmarch for at få standset byggeriet og overgrebene på de oprindelige folks rettigheder.

I seks uger har demonstranterne vandret mod La Paz, og for hvert skridt er kløften mellem præsident Evo Morales, som ellers selv er af indiansk afstamning, og de oprindelige folks organisationer i landet blevet større og større. De voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter er blevet flere og voldsommere, og der tales om en præsident, hvis dage på posten er talte.

Den bolivianske regering er splittet i sagen. Mens Evo Morales' fløj insisterer på at fortsætte vejbyggeriet - støttet af blandt andet landets koka-bønder - har forsvarsminister María Cecilia Chancón Rendón mandag meddelt sin afgang i protest mod politiets voldelige indgriben.

Protesterne breder sig

Store dele af Bolivia støtter op omkring protesterne mod vejen gennem TIPNIS. I delstaten Beni, hvor demonstranterne nu er nået til, er der erklæret strejke på ubestemt tid og siden i fredags, har der været støttedemonstrationer blandt andet foran San Fransisco kirken i La Paz. Senest har Arbejdernes Landsforbund, COB, annonceret national generalstrejke onsdag for at støtte op omkring TIPNIS-protesterne.

Befolkningens vrede over især politiets voldelige fremfærd i weekenden har i dag fået Evo Morales til at foreslå en folkeafstemning i de to delstater Cochabamba og Beni, der især er berørt af den nye vej. Men spørgsmålet er, om han mener det, og hvor langt han vil gå i kampen for sin landevej

Den oprindelige artikel er ændret, fordi CIDOB har korrigeret deres oprindelige vurdering af antallet af dræbte fra 9 til 1.