Ro på! Eksplosionen er afblæst

Debatindlægget er bragt i Weekendavisen 11. august 2017

Det lød skræmmende, da Weekendavisen på forsiden i sidste uge skrev, at verdens befolkning vil øges dramatisk med næsten fire milliarder mennesker frem mod år 2100. Problemet er reelt nok – når vi bliver flere mennesker, øger vi presset på klodens ressourcer. Men Weekendavisens skribent har udeladt en vigtig pointe fra den FN-rapport, som hele artiklen bygger på, og derfor kommer problemet til at virke ude af proportioner.

Befolkningstilvæksten er nemlig ikke er en spiral uden ende. Allerede i disse år oplever vi en markant nedgang i antallet af børn, hver enkelt kvinde i verden føder, og der bliver kun færre i de kommende år. Men eftersom der i dag er flere unge end gamle mennesker i verden, vil befolkningen fortsætte med at vokse i en rum tid endnu, når de store generationer reproducerer sig selv, mens de små generationer dør af alderdom. Også selvom vi hver især får færre børn.

Omkring år 2100 regner eksperterne – herunder FN – med, at antallet af mennesker i verden vil stabilisere sig. Hvor mange vi bliver, afhænger af faktorer som uddannelse og fattigdomsbekæmpelse. Og det er her, det bliver rigtigt interessant. For vi har nemlig masser af muligheder i dag for at påvirke befolkningstallet i fremtiden.

Det lyder umiddelbart som en fornuftig antagelse, når Weekendavisen skriver, at vi må begrænse befolkningstilvæksten for at gøre os håb om at afskaffe sult og fattigdom. Men forskningen viser, at det oftest går den modsatte vej: Når mennesker slipper ud af ekstrem fattigdom, ønsker de sig slet ikke så stor en børneflok.

Ekstremt fattige familier har nemlig brug for mange børn til at få økonomien til at hænge sammen. Hvis man kun har sine ben at gå på, har man brug for ’manpower’ til at hente vand, handle i landsbyen og arbejde i marken. Men så snart familien får penge nok til at købe en cykel, behøver de ikke være så mange til de samme opgaver. Og senere får de måske ligefrem råd til en motorcykel…

I ekstremt fattige samfund dør alt for mange børn inden deres fem års fødselsdag. Hvert enkelt dødsfald er en tragedie i sig selv. Men det er også en medvirkende faktor til, at kvinderne får flere børn, end de måske ellers ønsker sig, simpelthen for at sikre familiens overlevelse.

I takt med, at et samfund bliver rigere, begynder indbyggerne at få færre børn. Og til sidst ender man på lidt over to børn per kvinde. Sådan har udviklingen været i både Europa, Amerika og Asien, hvor store dele af befolkningen i de seneste 50 år er gået fra dyb fattigdom til relativ velstand. Og sådan vil det også gå i Afrika, hvis det lykkes os at løfte de fattigste ud af ekstrem fattigdom. Der er imidlertid endnu et parameter, der gør en dramatisk forskel for, hvor mange børn folk får. Det er uddannelse – og især pigers uddannelse.

I Ghana får kvinder med 12 års uddannelse i gennemsnit to-tre børn, mens deres medsøstre med fire års skolegang får fem børn – og dem, der aldrig kom i skole, får omkring seks. Sådan er det overalt i verden: Jo længere uddannelse en kvinde har, desto færre børn får hun. Forskere fra det anerkendte International Institute for Applied Systems Analysis anslår, at vi kan begrænse befolkningstilvæksten med omkring 1,8 milliarder mennesker frem mod år 2100, hvis vi investerer massivt i at forbedre uddannelsessystemet i Afrika.

Alt i alt er der altså ingen grund til at gå i panik på grund af den såkaldte befolkningseksplosion. I de seneste 15 år er det lykkedes os at halvere ekstrem fattigdom i verden. I løbet af de næste 15 år kan vi udrydde den for altid.