7 spørgsmål til solidaritetsministeren

11. sep 2019
Af
Rikke Hovn Poulsen

Danmarks nye udviklingsminister, Rasmus Prehn (S), har udråbt sig selv til solidaritetsminister. Men hvad dækker det egentlig over? Vi har spurgt ham ad

Hvorfor har du valgt at kalde dig solidaritetsminister - lyder det ikke lidt gammeldags?

”Det kan da godt være – og så alligevel ikke. Jeg oplever tværtimod, at hele den unge generation rækker ud efter solidaritetsbegrebet. De har en sult efter idealisme og en tro på, at de kan gøre en forskel for andre end sig selv. De unge er godt klar over, at det var en uholdbar kultur, da vi for få år siden levede efter devisen ’I’m the best, fuck the rest’. De ved, at hvis vi ikke gør noget for at hjælpe andre mennesker – så svigter vi dem. Og samtidig risikerer vi, at deres problemer rammer os selv. Det er den form for praktisk solidaritet, som den danske velfærdsmodel er bygget op omkring. Og den vil jeg gerne være med til at udbrede til resten af verden.”

Hvad er de vigtigste udfordringer, verden står over for i dag?

”Vi har kæmpestore udfordringer i forhold til klimaet, den stigende ulighed, og så har vi også set en stigning i sult i de seneste år. Derudover er der store problemer i forhold til kvinders rettigheder – for eksempel med manglende adgang til prævention og lægehjælp i forbindelse med graviditet. Og så er der problemet med børn – og navnlig piger – der ikke kommer i skole. I øjeblikket er der et kæmpe uudnyttet potentiale i de befolkningsgrupper, der ikke har adgang til uddannelse.Vi kan heller ikke komme udenom, at armod og problemer i tredjeverdenslande betyder, at migrations- og flygtningestrømme gør folk i Europa utrygge. Nogle føler sig rendt over ende, og det medfører stigende nationalisme og populisme. Når alle de udfordringer bliver lagt sammen, er det tydeligt, at verden netop har brug for mere solidaritet. Vi i Vesten skal ikke bare tage til Afrika og dele mad ud – selvom det selvfølgelig er en del af vores forpligtelse, hvor der er hungersnød. Vi har et ansvar for også at hjælpe på den lange bane og sikre, at verdens fattigste får nogle overlevelsesmekanismer og metoder, der gør, at de kan se en fremtid for sig selv i deres eget hjemland.”

Du nævner ulighed som en af de største udfordringer. Hvorfor?

”Som socialdemokrat mener jeg, at lighed er en værdi, simpelthen fordi det er det mest rimelige og retfærdige. Vi kan langt bedre aktivere de ressourcer, der er i menneskeheden, hvis vi skaber mere lighed. Og samtidig viser al erfaring, at lige samfund er de lykkeligste og mest innovative. Med dansk udviklingsbistand bidrager vi til at bekæmpe ulighed. Vi giver mennesker, der har mindre end os, adgang til uddannelse, sundhed og infrastruktur – og på den måde får de nogle redskaber til selv at kæmpe sig ud af den situation, de befinder sig i. Det skaber mere lige muligheder, og flere får en fair chance.”

Ser du det som din opgave at bekæmpe skattely?

”Ja, jeg tænker helt klart, at vi skal have en stærkere profil på det område. For det er et stigende problem, og det rammer os alle – selv i Danmark er der eksempler på virksomheder, der flytter overskuddet i skattely. Det er med til at underminere fællesskabskontrakten, og den kæde må bare ikke ryge af, for så bliver det pludselig mere legitimt at hyre en topsmart revisor, der kan hjælpe folk med at smyge sig uden om at betale deres ’fair share’. Det handler igen om solidaritet. I det hele taget vil jeg have fokus på at opbygge fair skattesystemer i de svageste samfund. Selvom vi også har haft nogle udfordringer med skattesystemet i Danmark, har vi trods alt et system og nogle erfaringer, som kan inspirere andre steder. Skat er en afgørende motor for at opbygge sunde samfund– det giver verdens befolkninger mulighed for at løfte i flok og bruge penge på fælles goder som hospitaler, skoler, veje, jernbaner og så videre.”

Din forgænger, Ulla Tørnæs (V) havde uddannelse af piger som en mærkesag. Hvad skal der ske med det område nu?

”Jeg er stærkt optaget af kvinders og pigers rettigheder. Mange af de udfordringer, verden står over for i dag, kan jo løses, hvis flere kvinder får mulighed for at tage en uddannelse. Men når det er sagt, så har vi i Socialdemokratiet og vores alliancepartier sagt, at vi især vil have en stærk politik på klima, Afrika og migrationsforebyggelse. Danmark har allerede en høj profil på kvinders og pigers uddannelse – og det niveau vil vi fortsætte med. Men vi kommer ikke til at styrke den selvstændige indsats på det område. Omvendt er uddannelse jo en indlejret del af løsningen på klimaudfordringerne. Og det samme gælder, hvis vi skal løse udfordringerne i Afrika og forebygge migration. Uddannelse er nøglen, da mennesker herigennem kan løfte sig selv og se en fremtid for sig i deres hjemland i stedet for at migrere til et naboland eller til Europa.”

Hvad er organisationer som Oxfam IBIS' rolle i dag?

”I mine øjne er jeres vigtigste rolle at skabe folkelig forankring for udviklingspolitikken. I er med til løfte en vigtig dagsorden om ulighed og uddannelse, og på den måde sørger I for, at nutidens unge får blod på tanden og kaster sig ind i arbejdet for en bedre verden. Det er ekstremt værdifuldt. Hvis vi skal have danskerne til at bakke op om, at vi bruger skattekroner på udvikling, har vi brug for konkrete ambassadører som jer, der gør området tilgængeligt. Det har en kæmpestor værdi at få folk til at forholde sig til de her spørgsmål og tage stilling. Derfor er der også noget kolossalt vigtigt i, at I for eksempel kommer til mig med underskriftindsamlinger. De er udtryk for et folkeligt engagement og nogle værdier, der er helt grundlæggende for vores demokrati. Min indsats som minister bliver kun bedre af, at jeg bliver holdt i ørerne– så jeg vil godt opildne til meget mere af den slags! Hvis jeg skal puffe lidt til jer, kunne jeg dog godt ønske mig, at I blev endnu bedre til at aktivere flere grupper af samfundet – nogle gange bliver det lidt for meget de velstilledes børn, som organisationerne appellerer til. Vi skal have mere folkelighed i udviklingspolitikken.”

Du har aldrig beskæftiget dig med udviklingspolitik før. Hvad kan du tilføre området?

”Jeg har været optaget af de her spørgsmål, lige fra jeg åbnede min første ulandskalender som barn. Og da jeg gik ind i politik i firserne, var jeg meget inspireret af Olof Palmes arbejde med solidaritet i den tredje verden og ANC’s kamp mod apartheid. Men som ung politiker var der lang kø ved udenrigspolitikken, og derfor blev det andre emner, jeg kastede mig over i mit politiske virke, som transport, uddannelse og velfærd. Da Mette Frederiksen ringede og gav mig denne fantastiske mulighed, blev jeg virkelig glad. Jeg tror, at hun tænkte, at dette ufatteligt vigtige område havde brug for én, der kunne tilføre noget engagement og begejstring, og som kunne fortælle de gode historier. Det kunne jeg hjælpe med. Det har jeg taget til mig. Og så har jeg ellers kastet mig over den kæmpestore opgave, det er at læse op på alt det."