Blanke stemmer er tilbageslag for Evo Morales

18. okt 2011
Af
Thilde Baden Rasmussen

Søndag 16. oktober blev der for første gang i Bolivias historie afholdt valg om, hvem der skal indtage pladserne ved landets øverste domstole. Regeringens intentioner var at gøre retssystemet mere demokratisk, men valget endte med at have karakter af en afstemning for eller imod præsident Evo Morales.

Der var kø ved stemmeurnerne, da bolivianernes søndag 16. oktober gik til valg for at vælge landets øverste dommere.Foto: Elisa Canqui.
Der var kø ved stemmeurnerne, da bolivianernes søndag 16. oktober gik til valg for at vælge landets øverste dommere - Foto: Elisa Canqui.

Kun 39 procent af Bolivias befolkning valgte ved weekendens valg at sætte de fem krydser, som udgjorde en gyldig stemmeseddel. De resterende vælgere afleverede enten stemmesedlen uden et eneste kryds eller med krydser ud for hver eneste kandidat. Både de blanke og de overkrydsede sedler anses for at være en protest mod valget, og ikke mindst landets præsident Evo Morales.

Den førhen så populære præsident argumenterede op til valget for, at afstemningen ville gøre landets retsvæsen mere demokratisk og ansvarligt. Blandt andet var et af kravene til de opstillede kandidater, at 50 procent skulle være kvinder, ligesom landets oprindelige folk også skulle være repræsenteret på stemmesedlerne.

For en organisation som IBIS, der i mange år har kæmpet for rettigheder til netop disse befolkningsgrupper, var valget derfor som udgangspunkt en et skridt i den rigtige retning. Spørgsmålet er dog, om de flotte ord om ligestilling blev taget alvorlig, eller om valget i virkeligheden handlede om noget helt andet.     

Mange anklagede nemlig regeringen for, at et stort flertal af de opstillede kandidater var fra præsidentens regeringsparti, MAS (Movimiento al Socialismo - bevægelsen for socialisme). Især oppositionen råbte højt om, at domstolene ville blive infiltreret i politiske dagsordener, og at regeringen på den måde vil kunne misbruge sin magt.

Oppositionspartiet (Movimiento sin Miedo - bevægelsen uden frygt) opfordrede derfor bolivianerne til at stemme blankt. På den måde kom valget altså først og fremmest kom til at handle om Evo Morales og ikke om landets dommere.

Selv mange af de oprindelige folk, der tidligere har været store tilhængere af præsidenten, der selv er af indiansk afstamning, er nu gået imod ham.  

Gyldige stemmer, men utilfreds opposition

Trods de mange blanke stemmer er resultatet fra de gyldige stemmer gældende, og Evo Morales takkede efter valget for den store valgdeltagelse. At de fleste borgere var mødt op til stemmeurnerne kommer dog ikke som den store overraskelse, eftersom det er obligatorisk at stemme i Bolivia.

Afgiver bolivianerne ikke deres stemme, er der forskellige sanktioner, bl.a. begrænset adgang til en række offentlige ydelser i en periode. Bolivianerne mødte derfor op, men viste deres protest ved at stemme blankt.   

Lederen af oppositionspartiet MSM, Juan Del Granado, udtalte efter offentliggørelsen af valgresultatet, at han ikke mener, domstolene vil få tilstrækkelig legitimitet, hvis de bliver besat på grundlag af det lave antal stemmer. I stedet efterlyser han en ny debat om, hvordan myndighederne udpeger de øverste dommere.

Flere bekymringer for Morales

Weekendens valg er ikke den eneste indikator på præsident Morales faldende popularitet. I disse dage er tusindvis af demonstranter på vej mod landets administrative hovedstad La Paz for at demonstrere mod præsidentens planer om at anlægge en kæmpe vej gennem jungleområdet TIPNIS. Et område, hvor IBIS og Danida har støttet den oprindelige befolkning i at opnå skøder på deres territorier.

Således er weekendens valgresultat kun en af mange ting, som Evo Morales har at bekymre sig om.