Mange af børnene på Angela Maurer-skolen i Sucre i Bolivia stammer fra fattige, indianske familier. Deres forældre har ikke mulighed for at give dem mad hjemmefra om morgenen, og derfor har en stor del af dem problemer med både udviklingen og indlæringen. - Foto: Mette Mølgaard Henriksen

Af:

Mette Mølgaard Henriksen

Mange bolivianske børn kommer sultne i skole, og det hæmmer deres indlæring. Oxfam IBIS vil sikre sund morgenmad til mere end 7000 skolebørn i Bolivia

Te til morgenmad. Ris, nudler og kartofler til aftensmad. En menu rig på kulhydrater, men fattig på proteiner og vitaminer. Det er virkeligheden for mange børn i Bolivia.

Ifølge boliviansk lov skal alle landets skolebørn have morgenmad på skolen. Men ofte er den slet ikke nærende nok. Mange fattige børn får ikke nok at spise derhjemme og er kronisk underernærede. Det vil Oxfam IBIS lave om på med pengene fra Danmarks Indsamling 2017.

Projektet støtter en kvindeforening i byen Sucre i Chuquisaca-regionen. Kvinderne skal lave morgenmad fuld af vitaminer og næringsstoffer til børnene på 13 skoler i fattige områder, så de undgår sygedage og forbedrer indlæringen.

Seksårige Camila Ilafaya Torres er en af dem, som fremover får mere at spise. Hun kommer fra en quechua-familie, der er migreret fra en landsby et par timer væk. Sammen med sin lillesøster, sine forældre og to andre familiemedlemmer bor hun på et værelse, der fungerer som soveværelse, køkken og opholdsrum. Forældrene arbejder i værelset ved siden af, hvor de reparerer sportstøj.

Før Camila går i skole, får hun kun et glas mælk.

”Det er ikke altid, vi har mad i huset. Så nogle gange er jeg sulten i skolen, og så kan det være svært at koncentrere mig,” fortæller hun.

I skole uden morgenmad

Bolivia har ifølge World Food Programme den næsthøjeste rate af fejlernæring i Latinamerika, og i Chuquisaca-provinsen står det værst til: 32 procent af børnene får ikke morgenmad derhjemme.

På Camilas skole får de faktisk morgenmad på skolen, men kvaliteten er lav. Da Oxfam IBIS var på besøg, bestod den af en pose quinoakiks og en yoghurtlignende lilla masse, der mindede om gelatine.

”Smagen er afskyelig, og børnene kan ikke lide det. Det smager af plastik. Lugten er heller ikke ligefrem tiltalende,” siger Marquidia Elizabeth Plaza Murillo, der er forstander skolen.

Størstedelen af børnene stammer ligesom Camila fra indianske quechua-familier, der er migreret fra landet ind til byen. De er fattige, forældrene sælger grøntsager på markedet, gør rent og vasker tøj, og de arbejder fra tidlig morgen til sen aften. Det betyder, at der sjældent er nogen hjemme til at lave mad, hvorfor mange børn får besked på at tage skolemaden med hjem.

”Så selvom de er sultne, spiser de ikke maden. Hvis jeg kigger ned i deres rygsække, finder jeg mange madpakker,” siger skolelederen.

Kulhydrater på menuen

Maden har stor indflydelse på børns vækst og helbred. Her i Sucre-området har børnene derfor problemer med udviklingen, og de klarer sig dårligere i skolen end andre bolivianske børn.

John Kevin på seks år går i skole fra klokken 14 til 18. Først klokken 15.30 får han mad på skolen. Det er dagens første måltid.

”Jeg er tit sulten om morgenen. Jeg får te, inden jeg skal i skole, men jeg bliver ved med at være sulten,” fortæller han.

Med midlerne fra Danmarks Indsamling 2017 vil vi sikre, at Camila og John sammen med 7.000 andre skolebørn får sund og nærende mad mindst en gang om dagen. Projektet gælder i to år, hvorefter kommunen overtager.

5 facts om projektet

  • På verdensplan lider 159 millioner børn af fejl- eller underernæring. Det påvirker udviklingen af børns hjerner og kan gå ud over motorik, nervesystem og indlæringsevne.
  • Projektet støtter 7.000 børn fordelt på 13 skoler i Sucres fattige forstæder.
  • Projektet finansieres med penge fra årets Danmarks Indsamling og løber over to år. Herefter skal Sucre Kommune overtage opgaven.

 

Kommentarer

Fast actions block