Tagar Nteye og hans børneflok er på vej i marken. Drengene skal hjælpe med at rydde bushen, pigerne bære grene og kviste væk - Foto: Lotte Ærsøe

Af:

Rikke Hovn Poulsen

Bonden Tagar Nteye ville ønske, han havde råd til at sende sine 16 børn i skole. Men det er ikke en mulighed for ham

”Jeg kommer fra en lille landsby i det nordlige Ghana ved navn Ogegerege. Min bror er høvding, og jeg har et lille hus, hvor jeg bor med mine to koner og 16 børn. Ingen af børnene går i skole. Det er et spørgsmål om penge; Jeg har været syg i de seneste år, så jeg har brug for børnenes arbejdskraft i marken. Og desuden er der ikke en rigtig skole her i landsbyen.

Selvfølgelig ville jeg ønske, de alle sammen gik i skole. Hvis jeg kunne give dem et bedre liv end det her, ville jeg da gøre det. Så kunne de få sig et rigtigt job og tage sig af sig selv, når jeg dør. Tænk, hvis min søn en dag kunne komme tilbage med fremmede mennesker og hjælpe med at fortælle resten af verden om forholdene for os her i landsbyen.

Men vi lever i fattigdom, og jeg har ikke råd til at give dem en uddannelse. Det går ikke.”

Kommentarer

Fast actions block