Analyse: Vækst tromler demokrati og bæredygtighed i Bolivia

14. okt 2011
Af
Stine Krøijer og Lise Josefsen Hermann

Latinamerika er et kontinent i vækst, og Danmarks bistand til Bolivia har haft ekstraordinære resultater. De seneste uroligheder omkring en landevej tværs gennem indianske territorier viser dog, at velstand alene ikke skaber bæredygtig udvikling.

Tipsnis-march, 2012 - Foto: Eva Køngerskov.

Med udvikling følger øget velstand, men ikke nødvendigvis mere retfærdighed. Det er for tiden tydeligt i Bolivia, hvor et 300 kilometer langt landevejsbyggeri gennem et unikt naturområde er sat i gang uden at inddrage den indianske befolkning, der bor i området.

Gennem de seneste ti år har flere lande i Latinamerika oplevet en rivende økonomisk udvikling. Brasilien, der er verdens syvende største økonomi, oplevede en vækstprocent på 4,2 procent i 2010 på trods af den globale krise.

Men væksten er ledsaget af et voldsomt stigende energiforbrug, som Brasilien får dækket ved at investere massivt i ressourceudvinding i sine fattigere, men gas- og olierige, nabolande. Udvindingen sker uden hensyntagen til miljøet og den oprindelige befolkning, der bebor de ressourcerige områder i regnskoven.

Frygter for regnskoven

Væksteventyret i Brasilien har derfor også sine skyggesider. Det brasiliansk finansierede vejprojekt gennem Bolivias indianske territorium og nationalpark Isiboro Sécure (TIPNIS) har indtil nu kostet flere menneskeliv, forsvundne og sårede, efter at boliviansk politi søndag den 25. september greb ind over for de marcherende demonstranter, der i månedsvis har protesteret mod byggeriet.

Demonstranterne, der primært udgøres af den lokale indianske befolkning og deres organisationer, er modstandere af vejen, som skal løbe tværs igennem deres territorium, der er en af de mest biodiversitetsrige nationalparker i Bolivia.

Den indianske befolknings frygt er, at vejen vil ødelægge regnskoven og tiltrække flere nybyggere og coca-bønder. Deres krav er en alternativ linjeføring for vejen – der bliver en åre mellem Brasilien og havnebyerne i Chile og Peru– og ret til at blive hørt inden storstilede projekter sættes i gang på deres territorier, hvilket de har ret til ifølge ILO 169-konventionen, der blev vedtaget i 1989.

Præsidentens popularitet falder

Landets præsident, den indianske Evo Morales, der blev valgt som præsident i 2005, nød tidligere stor opbakning i den indianske befolkning. Man håbede på, at befolkningens behov for udvikling ville imødekommes med hans præsidentembede, og at Bolivia endelig ville få et fair udbytte fra udnyttelsen af landets naturressourcer.

Men etableringen af landevejen går stik imod alle forhåbningerne, og Morales’ popularitet er dalet drastisk i takt med, at urolighederne har grebet om sig, og de folkelige protester vokser. Men at lægge vejen udenom TIPNIS er dyrere og ikke den direkte vej.

I kølvandet på sammenstødet mellem demonstranterne og politiet er to ministre og en viceminister trådt af, men ingen har endnu taget det officielle ansvar for ordren til politiet.
Vejbyggeriet er indtil videre sat i bero, og Evo Morales har meldt uklart ud om en høring af områdets indianske befolkning.

Danmark har ekspertisen

Danmark har gennem 17 år haft et velfungerende programsamarbejde med Bolivia om blandt andet oprindelige folks ret til deres territorier, bæredygtig udvikling og god regeringsførelse. Bolivia er, som begivenhederne afspejler, fortsat et skrøbeligt demokrati, men faktisk også det land i verden, hvor Danida – ifølge egne opgørelser – har haft størst succes med at nå sine mål.

Det er vores overbevisning, at det vil være meget uheldigt at stoppe bistanden til Bolivia, sådan som den tidligere regering besluttede. Latinamerika er et kontinent med store muligheder og store udfordringer. Forholdet mellem Brasilien og Bolivia og konflikten omkring vejbyggeriet er et glimrende eksempel på, at økonomisk vækst ikke i sig selv er nok til at sikre demokrati og bæredygtig udvikling.

Danmark har en særlig ekspertise omkring menneskerettigheder, miljø og fordelingspolitik, som der fortsat er behov for at bidrage med på det latinamerikanske kontinent, særligt i Bolivia.