Danskerne har smidt kønskorsettet

17. feb 2012
Af
Malene Aadal Bo

Vi kan ikke forestille os udvikling uden ligestilling eller en retfærdig verden, uden at kvinderne er med. Men hvordan er danskeres forhold til køn, og hvad er det for ligestillingsbriller, vi møder verden med?

Jytte Larsen er kvindehistoriker og formulerer kønnenes vilkår i Danmark sådan her:

”I Danmark snærer kønskorsettet kun meget lidt i forhold til andre steder. Inden for ’normalen’ er der rigelig spillerum til, at de fleste kan være mand og kvinde på præcis den måde, de har lyst til. Kønnene oplever en stor frihed og en stor lighed.”

Som mand, så kvinde

Og sådan vil danskerne have det. Vores ligestillingsideal er tæt på at være et kønsneutralt samfund, hvor vi alle opfattes som individer og ret, pligt og roller er uafhængige af det køn, vi tilfældigvis er født med. Som den franske filosof Simone de Beauvoir skrev engang:

”Kvinde er ikke noget, man fødes som – det er noget, man opdrages til.” Og det tror danskerne på et langt stykke hen ad vejen.

”Selv i de sammenhænge, hvor det er svært at ignorere en kønsbetinget forskel – f.eks. i forhold til graviditet og fødsel – forsøger vi at få det til at betyde så lidt som muligt. Mænd tager barsel og græder, når de klipper navlestrengen, og kvinder malker ud og tager på arbejde.

Og ingen finder sig i, at samfundet vil tvinge os til andet end det, vi selv vil. I vores nordiske nabolande er ligestilling et meget topstyret projekt. Her forsøger man – med held i øvrigt - med kvoter og regler at presse mænd og kvinder til at opføre sig på en bestemt måde. Det møder modstand i Danmark: Vi forventer, at samfundet møder os kønsneutralt, men vi insisterer på retten til selv at bestemme, hvordan vi indretter vores liv,” siger kønsforsker Karen Sjørup.

Et par knaster

Ifølge hende har vi nemlig ikke lyst til at være ens, bare fordi vi er lige. Tværtimod ser hun i disse år, at kvinder gør noget ud af deres kvindelighed, og at eksempelvis statsministeren i høj grad udtrykker sin individualitet – herunder sit køn – i sin måde at være statsminister på.

”Fordi vi i Danmark er så lige, har mange behov for at udtrykke forskelligheden. Vi insisterer på at være lige, men vi vil ikke være ens,” konstaterer Karen Sjørup.

Og selv om kønskorsettet altså kun er løst snøret i Danmark, så er alt da heller ikke så lige, som vi gerne ville have det. Landets nyvalgte minister for ligestilling, radikale Manu Sareen, peger på et par alvorlige knaster i forhold til ligeløn og fordeling af magt og har særligt øje på de kønsstereotyper, som, han stadig ser, styrer piger og drenges valg af uddannelse og karriere.

For Jytte Larsen og Karen Sjørup er det også ligeløn, der har højest prioritet – og så det faktum, at det at stifte familie påvirker mænd og kvinders liv meget forskelligt.

”Indtil man bliver omkring 30, hører jeg, at mange føler sig helt ligestillet med det modsatte køn – og ofte ser vi, at kvinder er foran mænd i forhold til uddannelse og karriere i disse ungdomsår. Men så kommer der børn til, og så falder kvinders karrieremotivation og muligheder tydeligt,” siger Karen Sjørup.

Bare han tjener mest

Et andet område, hvor ligestillingen har svære kår, er i mænds og kvinders valg af partner. Her er det ifølge Karen Sjørup helt tydeligt, at både mænd og kvinder helst ser, at manden skal være ”lidt mere” end kvinden: have lidt højere uddannelse, tjene lidt mere eller i det mindste være lidt ældre, så han er nået længere i livet. Så har både manden og kvinden det bedst.

”Der er stadig knaster og meget at tage fat på. Jeg bliver ofte spurgt, om ikke jeg bliver frustreret over, hvor langsomt det går. Men som historiker må jeg sige, at jeg synes, det er gået forrygende hurtigt,” siger Jytte Larsen.