Agenter på færten af forandring

10. dec 2010
Af
Irene Nørgaard

Vi er i Mozambique i det sydlige Afrika i slutningen af 2010. Her skrives skolebørn op til næste skole år i december og januar måned. Takket være en af IBIS’ forandringsagenter, slipper mange familier denne gang for at betale bestikkelsespenge for at blive indskrevet.

1. klasse under træet, Nihassa, Mozambique - Foto: Anne Hefting.
1. klasse under træet, Nihassa, Mozambique - Foto: Anne Hefting.

Det tager ikke mange minutter for en dansker at forklare, hvad det indebærer at være borger i et samfund. For mozambikanere derimod vil relationen mellem netop borger og samfund ofte være ganske uklar.

Derfor har IBIS gennemført en række kurser i borgerskab, og i hvordan man påvirker og ændrer vilkårene for et lokalsamfund. Det har resulteret i uddannelse af indtil videre 163 såkaldte forandringsagenter.

Joao Abel Mocovo på 56 år er en af dem. Som formand for skolerådet har en kilde til frustration været lærernes forsøg på at presse penge ud af forældrene for at lade deres børn rykke op på klassetrin. Men sammen med civilsamfundsorganisationen FORASC fik Joao Abel en ide. På selve indskrivningsdagen dukkede han, og en række andre medlemmer af organisationen op, og sørgede ved deres tilstedeværelse for, at der ikke skete nogen form for betaling under bordet.

”Det handler om at have hovedet åbent for nye ideer. På den måde kan jeg være med til at sikre, at for eksempel forældrene på min skole ikke skal betale bestikkelsespenge for deres børns skolegang,” siger Joao Abel Mocovo.

Adgang til mad og job

Theresa Mandimba på 37 år er også forandringsagent. I hendes lillebitte landsby er der ikke mange muligheder for job, og adgangen til fødevarer begrænser sig til majs, manioc, bønner og en sjælden gang tørrede fisk eller kylling.

Efter borgerkurset hos IBIS, vidste Theresa, at den mozambikanske regering havde en årlig fond i distriktet til produktion og forbedring af adgang til fødevarer. Hun søgte om penge til at starte en lille restaurant og blev godkendt. For pengene, cirka 7.000 kroner, har hun købt inventar, gryder, spande, service og bygget en ovn til brødbagning.

Hun sælger cirka 10-15 tallerkner af dagens ret om dagen til fem kroner stykket. Lige nu er projektet for hende dog sat i bero, da hun hun har fået sin første søn, men når hendes søn er blevet lidt ældre, går hun i gang igen.

"For mig var den største øjenåbner ved kurset at møde andre kvinder og høre om deres erfaringer som aktive i deres lokalsamfund. Det gav mig gode ideer til, hvad jeg kan gøre her i min egen landsby," siger Theresa Mandimba.

Forandring fryder

Uddannelsen af forandringsagenter indgår i IBIS Mozambiques tematiske program Medborgerskab i Mozambique, hvis mål er at styrke civilsamfundet særligt i provinsen Niassa i det nordlige Mozambique.

En forandringsagent kan være medlem af en organisation eller en privat person, en landmand, fisker, lærer eller handelsmand. Vigtigst er det, at personen i kraft af sin position i forvejen har stor indflydelse i sit lokalsamfund. IBIS tanke med forandringsagenterne er at give allerede aktive og ansvarlige borgere mulighed for at tilegne sig viden om lovgivning og rettigheder, og hvordan man øver indflydelse i lokalsamfundet.

IBIS arbejder samtidig med at motivere forandringsagenterne til at bruge deres ny-tilegnede viden til at skabe positiv forandringer i deres lokalsamfund, og til at gå foran, hvis de opdager uretfærdigheder.

Myndighederne har også pligter

Tilbage hos Joao Abel Mocovo. Som formand for det lokale skoleråd i byen Cuamba, har Joao nu i tre år set på et ufærdigt byggeri. Byrådet havde afsat penge til at udvide skolen med fire klasselokaler, men da murværket var rejst og taget lagt, forsvandt håndværkerne. Gulvet udgøres nu kun af store sandbunker. Vinduer og døre mangler, og store og små kampesten gør det ud for stole til børnene.

I tre år har Joao kikket på det strandede byggeri, men nu har han endelig sendt et brev til byrådet.

”At blive forandringsagent handlede for mig i høj grad om at blive uddannet i mod. Selv som formand for et skoleråd, var jeg bange for konfrontationer. Jeg vidste ikke, at jeg var i min gode ret til at stille spørgsmål. At turde at tage en sag op mod myndighederne er noget, jeg har lært, for jeg ved nu, at regler ikke kun gælder for os borgere. Der er også regler, som myndighederne skal følge, og pligter de skal udføre,” siger Joao Abel Mocovo.