Kvindehøvdingen

Selvom mange samfund i udviklingslandene i dag er mandsdominerede, har det ikke altid været sådan. Mange afrikanske stammer har traditionelle kvindehøvdinge – en tradition, der kan bruges til at skabe ligestilling i dag.

Lugten af røg fra bålet udenfor hænger tungt i varmen. Kvindehøvdingen er helt klædt i hvidt, og hun sidder strunk og ret på to koskind på gulvet midt i den runde hytte. Bag hende står en elektrisk vifte. Hun trykker på kontakten på væggen – men viften starter ikke. Der er åbenbart ingen strøm lige nu. Hun brummer og sætter sig igen til rette mellem puderne. Fluer summer om ørerne på os, og en høne kagler henne fra døren.

Vi er på besøg i kvindehøvdingen Tidjo Kpatu-Naa Memunatu Issahs hytte. Tidjo er også navnet på hendes landsby, som ligger i det nordøstlige Ghana. Men Tidjo Kpatu-Naas magt går videre end kun til landsbyen – hun er traditionel leder for 11 lokalsamfund i området.

Deles om magten

I en del af verden, hvor mænd næsten per definition bestemmer over kvinder, og hvor kvinder for det meste sætter sig bag mænd i offentlige forsamlinger, er en kvindehøvding et stærkt kort i kampen for ligestilling.
”Man skal være stærk og modig og sætte sig i respekt for at klare det,” siger Tidjo Kpatu-Naa. Hun har haft titlen siden 2011. Her i området er der både en mandlig og en kvindelig høvding. Til daglig er det ham, der har det sidste ord. Men hun er landsbyens ubestridte overhoved, når han er væk.

Tidjo Kpatu-Naa samler folk, og hun er højt respekteret af alle. Hun rådgiver i for eksempel ægteskabelige konflikter, og hun er ansvarlig for mad i forbindelse med fester og begravelser. I den sydlige del af Ghana er fænomenet med kvindehøvdinge mere udbredt, og de har mere magt end her. De er med til at vise den yngre generation i landsbyerne, at magt ikke kun er for mænd. Derfor arbejder Oxfam Danmark og vores lokale partnerorganisation Norsaac for at fremme og anerkende kvindehøvdingenes rolle i nord.

Tidjo Kpatu-Naa er stolt over sin position – og hun er stolt over samarbejdet med andre kvindehøvdinge, som siden 2013 er blevet støttet af Oxfam Danmark.
”Hvis vi var begyndt tidligere, havde vi nok haft en kvindelig præsident i dag,” mener hun.

En lang tradition

DYBE RØDDER: Kvindehøvdinge har en lang historie i det vestlige Afrika. Men under kolonitiden blev deres rolle indskrænket, og først mange år senere blev traditionen med ledende ældre kvinder for alvor genoplivet.

DRONNINGER: I den sydlige del af Ghana er kvindehøvdingene mere udbredte, og de har stor magt. Der bliver de kaldt for queen mothers.

STORMØDE: Siden 2013 har Oxfam Danmark arbejdet sammen med en lokal partner, Norsaac, for at fremme og anerkende kvindehøvdinges rolle i den nordlige del af landet. Samarbejdet har blandt andet resulteret i, at 23 kvindelige høvdinge var samlet i juli 2014 for at diskutere deres rolle.

MAGT: Kvindehøvdingene er repræsenteret i Northern Regional House of Chiefs, som arbejder for udvikling i det nordlige Ghana.