Over 1.400 generøse danskere har via sms doneret 54.000 kr. ind til busreklamer, der skal presse politikerne til at sikre uddannelse til børn og unge på flugt!

Indsamlingen er nu slut. Vi har fået sms-donationer nok til at komme på 14 busser, der kører med budskabet fra i 23. maj og 14 dage frem. Vi har også fået donationer nok til at få budskabet på 10 busser mere, der kører i juni. Og der er tilmeld en lille smule penge til at trykke et par bannere med budskabet, som vores frivillige tager med ud i byerne og på festivaler de kommende måneder.

Vi overrakte 10.000 underskrifter med budskabet Flygtningebørn skal i skole nu til udenrigsminister Kristian Jensen på verdenshistoriens første humanitære topmøde 24. maj i Istanbul. Se billede fra mødet med Kristian Jensen på det humanitære topmøde.

På mødet gav udenrigsminister Kristian Jensen et beskedent, men vigtigt bidrag til at sikre, at verdens flygtningebørn kommer i skole. Takket være din underskrift, er Danmark nu officielt med til at opstarte den nye fond, der skal sikre uddannelse til børn i krisesituationer. Samtidig lovede udenrigsministeren, at han ville overveje at sætte penge af til fonden på finansloven for 2017. Derfor er busreklamerne vigtigere end nogensinde.

Du kan stadig være med

Vi skal holde udenrigsministeren op på sit løfte. Hver gang han kigger ud af vinduet fra Christiansborg kan han se budskabbet på busserne: Flygtningebørn skal i skole nu. Vi skal også skal have de andre politikere med på vognen. De skal i sidste ende vedtage finansloven, og det er vigtigt, at de også forstår, hvor vigtigt det er at sikre uddannelse til børn og unge på flugt.

Busserne kører forbi Christiansborg flere gange i timen. Men vi skal også presse politikerne online. Derfor håber vi meget, at du vil dele opslaget herunder på dit folketingsmedlems Facebook-side.

Nu kører bussen: Kære politikere, vi skal have flygtningebørn i skole nu! I mandags lovede udenrigsminister Kristian...

Opslået af IBIS på 30. maj 2016

Over 1.400 generøse danskere har via sms doneret mere end 54.000 kr. ind til busreklamer, der skal presse politikerne til at sikre uddannelse til børn og unge på flugt!

Tusind tak til alle, der har skrevet under og bidraget til busreklamerne. I IBIS fortsætter vi arbejdet med at sikre penge til at flygtningebørn kan komme i skole. Kampen er langt fra slut.

 

Kommentarer

Fast actions block