Beretninger fra Fish Town

16. mar 2011
Af
Sabine Hoffmeyer

”Kære alle, I dag er det min 14. dag i Liberia, min 10. dag i Fish Town, og for hver dag der går, føles det mere og mere normalt at gå gennem byen. Den ekstreme opmærksomhed jeg får hver gang jeg bevæger mig ud, føles ikke helt naturlig endnu, men både Fish Town og jeg er ved at vænne os til, at jeg er her. Og ja, i løbet af de 5 måneder jeg skal tilbringe her, skal det nok blive ganske naturligt.

Foto: Sabine Hoffmeyer

I fredags tog jeg med på awareness tur for YEP centret i River Gee District, sammen med centerlederen James og tre medarbejdere. Om en måned lukker YEP centret registreringen af de 70 heldige elever mellem 15 og 25 år, som skal starte på næste hold. Så i den følgende uge bliver mulighederne på YEP centret annonceret (som jo for øvrigt er helt gratis).

Vi kørte ud ad de røde, hullede mudderveje, igennem forskellige landsbyer, og talte med borgmestre og de ældre mænd og kvinder, om hvor vigtigt det er, at de unge, uden skolegang i rygsækken, benytter sig af denne chance; "Selv småbørnsmødre kan komme – der er folk til attage sig af børnene mens mødrene går i skole."

Der var en enorm opbakning og taknemmelighed fra alle vi talte med, og som prikken over i’et gik vi til sidst på live radio, hvor James brillerede med bedste overbevisningsevne. Det var spændende at være med - at opleve hvordan der bliver arbejdet i felten - og det kommer ikke bag på mig, at lokale IBIS ansatte virker meget kompetente og engagerede i deres arbejde”.

Sådan lød første fællesmail til det nysgerrige danske bagland. Nogen havde som udgangspunkt svært ved at forstå, hvorfor jeg kastede mig selv midt ud i junglen på næsten egen hånd, mens andre syntes det var spændende og interessant.

Der var da også tidspunkter, hvor jeg selv skulle mindes om, hvorfor jeg sad lige netop dér, og ikke i en større by, med andre udlændinge, med et nogenlunde stabilt internet og fungerende vandsystem, og med mad der ikke nødvendigvis gjorde mit hoved rødt som en tomat, hver gang jeg ikke selv kogte pasta over min trækuls brænder... Men netop det faktum var også en del af den oplevelse, jeg gerne ville afsted på, og det har bestemt været lærerigt at være praktikant i Liberia.

De unge, som jeg fik lov at stifte bekendtskab med i Fish Town, har gjort et stort indtryk på mig; som fx 21 årige Henry, der før sine 10 måneder på YEP centret ”lavede ingenting” og var afhængig af hans gamle farmors forsørgelse. I dag er han i gang med at starte en tømrervirksomhed sammen med en håndfuld andre unge fra YEP centret i Fish Town og kan bidrage med indkomst til familien.

”Hvad var det bedste ved at gå på YEP?”

”Ingen kan tage det fra mig som jeg har lært. Jeg kan leve af at være tømre resten af mit liv, og en dag vil jeg gerne lærer det fra mig som jeg selv har lært. Jeg vil gerne spare, op så jeg kan gøre noget godt for mig selv.”
Hvad sidstnævnte indebar, forblev en hemmelighed, som bestemt ikke gjorde mig mindre nysgerrig efter, hvad ungdommen i Liberia drømmer om.

Sabine Hoffmeyer var IBIS praktikant tilknyttet Youth Education Pack programme i Fish Town, sydøst Liberia (Project Office), en eftermiddag i august 2011.