De holder vejret i Vestafrika

18. apr 2011
Af
Lotte Ærsøe og Malene Aadal Bo

I Vestafrika holder man lige nu vejret og venter på at se, om Elfenbenskystens nye præsident Ouattara kan indføre lov og orden og sætte en stopper for de blodige overfald, der fortsat plager landet.

Trods anholdelsen af den hidtidige præsident Laurent Gbagbo er situationen i Elfenbenskysten og nabolandet Liberia fortsat præget af omfattende ustabilitet og store humanitære problemer. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Den månedlange magtkamp om præsidentposten i Elfenbenskysten har betydet, at 800.000 mennesker har forladt deres hjem, og 150.000 af dem er flygtet til andre lande i Vestafrika - særligt Liberia.

Udviklingsminister Søren Pind advarer i pressemeddelelsen om, at akut nødhjælp er nødvendig, hvis ikke situationen skal destabilisere både Elfenbenskysten, nabolandene og regionen som helhed.

Situationen i Liberia

Mange af flygtningene er endt i Liberias sydøstlige grænseområder, hvor IBIS støtter en række uddannelsesprojekter. Flygtningene møder generelt stor velvillighed hos lokalbefolkningen, når de ankommer til de liberianske landsbyer langs grænsen. Mange af de lokale beboere har selv været på flugt under borgerkrigen i Liberia og ved hvad det vil sige at måtte rykke alt op med rode og flygte over hals og hoved.

Men Liberia er ikke et ressourcestærkt land. Alle slås selv med eftervirkningerne af den brutale borgerkrig, og landsbybefolkningerne i grænseområdet er nogle af verdens fattigste mennesker.

Hvad gør IBIS?

For IBIS er det altafgørende at børnene bliver ved at gå i skole, og at normaliteten opretholdes, selv om lokalsamfundene nu skal finde mad og husly til de mange tusinde flygtninge. Især vil man gerne undgå, at flygtninge flytter ind på skolerne, og lukker dem for undervisning. Det er sket enkelte steder.

"Men det er ikke ligesom i Danmark, hvor man godt kan regne med, at børnene kommer tilbage, selv om man lukker skolen i nogle dage. Her risikerer vi, at familierne mister tilliden til skolen eller at børnene ikke mener, det er besværet værd, nu de måske alligevel mister flere ugers undervisning. Vi risikerer, at der går meget lang tid, inden vi ser dem igen. Det er svært at få dem tilbage," siger Bent Jahns, der er humanitær koordinator for IBIS. 

Samtidig er skolegang med til at sikre normaliteten og stabiliteten i området. Skal IBIS opretholde de almindelige undervisningsaktiviteter kræver det dog, at flygtningene får hurtig og effektiv hjælp udefra. Lokalsamfundene kan nemlig kun brødføde dem kort tid endnu, og når regntiden om lidt sætter ind, kan folk ikke klare sig med presenninger og nødtørftige læsteder.

Derfor samler IBIS ind til det nødhjælpsarbejde, som udføres i området af vores partnere i Alliance2015, nemlig tyske Welthungerhilfe og irske Concern. Samtidig støtter IBIS' medarbejdere de lokale myndigheder og lokalsamfund med råd og vejledning, så de bliver bedre i stand til at håndtere situationen.