Orange Scene på Roskilde Festival. - Foto: Simon Frøsig Christensen / Roskilde Festival

Bliv en del af Oxfam IBIS' team på Roskilde Festival 2018 og vær med i kampen mod økonomisk ulighed! Oxfam IBIS søger ildsjæle, der vil forandre verden, mens de har det sjovt, når vi rykker kampen mod skattely ud på festivalpladsen.

Som Equality partner på Roskilde Festival 2018 sætter vi fokus på skattely og den økonomiske ulighed, som skattefifleri skaber. Det gør vi gennem De ulige lege, spil og samtaler. Som frivillig er du med til at udvikle vores aktiviteter og udfordre festivalgæsterne i De ulige lege eller skattelyspillet - til gengæld får du en billet til Roskilde Festival og bliver en del af et stærkt fællesskab mod skattely.

Aktiviteter

Som frivillig på De Ulige Lege vil du (lukket for flere frivillige):

  • Projektudvikle: Sammen med resten af teamet er du med til at videreudvikle Oxfam IBIS' ulige lege.
  • Bygge, klippe og klistre: Inden festivalen mødes vi til to arbejdsweekender, hvor vi bygger og pynter vores remedier. 
  • Lege: På festivalen inviterer vi til brætspil og drager ud på campingområderne og udfordrer festivalgæsterne i De ulige lege 

Som frivillig i Spilleloungen vil du (lukket for flere frivillige):

  • Øve, bygge og klippe: Sammen med de andre frivillige, mødes vi inden festivalen til to arbejdsweekender, hvor vi bygger og øver os i brætspil. 
  • Spille: På festivalen inviterer vi til brætspil ved FLOKKR-scenen. Som frivillig skal du være klar på at spille mod festivalgæsterne i Matador, Skattelyspillet, Acquire eller et andet "pengespil", og du skal sørge for, at der er kaffe og snacks til en hyggelig sludder.


Praktisk

Du skal være fyldt 18 år for at være frivillig på Roskilde Festival. Som frivillig skal du arbejde 32 timer. Du fordeler dine timer i fællesskab med de andre frivillige, og de kan ligge både inden festivalen til forberedelsesweekender og møder, under festivallen og efterfølgende til evaluering.
 

Sådan kommer du med

Vi har Roskilde Festival teamledere i Århus og København. Skriv til koordinatorerne til venstre, og så sørger vi for at sætte dig i kontakt med resten af teamet.

Fast actions block