Sebba_Yagha_Burkina_faso_foto_Lotte Aersoe_680x453
Foto: Lotte Ærsøe

Finansloven skærer ikke kun 2,6 milliarder kroner i udviklingsbistanden. Regeringen åbner også en ladeport for at betale ekstra asyludgifter fra den langsigtede støtte til verdens fattigste.

"Den reelle danske udviklingsbistand til gavn for verdens fattigste mennesker kan ende med at være nede på 0,45% af det danske BNI ved udgangen 2016," udtaler Lars Koch fra IBIS.

Danmark nu størst modtager af dansk bistand

Hvis det bliver tilfældet, vil Danmark være den suverænt største modtager af dansk bistand. Danmark vil få mere, end vi giver hele Afrika i bilateral udviklingsbistand.

"Det er tydeligt, at udviklingsbistanden på finansloven handler mere om at begrænse antallet flygtninge i Danmark end om at bekæmpe fattigdom og skabe demokrati, tryghed og stabilitet i udviklingslandene," forklarer Lars Koch.

Aftalen om finansloven nævner slet ikke fattigdom, demokrati og menneskerettigheder som ellers er blandt hovedmålsætningerne med den internationale udviklingsbistand.

Klimatilpasning i de fattigste lande nævnes heller ikke, selv om klimatopmødet i Paris finder sted i starten af december og vejrfænomenet El Niño år truer en lang række udviklingslande med de værste naturkatastrofer i 30 år.

"Det er kortsigtet, at finansloven kun tænker på at flygtningeproblematikken og opgiver et aktivt dansk engagement i at sikre en bedre verden på lang sigt," siger Lars Koch.

For yderligere information og kommentarer kontakt:

  • Politik- og kampagnechef Lars Koch på 60605831
  • Generalsekretær Vagn Berthelsen på 24408640

Kommentarer

Fast actions block