Aktivister bekæmper skattesnyd i Ghana

09. Maj 2019
Rikke Hovn Poulsen

Arbejdet med at få flere skattepenge i statskassen er helt centralt for Oxfam og vores partnere i Ghana. For det giver frihed, når man selv kan betale sine regninger – det er alle enige om, lige fra landedirektøren til lobbyisten og den unge, aktivistiske landmand

”Det var herinde på hospitalet, at vi opdagede snyderiet.”

De unge aktivister fra gruppen Youth Empowerment for Life er tydeligvis stolte, som de står der i den støvede varme på gaden foran hospitalet i Tamale. Byen ligger i et af de fattigste områder i Ghana, og de unge afspejler da også meget godt det omgivende samfund: De er landmænd, småhandlende, telefonkort-sælgere og lærere. 

Alligevel har de valgt at bruge tid og energi i gruppen, hvor de med støtte fra Oxfam IBIS lærer om budgetter, økonomi og menneskerettigheder – og hvor de tager de redskaber med ud i virkeligheden for at gøre en forskel. For de vil ikke finde sig i en fremtid, hvor Tamales indbyggere ligesom i dag bliver spist af med hullede veje, dårlige hospitaler, og hvor alt for mange børn aldrig kommer i skole. De vil have udvikling – om så de skal stampe den op af jorden selv.

Sidste år kastede de sig over et stort projekt: Sammen med over hundrede med-aktivister i Youth Empowerment for Life vil de sørge for, at de lokale myndigheder får flere penge i kassen.

”Vi beder hele tiden myndighederne om at gøre noget. Men de lokale myndigheder har ikke penge til alt det, vi har brug for – de får slet ikke nok fra regeringen. Og så var det, at vi fik idéen om at lave en kampagne for at få folk fra vores eget lokalsamfund til at betale mere i skat,” fortæller Alhassan Ganiyu, der er koordinator for gruppen.

Derfor lancerede de unge en stor kampagne, der skulle få Tamales indbyggere til at betale skat. Skatteunddragelse er et enormt problem i hele Ghana. Og selvom folk her i området bestemt ikke er rige, har mange alligevel nok til, at de godt kan give en smule til fællesskabet.

”Jeg er landmand, og hvert år betaler jeg skat i forhold til, hvor meget kvæg og hvor stort et hus, jeg har. Det er helt fair, for kvæget drikker jo vand, og de får vaccinationer. Det skal nogen jo betale for,” siger Adam Sulemana, der er en af aktivisterne i gruppen.

På kort tid lykkedes det Youth Empowerment for Life at samle tusindvis af mennesker til tre folkemøder, hvor de diskuterede skat med de fremmødte.

”Vi sagde til folk: Hvis I vil have veje og hospitaler, er I også nødt til at give noget. Og hvis I giver, så har I rettigheder – så kan I kræve noget af systemet. Selvfølgelig var der modstand – nogle mennesker havde svært ved at se, hvorfor de pludselig skulle give noget til staten. Men generelt tog folk overraskende godt imod det,” fortæller Abu Inusah, der er leder af gruppen.

Ud over folkemøderne har de unge lavet plakater og radioprogrammer, og de tager ud i små grupper for at tale skat med folk, for eksempel med de handlende på markedet. Foreløbig har det været en stor succes. I hvert fald er tilbagemeldingen fra myndighederne, at de får flere penge ind i skat i år end sidste år. Så de unge har blod på tanden – de har tænkt sig at fortsætte med skattearbejdet i lang tid endnu.

”På den her måde kan vi selv være med til at udrydde fattigdom i vores eget område,” beretter aktivisterne entusiastisk.

Og så er der den anden side af sagen – det med, at ungdomsgruppen har opdaget snyderi på det lokale hospital. Det kommer vi tilbage til. Men først skal vi lige 600 kilometer sydpå – til Ghanas pulserende hovedstad Accra, hvor en anden slags aktivister kæmper den samme kamp. Det er bare nogle lidt andre redskaber, de bruger.

Tænketank med stor effekt

Ben Boakye er ulasteligt klædt i ternet skjorte og stålsat blik. Han er leder af en anden af Oxfam IBIS’ partnere i Ghana, tænketanken African Centre for Energy Policy (ACEP), der har til huse på universitet i Accra.

Hans forgænger sidder i dag som viceminister inden for naturressourcer, så det er nogle store sko, den unge mand skal fylde ud. Men efter få minutters samtale er man ikke i tvivl om: Han er en af de tunge drenge. I sidste uge var han for eksempel vært for et topmøde for afrikanske ledere, hvor de diskuterede, hvordan landene får flere penge ind i skat.

”Efter at der blev fundet olie i havet ud fra Ghana i 2010, har udviklingen virkelig taget fart her i landet. Vi er gået fra udviklingsland til mellem-indkomstland. Og det er jo fantastisk. Men det betyder også, at vi ikke kan regne med den samme støtte fra vestlige donorer i fremtiden. Vi skal rejse flere penge her i landet, hvis vi skal sørge for uddannelse og sundhed til den fattige del af befolkningen. For selvom nogle tjener mange penge, er der stadig alt for mange fattige i Ghana, der ikke kan klare sig selv,” forklarer han.

Men det er ikke så ligetil at opbygge et effektivt skattesystem i et land som Ghana. Økonomien er domineret af en stor uformel sektor, som ikke er registreret nogen steder og derfor i sagens natur ikke betaler skat. Og så er der problemet med skatteunddragelsen: De store selskaber har alt for let spil, og mange betaler slet ikke deres fair andel til fællesskabet.

