Du må godt, Corydon!

20. aug 2014
Af
Lars Koch, Politik & Kampagnechef, IBIS

Ved salg af offentlige selskaber eller ved offentlige indkøb kan Finansministeren godt stille krav om, at køber har en ansvarlig skattestruktur. Det kunne med fordel have været anvendt ved salget af DONG til Goldman Sachs.

Analyse bragt i Politiken Analyse 20. august 2014
Det udløste et folkeligt ramaskrig og SFs udtræden af regeringen, da det i januar kom frem, at en del af det statsejede energiselskab DONG skulle sælges til Goldman Sachs. Mere end 200.000 danskere skrev under på en protest mod at sælge til et firma, der tilsyneladende ville gøre deres bedste for at unddrage sig skat af det kommende overskud – en estimeret besparelse på 140 millioner kroner om året.

I en dokumentar, som blev sendt på DR den 20. august, graver DR dybere ned i den selskabsstruktur, som Goldman Sachs etablerede til købet af DONG. Den viser – sådan som IBIS var med til at afsløre allerede i januar -, at Goldman Sachs handlede gennem et andet selskab, som hører hjemme i skattelyet Luxembourg. Selskabet ejes igen af to andre selskaber samme sted – og i øvrigt alle oprette samme dag og kort tid før salget.

Selskaberne i Luxembourg er ejet af fem selskaber i henholdsvis den amerikanske delstat Delaware og det kendte skattely Cayman Islands. Tilsammen en konstruktion, der gør det muligt for Goldman Sachs helt at undgå at betale skat af aktieudbyttet. Selskabsstrukturen kaldes ”Luxembourg-finten” og sparer Goldman Sachs for cirka 140 millioner kroner årligt i skat af udbytter.

Det hænger slet ikke sammen

Det paradoksale er, at SKAT i Danmark samtidig med salget af DONG er i fuld gang med en retssag mod den kapitalfond, der købte TDC og her benyttede sig af samme finte. SKAT hævder, at finten er skattesnyd, mens Finansministeriet ingen skrubler har ved at sælge DONG til et selskab, der benytter sig af samme metoder.
Det hænger slet ikke sammen. Det mente IBIS og 200.000 danskere i januar, og fik det svar fra finansminister Bjarne Corydon, at vi ikke har lov at diskriminere mellem købere på baggrund af deres selskabsstrukturer.
Men det er ikke sandt. Her er, hvad  Bjarne Corydon nemlig gerne må.

Bjarne Corydon, du må godt:

  • Via Finansministeriet indlægge en klausul ved salg af offentlige selskaber som DONG, hvor det i udbudsmaterialet bliver lagt fast, at den danske (skatteyderfinansierede) regering ikkesælger til eller køber af selskaber, der unddrager sig skat gennem kunstige selskabskonstruktioner. I sagen om salget af DONG til Goldman Sachs kunne Finansministeriet have krævet, at der skal betales en effektiv skat af kapitalindtægter til et land i ejerkæden.
  • Man kunne også have krævet, at man ikke vil sælge til en selskabsstruktur, der er unødigt kompliceret, uden forretningsmæssig substans og etableret med det ene formål at undgå skat. I TV2s Dokumentar Bag Dramaet om DONG  fra 11. juni kom det frem, at Goldman Sachs tre selskaber i Luxembourg er rene skuffeselskaber, med officiel adresse i den samme lejlighed og uden nogen ansatte. Direktørerne er ligeledes stråmænd. Der er altså ikke nogen forretningsmæssig substans i selskabsstrukturen med de tre selskaber i Luxembourg. Det er ren skattetænkning. Der er ifølge vores analyser ikke noget til hinder for, at man ved salg af offentlige selskaber kan stille særlige betingelser om skatteetik, så længe betingelserne er objektivt defineret. Det samme gør sig gældende ved offentligt indkøb, hvor man inden for blandt andet EU's regler om indkøb og udbud godt kan inkludere regler mod skattetænkning, ligesom man kan stille krav om, at man kun køber bæredygtigt træ eller undgår børnearbejde. Der er visse begrænsninger i EU's udbudsregler for dette, hvorfor Danmark aktivt bør arbejde for øgede skatte-etiske krav til leverandører til den danske stat. For det hænger logisk og økonomisk ikke sammen, at selskaber laver overskud på at sælge varer til det offentlige, men systematisk undgår at betale skat.

    Desuden vil vi gerne foreslå, at Danmark fastholder en aktiv og progressiv linje mod skattefiflerier fra transnationale selskaber og superrige, herunder også har øje for, hvordan de internationale skatteregler kan indrettes, så de også kommer de fattigste lande til gode. Grunden til at IBIS som udviklingsorganisation blander sig i denne debat er, at de fattigste lande hvert år taber langt større beløb i tabte skatteindtægter fra selskabers skattefusk, end de får i udviklingsbistand. Det skaber øget ulighed og gør det umuligt for landene at finansiere uddannelse og andre velfærdsgoder. Danmark bør i EU og internationalt sikre regulering mod skatteunddragelse, fiflerier og uigennemsigtighed.
  • For det tredje kan Danmark selv indføre anti-misbrugs regler og særligt lukke det hul, som Luxembourg og en række kapitalfonde og selskaber udnytter. Luxembourg-finten er præcist hvad EU søger at gøre op med i en revision af EU's moder-datterselskabs direktiv. EU vil indføre anti-misbrugsregler, der i praksis har til hensigt at lukke det hul, som mange kapitalfonde udnytter. Det vil betyde, at fx Goldman Sachs kommer til at betale skat et eller andet sted af sine kapitalgevinster. Desværre er denne anti-misbrugs klausul ikke blevet gennemført. Den bliver bremset af bl.a. Luxembourg, der lever tykt på at hjælpe selskaber og kapitalfonde med at undgå skat. Danmark kan selv indføre anti-misbrugsregler og arbejde for en europæisk løsning.

Så Bjarne Corydon - du må godt, og du kan godt lade være at handle med selskaber, der systematisk unddrager sig deres del af regningen, når velfærdsstaten skal finansieres i Danmark og i udviklingslandene.