3 ofte stillede spørgsmål om græshopperne

Voldsomme græshoppesværme hærger lige nu Østafrika og æder alt på deres vej. Det efterlader familier i en desperat situation uden mad og med afpillede marker.

Græshoppesværme er en type katastrofe, vi sjældent hører om i Danmark. Derfor giver vi her svar på tre spørgsmål, vi ofte får disse dage.

1. Hvorfor spiser folk ikke bare græshopperne?

Umiddelbart lyder det måske som den oplagte løsning i danske ører – herhjemme taler vi jo netop om, at insekter er det nye superfood fyldt med protein. Der er faktisk også gjort forsøg med det nogle steder i Afrika. Men det er netop kun forsøg, og slet ikke noget, der kan skaleres op til at stå mål med ødelæggelsernes omfang. 

En mindre græshoppesværm kan fortære en bondes mark på en formiddag, hvorefter de rykker videre. Den mængde græshopper, han måske kan nå at fange, kan på ingen måde kompensere hele den høst, som græshopperne fortærer – og som hans familie og husdyr skulle leve af i månedsvis. 

Derfor er den bedste hjælp til ofrene for de mange milliarder græshopper at støtte med at få genetableret deres landbrug med nye afgrøder og husdyr.

2. Man kender plagen fra bibelsk tid – er folk ikke vant til den efterhånden?

Det er rigtigt, at græshoppesværme er et kendt fænomen mange steder i verden. Men klimaforandringerne har gjort problemet meget værre: Et ekstremt sammentræf af cykloner og usædvanlige mængder regn i nogle områder har givet græshopperne de perfekte forhold for at kunne formere sig over meget kort tid.

Der er intet normalt over den nuværende katastrofe. I Kenya er det det værste græshoppe-angreb i 70 år. Der kan være flere hundrede millioner insekter i hver sværm, og de kan flyve op til 150 kilometer om dagen.

Myndighederne i lande som Kenya, Somalia, Uganda og Sydsudan har ikke et beredskab parat til at klare en så pludselig og omfattende insekt-invasion. Og allerede før græshoppeinvasionen var området ramt af ekstremt vejr, der vekslede imellem tørke og pludselige regnskyl. Så klimaforandringerne rammer altså nogle af verdens fattigste dobbelt i denne katastrofe: Både igennem ekstremt vejr og efterfølgende græshoppe-angreb.

3. Hvordan kan vi hjælpe?

Myndighederne i de berørte lande forsøger sammen med FN at kontrollere sværmene ved at sprede insektgift via fly og på jorden, og senest er det meldt ud, at FN tester droner til det samme formål. 

Det er afgørende at begrænse græshoppernes hærgen, men der er som sagt ikke et beredskab klar til at stoppe dem, hverken lokalt i landene eller fra internationalt hold. Hvis vejret ikke ændrer sig, risikerer vi, at sværmene fortsætter helt indtil juni – og til den tid kan der være 500 gange så mange græshopper som nu.

Derfor er det vigtigt at hjælpe de ramte familier med mad her og nu samt afgrøder, der kan plantes, når sværmene er væk eller mindsket. Oxfam støtter desuden de ramte bønder, så de kan købe nye husdyr og foder, der kan bringe dem på fode igen. Hvis du vil støtte den livreddende nødhjælp, kan du give en donation her.