En demonstrant protesterer mod Dakota Access Pipeline
En ung kvinde demonstrer imod Dakota Access Pipeline i november 2016 - Foto: Pax Ahimsa Gethen/Wikipedia Commons

Af:

Sigrid Pepke Jeppesen

Med et enkelt pennestrøg satte præsident Trump en stopper for Standing Rock Sioux Tribes håb om at stoppe olierørledningen, der skal gå gennem deres territorium. Men det oprindelige folk rider stadig på en bølge af solidaritet

Det har været en lang og sej kamp for de oprindelige folk i Standing Rock Sioux Tribe imod den 1.885 kilometer lange rørledningen Dakota Access Pipeline, der snor sig som en sort slange fra Bakken-regionen i North Dakota til Patoka i Illinois.

Gennem fire stater skal olien flyde under jorden for at skabe et økonomisk boom og arbejdspladser i USA. Selskabet bag olierørledningen, Energy Transfer Partners, og investorerne – primært banker fra USA, Japan og Europ – er klar. Men der er et afgørende problem: Rørledningen kommer til at sno sig under Lake Oahe, som er Standing Rock Sioux Tribes primære drikkevandsforsyning. Det har fået det oprindelige folk til at indlede en stædig kamp imod projektet, som har skabt genklag og solidaritet fra både oprindelige folk og andre støtter i hele verden.

I sin sidste tid som præsident valgte præsident Obama at bakke op om Standing Rock Sioux Tribe. Han satte en midlertidig stopper for projektet med henvisning til, at der manglede miljøvurderinger. Men få uger efter, at Donald Trump indtog Det Hvide Hus, satte han dødsstødet ind mod det oprindelige folks kamp: Med et pennestrøg annulerede han Obamas ordrer og gav grønt lys for projektet.

Den hvide middelklasse gik fri

Oprindelig var planen, at Dakota Access Pipeline skulle sno sig under North Dakotas hovedstad Bismarck, hvis indbyggere primært er hvide amerikanere. Men det ville byens indbyggere ikke finde sig i – de frygtede, at deres drikkevand ville blive forurenet. Og med god grund: I løbet af de sidste ti år har der været over 4.400 olieudslip i North Dakota.

Bbismarcks indbyggere protesterede under de indledende konsultationer, og de fik held til at få omlagt ruten, så olierørledningen i stedet kom til at sno sig under Lake Oahe. Her har Standing Rock Sioux Tribe naturligvis samme frygt. Men de oprindelige folk har ikke haft samme mulighed for at blive hørt eller respekteret i forbindelse med Dakota Access Pipelines rute.

Derfor har de seneste protester rod i særligt to problemstillinger: Manglende miljøvurdering og ingen konsultation af- eller hensyntagen til de oprindelige folk i Standing Rock Sioux Tribe.

Mangel på dialog

Behandlingen af Standing Rock Sioux Tribe har skabt bølger af solidaritet gennem Latinamerika og Europa, og Dakota Access Pipeline er blevet et symbol på den mangel på respekt og hensyntagen, som oprindelige folk oplever i forbindelse med ressourceudvinding overalt i verden.

Protesterne er blevet mødt med en larmende tavshed fra Det Hvide Hus, hvilket fik Native Nation Rise til at arrangere en march i Washington 10 marts i år. Her campede oprindelige folk fra hele USA på plænen foran Det Hvide Hus for at markere, at de er lige så meget en del af USA, som Donald Trump er det.

Senere på dagen marchede flere tusind oprindelige folk fra hele verden gennem Washingtons gader under sloganet ’vand er liv’. Deres krav er klare: De kræver respekt, rettigheder og samtykke – ikke kun konsultation – når deres land er offer for virksomheders interesser. Marchen var et signal til alle verdens statsledere om at gå i dialog med oprindelige folk og beskytte deres ret til land, miljø og fremtidige generationer.

Desværre var de amerikanske medier ikke særligt interesserede i at dække begivenheden, og Det Hvide Hus har aldrig responderet.

Effektivt pres på investorer

Heldigvis har verden og det amerikanske folk hørt efter og lagt et massivt pres på investorerne. Hashtagget #NoDAPL og Defund DAPL har haft medvind på Twitter og i medierne. Civilsamfundsgrupper og oprindelige folks organisationer har været en kilde til inspiration og vedholdenhed og givet Standing Rock Sioux Tribe stor styrke og gennemslagskraft. Det er endnu engang Davids kamp mod Goliat - retten til liv over for profitskabende interesser.

Efter langvarigt pres fra Greenpeace trak Nordea sig i starten af året ud af projektet efterfulgt af Nykredit, Danske Bank, Sparinvest og flere andre skandinaviske banker og pensionsselskaber. Det er en positiv udvikling, at de nordiske investorer udviser rettidig omhu og trækker sig fra investeringer, når de viser sig ikke at overholde basale menneskerettigheder, og der ikke tages tilstrækkelig højde for påvirkningen af lokalområdet og miljøet.

Det har været sværere at få de amerikanske og japanske investorer til at trække sig, på trods af at flere af dem har underskrevet Equator Principles, som er den globale standard for vurdering og håndtering af miljø- og samfundsmæssige risici ved projektfinansiering.

USA har ikke underskrevet de internationale konventioner om oprindelige folks rettigheder, hvilket vanskeliggør de oprindelige folks sag. I stedet lagde Standing Rock Sioux Tribe sammen med Cheyenne Sioux Tribe sag an mod United States Army Corps of Engineers, som formelt ejer det stykke land, som Lake Oahe befinder sig på. Her udtrykte de bekymring for effekten af rørledningen på deres rettigheder, hellige steder, religiøse praksisser og ikke mindst deres vandressourcer. Men Standing Rock Sioux Tribe tabte sagen, da en dommer afgjorde, at der ikke var grundlag nok til at standse konstruktionen af Dakota Access Pipeline.

Hvordan ser fremtiden ud?

I sidste uge blev det offentliggjort, at rørledningen er færdig, og at olien nu flyder under Lake Oahe. Den forventes at være fuldt fungerende i løbet af april. Det er nedslående for oprindelige folk over hele verden. Men det betyder ikke, at Standing Rock Sioux Tribe ikke har vundet noget. De har sat oprindelige folk på det nordamerikanske landkort igen. Og de har i den grad aktualiseret oprindelige folks globale kamp for rettigheder, respekt og anerkendelse. Som Dave Archambault, lederen af Standing Rock Sioux Tribe, udtrykker det:

”Denne bevægelse har været helt speciel. Jeg havde aldrig troet, at det kunne vokse til noget så stort, specielt og smukt. Der er et momentum her, og vi beholder det momentum, lige meget hvad der sker.”

Det er dette momentum, som Oxfam IBIS støtter og kæmper for sammen med oprindelige folk i Latinamerika. Vi kan og vil ikke stiltiende se på, at kortsigtede økonomiske interesser sættes over hensynet til oprindelige folks rettigheder og andre sårbare befolkningsgrupper.
 

Kommentarer

Fast actions block