Hver gang verdens rigeste sender deres penge i skattely forsvinder der penge, som især verdens fattigste har hårdt brug for til at finansiere ting som uddannelse og sundhed. - Foto: Bertil Suadicani

Af:

Malene Aadal Bo

De 20 største banker i Europa registrerer over en fjerdel af deres overskud i skattely. Det viser en ny rapport, som Oxfam har lavet i samarbejde med Fair Finance Guide international. Rapporten ”Opening the Vaults” viser desuden, at banker har tjent over 4.5 milliarder kroner i lande, hvor de slet ikke har nogen ansatte.

I sidste uge havde Nordea og Danske Bank hovedrollerne i en ny bankskandale, da det viste sig, at de havde spillet en rolle i at vaske russiske formuer hvide og føre dem i skattely. Bankerne kalder det en fejl og har tydeligt taget afstand fra hvidvaskning og skattesnyd. Den ny rapport fra Oxfam viser dog, at bankerne har en stor økonomisk interesse i at bevare nogle lande og områder som skattely. Det viser sig nemlig, at mere end en fjerdedel af overskuddet i EU's 20 største banker er tjent på aktiviteter i skattelylande som Luxemborg, Irland og Hong Kong.

Alene i lillebitte Luxembourg skabte bankerne et overskud på 36 milliarder kroner – mere end de tjente i Storbrittanien, Sverige og Tyskland tilsammen.
Formue-forvaltning og ’Private Banking’ ligger ofte i bankernes skattelyafdelinger og det er helt tydeligt her, der tjenes store penge i bankerne. Men hvorfor de tjenester lige netop skal ligge i de lande der er kendt som skattely forbliver uklart. 

"På baggrund af de oplysninger, der er offentligt tilgængelige, og som er dem, vi har set på, er der ikke belæg for at sige, at bankerne med sikkerhed gør noget forkert eller selv fører deres overskud i skattely for at betale mindre i skat. Det der dog bliver tydeligt med rapporten er, at der er dårlig sammenhæng mellem hvor banken tjener sine penge og hvor kunderne bor. Det er jo ikke bankkunderne i Luxembourg eller indbyggerne på Cayman Islands, der skaber dette overskud i bankerne, siger Sara Jespersen, politisk rådgiver i Oxfam IBIS.

Mere gennemsigtighed

Ifølge Sara Jespersen er det allervigtigste ved denne rapport i virkeligheden ikke, hvad den viser, men at det overhovedet har været muligt at lave den. Det er nemlig flere års pres fra organisationer som Oxfam IBIS, der har gjort det til et lovkrav for bankerne at oplyse i hvilke lande de tjener deres penge - den såkaldte land for land rapportering.

"Det er et første og meget vigtigt skridt i forhold til at indføre samme regler for alle andre brancher, og dermed have et magtfuldt værktøj i kampen mod kapitalflugt. Med fuldstændig gennemsigtighed bliver det i fremtiden muligt også for verdens fattigste lande, at sikre, at virksomheder betaler en fair skat af deres overskud. En skat, som jo skal betale for sundhed, uddannelse og udvikling," siger Sara Jespersen.

Læs rapporten Open the Vaults

Kommentarer

Fast actions block