5 løsninger på den globale ulighed

Lige nu sidder verdens ledere i Davos og diskuterer ulighed. Men hvornår går de i gang med at handle? Løsningerne ligger lige for – her er Oxfam IBIS’ bud på, hvor politikerne skal starte.

Verdens ledere ved det godt: Hvis vi virkelig ønsker at udrydde ekstrem fattigdom, er vi nødt til at sætte drastisk ind mod uligheden. De har jo selv gjort det til en del af FN’s Verdensmål, som alle landene har skrevet under på.  Alligevel vokser uligheden i disse år med alarmerende hast. Det er tid til, at vores ledere sætter handling bag ordene! Heldigvis er der masser af konkrete tiltag, de kan sætte i værk med det samme.

1. SÆT KONKRETE MÅL: Hvis vi skal vinde over uligheden, er vi som minimum nødt til at blive enige om, hvordan vi vil gøre det. Oxfam IBIS foreslår, at den samlede indkomst for de rigeste ti procent i et land ikke må overstige den samlede indkomst for de fattigste 40 procent. Alle regeringer bør blive enige om at gøre denne målestok til grundlag for at nå Verdensmål #10, der handler om at reducere ulighed. Og så kan de ellers gå i gang med at sætte konkrete mål med faste datoer og handlingsplaner.
2. FAIR SKAT: De rigeste mennesker og de største selskaber skal betale deres fair andel af skatten, hvis vi skal gøre os håb om at afskaffe ulighed og fattigdom. Og vores regeringer kan begynde med at slå hårdt ned på alle former for skatteunddragelse og skattely.
   Sager som Paradise Papers viser gang på gang, hvordan mange virksomheder (og deres rige ejere) flytter enorme summer rundt mellem datterselskaber for på den måde at slippe for at betale skat der, hvor de tjener deres penge. Førende økonomer anslår, at det hvert år koster udviklingslandene mindst 170 milliarder dollars. Den praksis skal stoppes med det samme – for eksempel gennem en bedre international skattelovgivning, offentlige ejerregistre og land for land-rapportering. Læs mere om Oxfam IBIS' kamp mod skattely her
   Derudover bør regeringerne arbejde for en mere fair beskatning af de allerrigeste, for eksempel ved at skrue op for formue- og arveskatter og skat på kapitalgevinster. De ekstra penge, der kommer ind i statskasserne, skal naturligvis bruges til at skrue op for investeringer i uddannelse, sundhed og udvikling.
3. UDDANNELSE TIL ALLE: Investér i gratis kvalitetsuddannelse for alle. Det er afgørende for at sikre vækst og udvikling i et land – og for løfte mennesker ud af fattigdom. For eksempel viser studier, at en kvindes indtægt øges med op imod 20 procent for hvert ekstra år, hun har gået i skole. Og samtidig øges væksten i hele samfundet. Hvis alle mennesker gennemførte 9. klasse, ville det løfte mere end 420 millioner mennesker ud af fattigdom, og dermed ville den globale fattigdom blive halveret. Et kæmpe slag imod uligheden.
4. FAIR LØNNINGER: Hvordan kan det retfærdiggøres, at en topleder i tøjbranchen tjener 10.000 gange så meget som de ansatte på hans fabrikker? Politikerne bør sætte et loft på udbytter til aktionærer og topledere – et godt princip kunne være, at selskabernes topledere maksimalt må tjene 20 gange deres medarbejderes medianløn, og helst mindre end det.
   Derudover skal regeringerne stille krav om, at alle multinationale selskaber skal sørge for ordentlige forhold i hele deres forsyningskæde, så alle arbejdere får en løn, de kan leve for. For jo – det er faktisk også danske virksomheders ansvar, hvis deres leverandører i udviklingslandene ikke behandler medarbejderne ordentligt.
5. LIGESTILLING: Ni ud af ti milliardærer er mænd, det samme gælder 95 procent af verdens ledere. Det passer fint ind i det generelle ulighedsbillede: Verdens kvinder befinder sig konsekvent i bunden af samfundspyramiden. De tjener mindre end mænd og har i øvrigt de mindst sikre job. Og det går ikke kun ud over kvinderne: En McKinsey-rapport fra 2015 har vist, at vi som verdenssamfund kan tjene et sted mellem 11 og 28 billioner dollars (en billion er 1.000.000.000.000) på at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder. Med den nuværende fart vil det tage 217 år, før forskellen mellem mænd og kvinders løn og jobmuligheder er udlignet. Det bør være en topprioritet for alle regeringer at speede denne udvikling op!