Oprindelige kvinde i protest mod jagten på de indianske folks jord i Brasiliens hovedstad Brasilia, april 17.
Oprindelig kvinde i protest mod jagten på de indianske folks jord i Brasiliens hovedstad Brasilia i april 2017 - José Cruz/Agência Brasil

Af:

Magnus Korning Andersen

En heftig cocktail af korruption og tiltagende jagt på de indianske folks jord har sat Brasilien på den anden ende. I foråret resulterede det i voldsomme kampe, da Brasiliens oprindelige folk stødte sammen med politiet. For nylig har korruptionsanklager også fået det bredere civilsamfund til at rejse sig i gigantprotester, og nu ryster fundamentet under Brasiliens præsident Temer

Som et ekko af de konfrontationer, der udspiller sig dagligt i det landlige Brasilien, stod indianske folk i april ansigt til ansigt med tungt bevæbnede modstandere i Brasiliens hovedstad Brasilia. Iklædt traditionelle klædedragter og farverig kropsmaling protesterede de oprindelige folk mod den stigende jagt på dem og deres territorier.

Demonstranterne havde medbragt 200 sortmalede kister, der skulle symbolisere, hvordan oprindelige folk i Brasilien hver dag lider på grund af jordkonflikter – hvert år mister dusinvis af indianske folk livet i drabelige kampe om retten til jord. Og konflikterne ender desværre ofte med, at de indianske må ofte vige for hensynet til landbrug, skovhugst og udvindingsindustri. 

Over for de indianske demonstranter stod en massiv styrke af kampklædt politi. Det hele endte med et virvar af gummikugler og tåregasgranater fra politiets side, der blev besvaret med pile fra demonstranterne.

Oprindelige folk mister fodfæste

Efter at et senatsflertal i maj sidste år sendte den tidligere præsident Dilma Rousseff ud i kulden på grund af anklager om at have sminket statsbudgettet, har Michel Temer bestredet landets mest magtfulde post. Med Temer som præsident tyder meget på, at Brasiliens allerede magtfulde industrilobby har fået endnu et es i ærmet, som kan skubbe hensynet til oprindelige folk og deres jord endnu længere ud i mørket.

Lige nu arbejder kongressen eksempelvis med at flytte magten til at tildele de indianske reservater fra den relativt indianskvenlige institution FUNAI til politikerne.

Det er som at sætte centavos-griske- ulve til at vogte får, mener Francisco, der er leder af Kaingang-folket fra det sydlige Brasilien.  For som han siger til Reuters:

”Politikerne repræsenterer landbrugsindustriens interesser – ikke vores!”

Brasilianerne er trætte

De indianske  folks kritik af landets ledelse står ikke alene. Senest har en støjfyldt lydoptagelse, hvor præsident Temer beordrer bestikkelse af et kronvidne i en korruptionsretssag, sendt præsidenten til tælling og startet en flodbølge af protester, der kræver præsidentens afgang.

De forskellige typer protester, vi ser i Brasilien lige nu, har ifølge Oxfam IBIS’ Latinamerikakoordinator Misha Wolsgaard-Iversen meget tilfælles:

”Både de indianske folks protester og det bredere oprør viser et civilsamfund, der benhårdt forsøger at stille deres magthavere til ansvar og kæmper for deres demokratis overlevelse,” forklarer hun.

Indtil videre er fremtiden for både Temer og de indianske folk stadig på gyngende grund. Fremtrædende analytikere peger på, at præsidenten ikke sidder så sikkert i sadlen som tidligere.

Spørgsmålet er så, om en eventuel afsættelse af præsidenten kan bruges af den indianske bevægelse til at sætte en kæp i hjulet på de initiativer, som er i gang med at fratage dem hårdt tilkæmpede rettigheder.

Kommentarer

Fast actions block