Forside / Nyheder / Succes: Selv om jeg er gift, bliver jeg i skolen
Artikel

Succes: Selv om jeg er gift, bliver jeg i skolen

17.02.2017

Af Rikke Hovn Poulsen

19-aar-gift-skolepige-alto-moloque-mozambique-foto-lotte-aersoee-17680x453.jpg
Foto : Lotte Ærsøe

Nelia Visado, 19 år
Gymnasieelev, Mozambiqu
Har gået på landsbyskole støttet af Oxfam Danmark

I den landsby, jeg kommer fra, er det normalt, at pigerne bliver gift meget tidligt. Så får de børn og dropper ud af skolen. Da jeg blev forlovet for et par år siden, sagde alle mine tanter og onkler da også, at jeg skulle stoppe med at studere. Men min far, som er formand for skolebestyrelsen, syntes, at jeg skulle blive i skolen.

Jeg har heldigvis fundet mig en rigtig god mand. Han er lærer, og han støtter mig i at tage en uddannelse. Da han mødte mine forældre, sagde han til dem: ’Hvis hun bliver hos mig, skal hun nok fortsætte med at gå i skole.’ Så mine forældre kan rigtig godt lide ham.

Når jeg er færdig med gymnasiet, skal jeg læse videre på universitetet. I dag bor jeg alene med min lillesøster i hans og mit hjem i byen. Min mand har fået job i en anden by, men jeg flytter ikke med, for jeg vil fortsætte min skolegang her.

Jeg er den eneste af pigerne fra min klasse, der ikke har tre-fire børn nu. Om et par år vil jeg måske overveje selv at få nogen. Men aftalen er, at jeg ikke skal stoppe med at lære. Aldrig!