De private virksomheder flirter med skattely. Gadeaktivitet i Aarhus - Foto: Lars Bollerup

Skat er omfordeling. Skat er vores fælles ansvar. Og så er skat den langsigtede og bæredygtige måde at betale for uddannelse, sundhed og udvikling overalt på jorden - fra Aalborg til Accra.

Kun når vi kæmper sammen lokalt og internationalt kan vi vinde kampen mod skattely. Skattely skaber ulighed, og de danske kommuner har et ansvar for at bruge borgernes penge ansvarligt og at bruge deres økonomiske magt til at presse private virksomheder til at føre en ansvarlig skattepolitik. Hvert år køber danske kommuner ind for 87 miliarder kroner hos private virksomheder. Ingen tjekker, hvor pengene ryger hen bagefter. Men den går ikke længere! Sammen med kommunerne kan vi skubbe på for en global omstilling, hvor skattely ikke betaler sig.

Som skattelyaktivist er du med til at tage kampen mod skattely med ud i virkeligheden. Du er med til at oplyse om den stigende ekstreme ulighed, internationalt skattefifleri og engagere i kampen mod ulighed.

Aktiviteter

Som frivillig i kampen mod skattely kan du lave: 

  • Oplysningsarbejde: Du kan skrive læserbreve og debatindlæg til din lokale avis om hvad din kommune kan gøre for mere fair skat. Du kan gå i dialog med kommunalpolitikere om, hvad de kan gøre i kampen mod skattely.
  • Events: Som frivillig kan du være med til at afholde spilaftener, debatter eller dokumentarvisning i din by.
  • Ude på gaden: Du kan lave kampagnearbejde for at engagere danskerne i kampen om at få skat på dagsordnen i din kommune, i Danmark og i EU.
  • Research arbejde: Gravergruppen i København laver grundig research på, hvordan kommunerne kan udelukke virksomheder, der gemmer profitten i skattely.

Som skattelyaktivist indgår man ligeledes i den internationale Even It Up-kampagne, som Oxfam IBIS er en del af.

Sådan kommer du med

Vi har frivilliggrupper i hele landet, både i Aalborg, Aarhus, Lejre, Ballerup og København. Skriv til en af koordinatorerne til venstre, hvis du vil være med – eller hvis du vil starte en gruppe i din egen by.

Fast actions block