Samling i de oprindelige folks nationale kongres i Oktober sidste år. Her blev forsamlingens 20-års jubillæum fejret. - Foto: Flickr

Af:

Magnus Korning Andersen

Siden de indianske folk opdagede Columbus, har Mexicos oprindelige befolkning stort set været henvist til sidelinjen politisk, socialt og økonomisk. I maj tog en stor forsamling af Mexicos oprindelige befolkning nye remedier i brug for at ændre på dette. For første gang nogensinde stiller de sig fælles bag en kandidat til præsidentvalget i 2018. Kandidaten hedder María og er fra Nahua-folket

Når mexicanerne næste år skal afgøre, hvem der skal bo i præsidentpaladset, vil de finde en ny slags kandidat på deres stemmeseddel. Hendes navn er María de Jesús Patricio, men hun repræsenterer ikke kun sig selv. María er valgt som de indianske folks stemme i et land, hvor det at være kvinde og indiansk normalt betyder, at man er meget langt væk fra magten.

María de Jesús Patricio, der er 57 år og kendt for sit arbejde med traditionel medicin, har i mange år kæmpet for oprindelige folk og kvinders rettigheder. Og nu stiller hun altså op som repræsentant for de oprindelige folks nationale kongres. En kongres, der i mere end 20 år har arbejdet med at repræsentere Mexicos oprindelige befolkning, blandt andet med deltagelse fra den skihueklædte zapatist-bevægelse.

De deltagende i kongressen, der valgte María som repræsentant, kom fra 58 forskellige befolkningsgrupper og deltog fra alle hjørner og afkroge af Mexico.

Set på fra sidelinjen

At de oprindelige folk har brug for én til at tale deres sag kan synes åbenlyst. Fra sidelinjen har de måbende måttet se til, mens de rigeste er blevet rigere, imens de selv stort set ikke har rykket sig ud af flækken. Ifølge en rapport fra Oxfam Mexico lever 38 procent af de oprindelige folk i ekstrem fattigdom – det er næsten fire gange så mange ekstreme fattige som i den øvrige mexikanske befolkning.

Hvis man også medtager de oprindelige folk, der lever i moderat fattigdom, så er samlet set 75 procent af den oprindelige befolkning fattige. Til sammenligning er det samme tal for den øvrige befolkninger under 50 procent.

Tilmed kæmper Mexicos oprindelige folk en farlig kamp for at forsvare deres jord mod pengestærke interesser. En kamp, som kan koste dem dyrt: Senest er to af lederne fra Wixárika-folket eksempelvis blevet myrdet på grund af deres kamp mod en mine på deres jord.

Stemmerne betyder ikke en skid

At deltage i valget er et markant nybrud for de oprindelige folks kongres og zapatisterne, for tidligere har man nemlig stort set forsvoret deltagelse i det officielle Mexicanske demokrati.

Men selvom de oprindelige folks kandidat nu vil være at finde på stemmesedlerne, handler det dog ikke om få overdraget nøglerne til præsidentpaladset.  Carlos González, der er talsmand for kongressen, forklarer til avisen El País:

”Valgprocessen, stemmerne og det at vinde præsidentposten – alt dette betyder ikke en skid for os. Vi ønsker at synliggøre de oprindelige folks kamp.”

María siger selv om opstillingen: 

”Vi leder ikke efter stemmer, vi vil kæmpe for livet.”

Kandidaturet handler altså mere om at give stemme til en ignoreret befolkningsgruppe, end det handler om vinde. Ligeledes er opstillingen også en invitation til hele det mexicanske civilsamfund ”om at stoppe det system, der er ved at ødelægge os,” som det blev erklæret af forsamlingen.

Oxfam arbejder for oprindelige folk i Mexico

  • Oxfam Mexico har i mange år arbejdet med at støtte og hjælpe indianske folk og små-bønder for at opnå adgang til indflydelse, jord og vand.
  • Blandt andet har man hjulpet med at organisere 16 zapotekiske-samfund, efter at en regeringsbeslutning begrænsede deres adgang til vand. Organiseringen har gjort, at de indianske folk i fællesskab har udviklet praksisser for at dele det livsnødvendige og sparsomme vand.
  • Derudover har Oxfam været med til at sikre, at der er påbegyndt en høring, hvilket giver mulighed for, at de oprindelige folk kan få indflydelse på de regler, der begrænser deres vandforbrug.

Kommentarer

Fast actions block