Interview: Hvordan går det egentlig med at få alle børn i skole?

Vi har spurgt Kira Boe, som er seniorrådgiver i Oxfam Danmark og sidder i bestyrelsen for den globale uddannelseskampagne GCE og verdens største fond til finansiering af uddannelse, GPE.

Hvordan går det med at få alle børn i skole?
”De seneste 15 år er det lykkedes at få rigtig mange flere børn i skole over hele verden. Lige nu er der 263 millioner børn, som ikke er i skole, og en fjerdedel af dem får ingen skolegang overhovedet. Det er selvfølgelig alt for mange, men det er samtidig færre end nogensinde. Alene på det afrikanske kontinent er andelen af børn, der kommer i skole, fordoblet siden 1990. Det er også positivt, at stadig flere af verdens fattige lande prioriterer uddannelse og afsætter den anbefalede andel af statsbudgettet til at skabe god og gratis uddannelse til alle."

Er der noget, der bekymrer dig?
"Det bekymrer mig, at uddannelse i stigende grad er en politisk kampplads. At en uddannet pige af nogle betragtes som symbol på en udvikling, man vil stoppe. Der er militser, der bekæmper uddannelse, og mange steder er det direkte farligt at være pige og gå i skole. En anden mørk plet på kortet er alle de børn, der lige nu går glip af uddannelse og fremtidsmuligheder, fordi de er på flugt eller lever midt i en konflikt. Der har aldrig været så mange børn, der er ramt af konflikt, og det lykkes alt for sjældent at give dem den uddannelse, de har ret til og brug for. Risikoen er, at hele generationer går glip af uddannelse og derfor får mere end svært ved at skabe positiv forandring og bidrage til den frie og fredelige verden, vi alle drømmer om. Uligheden i uddannelse er desuden mere tydelig end nogensinde. Næsten alle børn fra velstillede familier får en uddannelse, mens 20 procent af børn fra fattigere familier aldrig kommer i skole.”

Der bliver også talt om kommercialisering som et problem. Hvordan kan det være skidt at tjene penge på uddannelse?
”Private virksomheder har fået øje på, at man kan tjene penge på grunduddannelse i verdens fattigste lande. Mange af disse firmaer tjener især penge ved at spare på lærerne, sådan at det ikke længere er uddannede, dygtige lærere, der tager sig af børnene. I stedet udstyrer de en uuddannet og underbetalt lærer med en ipad, som indeholder materiale, der bare kan læses op. Materialet er som regel udviklet i USA og uden særlig viden eller hensyn til den lokale kontekst. Og læreren er uden viden om, hvordan man engagerer, underviser eller i det hele taget tager sig af børn. Forældrene tror, at fordi skolen er international, så er den også bedre, og de ender dermed med at betale dyrt for en ringere undervisning. Det er forfærdeligt for den enkelte familie, men ødelægger også hele den grundlæggende idé om, at alle har ret til en god uddannelse.”

Hvad tror og håber du, der vil ske nu?
”Jeg håber, at alle børn har adgang til kvalitetsuddannelse i 2030. Lige nu er vi meget langt fra og også meget langt fra, at de fattige lande selv kan finansiere kvalitetsuddannelse til alle. Det kræver, at vi får held til at bekæmpe kapitalflugt og skatteunddragelse, så landene får flere penge til uddannelse, og at de internationale donorer vil sikre den nødvendige finansiering indtil da. Det tror jeg faktisk på, vil ske, for stadigt flere opdager den afgørende betydning, som uddannelse har. Jeg ser en tendens blandt verdens ledere til at opfatte uddannelse som fundamentet og udgangspunktet for alt det andet, folk gerne vil forbedre i verden – fred,