ACEP beskæftiger sig særligt med de firmaer, der udvinder og handler med naturressourcer. Og med den korruption, der foregår i sektoren.

”Der er et kæmpestort potentiale i Ghanas olie- og gasindustri. Vi arbejder for gennemsigtighed, retfærdighed, og for at mindske korruption, så overskuddet går til økonomisk udvikling for befolkningen. Der er lang vej endnu. Men vi tager hele tiden små skridt i den rigtige retning,” siger Ben Boakye.

Tænketanken laver analyser, holder møder med ministre og  kurser for parlamentsmedlemmer og journalister. Selvfølgelig møder de massiv modstand mod forandringer blandt eliten, der scorer kæmpegevinster på den måde, systemet er indrettet på i dag. Men her er medierne en aktiv medspiller for ACEP.

”Vi har fundet ud af, at politikerne virkelig lytter, når vi bruger radio og tv til at offentliggøre vores analyser. Når først vi har fået folk på gaden til at diskutere et smuthul i lovgivningen, skal politikerne nok lukke det. Det er virkelig effektivt,” fortæller han.

Sammen kan vi gøre det

Nogle kilometer derfra sidder Tijani Hamza. Han er Oxfams øverste direktør i Ghana. Og det er hans medarbejdere, der koordinerer indsatsen på skatteområdet, så de unges aktivisme i Tamale støtter op om Ben Boakyes lobbyarbejde på de bonede gulve – og omvendt.

”Hvis vi selv vil bestemme musikken her i Ghana, må vi også selv betale. Hvis vi lykkes med at opkræve flere skatter og investerer dem rigtigt, kan vi frigøre os helt fra udenlandsk bistand. Det vil give os en enorm frihed som land,” mener han.

I forhold til nabolande som Nigeria og Mali er Ghana ikke lige så god til at opkræve skatter. For eksempel mister landet i omegnen af otte milliarder kroner hvert som følge af særlige skatterabatter. Det svarer til 66 procent af hele landets uddannelsesbudget.

”Vi skal brede skattesystemet ud, så alle er med til at betale. Og det skal selvfølgelig være progressivt, så det ikke lægger en større byrde på de fattigste, der allerede har et meget hårdt liv. Men alle andre, lige fra multinationale selskaber til nationale flyselskaber og lokale bagerier skal være med,” forklarer landedirektøren.

Oxfam i Ghana har et såkaldt 360 graders syn på arbejdet med skat: Vi ser på pengene hele vejen rundt. Den lille kvægavler i nord skal yde, hvad der er fair – og det samme skal oliemillionæren i Accra. Og så skal vi naturligvis samtidig arbejde for, at de penge, der kommer ind i systemet, rent faktisk ender ude på hospitalerne, i klasseværelserne og hvor der ellers er brug for udvikling.

”Vi arbejder meget med anti-korruption og gennemsigtighed i de offentlige budgetter. For det er jo lige meget med skatteindbetalingerne, hvis pengene alligevel bare ender med at blive brugt på, at alle politikerne flyver på første klasse,” forklarer landedirektør Tijani Hamza.

Og så er vi tilbage ved hospitalet i Tamale. For ikke alene har de unge fra Youth Empowerment for Life sørget for, at der kommer flere penge ind i systemet, så områdets fattige i fremtiden kan få en bedre behandling, når de bliver syge. De har også opdaget svindel på fødegangen: De fødende kvinder blev tvunget til at betale overpris for håndklæder, sæbe og mad, lige meget om de selv havde det med hjemmefra eller ej. Og en lille gruppe ansatte stak pengene direkte i egen lomme.

”Så snart vi opdagede korruptionen, gik vi til hospitalsledelsen. Da de ikke ville lytte til os, tog vi emnet op i et radioprogram. Og så skete der ellers noget. Svindlen blev stoppet. Men vi holder stadig øje med, hvad der foregår derinde,” forklarer formand Abu Inusah fra ungdomsgruppen.

På den måde holder Ben, Abu og Tijani øje med skattesystemet fra hver sin vinkel. For der skal flere penge ind – og de skal bruges rigtigt. Det er en stor mundfuld, de har kastet sig over. Men de kan godt gøre det. Sammen.

En positiv udvikling

  • VÆKST: Ghana har oplevet stærk økonomisk vækst de senere år og er i dag klassificeret som et mellemindskomstland.
  • MINDRE FATTIGDOM: Væksten har været en medvirkende faktor til, at andelen af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er faldet fra 52 procent i 1992 til 24 procent i 2013. Der er dog store geografiske forskelle: Fra 1992-2006 slap 2,5 millioner mennesker i det sydlige Ghana ud af fattigdom, mens en million mennesker fra de nordlige provinser sank ned under grænsen for ekstrem fattigdom.
  • STORE FORSKELLE: Uligheden stiger i Ghana. De rigeste ti procent af befolkningen ejer i dag mere end dobbelt så meget som de fattigste 40 procent.
  • SKATTEGRUNDLAG: På en opgørelse over, hvor gode de vestafrikanske lande er til at opkræve skatter i forhold til indtægterne, ligger Ghana sjettesidst. Lande som Mali, Elfenbenskysten og Togo scorer højere.
  • LUKRATIVE AFTALER: Hvert år mister Ghana omkring otte milliarder kroner som følge af skatterabatter til virksomheder. Det svarer til 66 procent af det nationale uddannelsesbudget.