Alle skal have en drøm om en bedre fremtid!

17. feb 2012
Af
Per Bergholdt Jensen

I årevis har staten i Guatemala kun lavet undervisningsmaterialer på spansk. Det har ødelagt skolegangen for tusindvis af mayabørn, som ikke taler spansk. Mange er droppet ud af skolen og lever i fattigdom og uvidenhed. Det vil IBIS sætte en stopper for. Midlet hedder gode bøger.

Der sidder omkring 200 mayabørn med næserne begravet i atole, mayaernes varme majsdrik. De små mayapiger griner og gemmer genert ansigtet i hænderne ved synet af den mærkelige, fremmede mand. De er iført de traditionelle broderede huipiles, og kun en isbjørn ville kunne stå for denne blanding af barnelatter, store, sorte øjne og farvestrålende bluser. Ude i skolegården står de store drenge og spiller basketball.

Hvert år bliver det bedre

For at sikre disse mayabørn en god fremtid har IBIS støttet Kaqchiquel Fonden i deres arbejde med at fremstille 6.800 skole- og metodebøger på det lokale mayasprog og dele dem ud til alle klassetrin i 20 skoler, blandt andet også her i Abuelita Amelia Pavon Skolen, som ligger i landsbyen Cerro de la Granadilla i Guatemalas vestlige højland.

”Vi har fået skolebøger til alle klassetrin på vores eget sprog, og vores lærere er blevet specialuddannede, så vi nu kan undervise på kaqchiquel i alle fag. Bøgerne handler om ting fra mayaernes dagligdag, som børnene nemt kan forholde sig til. Efter tre år med projektet kan vi se, at børnene lærer mere, og deres faglighed er blevet forbedret i forhold til tidligere. Og hvert år bliver det bedre,” forklarer skoleleder Glendy Noemí Son Sotz.

Ikke mere miskmask

Glendy forklarer, at mange forældre delvist har mistet deres sprog, og at de blander spansk og kaqchiquel til et svært forståeligt miskmask. Men takket være undervisningen lærer børnene et korrekt kaqchiquel, hvilket forbedrer indlæringen i alle fag: Det gælder også spansk som andetsprog, fordi de to sprog bliver klart adskilt, og børnene undgår begrebsforvirring.

Samtidig knytter sproget børnene tæt til bedsteforældrene, der har kaqchiquel som modersmål. Bedsteforældrene forklarer også de små om mayakulturen, traditionerne og om respekten for naturen, så undervisningen styrker mayaernes identitet.

14-årige Elida vil læse til læge

Erika Imelda Lopéz Sicaján fra Kaqchiquel Fonden er ikke i tvivl om, at arbejdet gør en stor forskel for mayaerne.
”Kaqchiquel Fonden og IBIS vil give børnene en bedre fremtid. Og gudskelov har vores bøger allerede nu vist sig at være yderst nyttige,” fortæller hun.

Elida Rolanda Cobolé Poloc er en af de elever, som har haft gavn af bøgerne.
”Uddannelsen på kaqchiquel giver os piger bedre jobmuligheder. Man skal for eksempel kunne kaqchiquel flydende for at arbejde som lærerinde her i området,” siger den 14-årige med henvisning til den mest almindelige uddannelse for unge mayakvinder.

Selv om Elida er en kejtet, fnisende teenager, har hun allerede klokkeklare akademiske ambitioner. ”Jeg vil studere til læge og hjælpe landsbyen. Jeg støtter, at alle piger skal have en uddannelse, og jeg håber, at alle har en drøm om en bedre fremtid."