”Rige lande bruger en stor del af udviklingsbistanden som skal gå til bekæmpelse af fattigdom, ulighed og årsagerne til væbnede konflikter til flygtninge i egne lande,” siger Mie Roesdahl, ny generalsekretær i Oxfam IBIS. Kritikken kommer samtidig med at OECD’s udviklingskomite DAC netop har offentliggjort sin årlige oversigt over udviklingsbistanden.

Data fra OECD viser at udviklingsbistanden fra OECD landene er steget med 8,9 procent til 142,6 milliarder dollars i 2016. Dansk bistand er modsat reduceret med 7,6 procent. Men 15,4 milliarder eller 10,8 procent af den globale bistand bliver brugt til at finansiere flygtningeudgifter inden for egne grænser. Det er en stigning på 27,5% i forhold til 2015 til flygtningeudgifter.

Danmarks udgifter til flygtninge finansieret via udviklingsbistanden er 2.940 millioner kroner eller 17,7 procent af dansk bistand. Fratrukket udgifterne til flygtninge er Danmarks bidrag 0,61 procent af BNP, noget under det internationalt fastsatte mål på 0,7 procent.

“Der er mere end nogensinde før brug for en stærk og målrettet udviklingsbistand. Vi står over for sult og flygtningekatastrofer af et omfang, der ikke er set i årevis. Alle lande har en forpligtelse til at hjælpe flygtninge, der ankommer til deres grænser, men det skal ikke fremstå som penge, der bliver brugt til at bekæmpe fattigdom og ulighed i udviklingslandene,” siger Mie Roesdahl.

Oxfam IBIS kritiserer også de rige lande for ikke at leve op til FN’s målsætning om at anvende 0,7 procent af BNP til udviklingsbistand. Danmark er sammen med Sverige, Norge, Luxembourg, England og Tyskland de eneste seks lande i OECD, der lever op til målsætningen. Der mangler milliarder af dollars lige nu til nødhjælp og udvikling, og det er kun lidt mere end et år siden, at alle landes ledere vedtog Verdensmålene, der bl.a. vil udrydde fattigdom, sikre kvalitetsuddannelse til alle, reducere uligheden og styrke fred og retfærdighed.

Og selvom det er godt, at Danmark fortsat er i front med et formelt mål om at bruge 0,7% af BNP på udviklingsbistand, så er Danmark sammen med Holland blandt de lande inden for OECD, der er mest kreative til at finde udgifter per flygtning finansieret via udviklingsbistanden. Hvis man fratrækker udgifterne til flygtninge i Danmark giver Danmark reelt kun 0,61 procent af BNP i udviklingsbistand, altså betydeligt mindre end FN’s målsætning om 0,7 procent. Rigsrevisionen er i disse måneder ved at undersøge om Danmark har været for kreative i at finansiere udgifter til flygtninge i Danmark med midler, der var målrettet bekæmpelse af fattigdom i Syd.

”I dag lever 767 millioner mennesker i ekstrem fattigdom og en sult katastrofe breder sig flere steder i Afrika, alligevel har de rige lande kun givet 0,3 procent af deres BNP til udviklingsbistand. Det er i alles interesse at sikre en stærkere udviklingsbistand for at fremme fred og sikre en mere sikker og stabil verden for os alle uden ekstrem fattigdom, sult og konflikter. Der er brug for, at vi sætter endnu mere markant ind for at forebygge de katastrofer vi ser i dag og som skaber massive strømme af internt fordrevne og flygtninge. Det gør vi netop gennem udviklingsbistanden,” siger Mie Roesdahl.

Data tyder også på at bistanden til de minds udviklede lande faldt med 3,9% og bistanden til Afrika syd for Sahara faldt med 0,7%. Oxfam IBIS finder det problematisk, at udviklingsbistanden ikke i stigende grad bliver målrettet de fattigste lande i Afrika.

FAKTA
OECD's netop frigivne data om udviklingsbistand kan findes her:
www.oecd.org/dac/financing-sustainable-development/development-finance-d...

OECD’s regler tillader donor landene at definere nogle omkostninger til at modtage flygtninge i egne lande som udviklingsbistand, selvom disse penge ikke bidrager til det egentlige formål med udviklingsbistanden om at bekæmpe fattigdom i udviklingslandene. Oxfam IBIS opfordrer til at ændre reglerne, så man ikke længere kan medregne udgifter til flygtninge i enge lande som udviklingsbistand.
Se mere i denne analyse fra Oxfam IBIS:
http://oxfamibis.dk/oxfam-ibis-analyse-danmarks-finansiering-af-flygtnin...

Ifølge Verdensbanken (2013) lever 767 millioner mennesker i ekstrem fattigdom for under 1,90 USD om dagen 20 million mennesker star over for hungersnød I Sydsudan, Somalia, Etiopien og Kenya.

KONTAKT
Mie Roesdahl, generalsekretær, Oxfam IBIS: 2984 2444
Lars Koch, international chef, Oxfam IBIS, 6060 5831

Kommentarer

Fast actions block