Den glade skole - Foto: Stine Skøtt Thomsen

I samarbejde med lokalsamfund er Oxfam IBIS med til at udvide det demokratiske råderum i Mozambique – både når det gælder uddannelse og politisk indflydelse.

Når Oxfam IBIS i Mozambique støtter børn og fattige mænd og kvinder i at uddanne og organisere sig, give deres mening til kende og kæmpe for deres sag, er vi med til at udfordre såvel de politiske som økonomiske magthavere og byde ind til et mere demokratisk og retfærdigt Mozambique.

Bedre og bredere undervisning

Et tæt samarbejde mellem Oxfam IBIS og lokale myndigheder har styrket uddannelsesindsaten i landet. På skoleområdet er der klare tegn på, at undervisningen af skolebestyrelser har en positiv indflydelse på skolens ledelse og hverdag.

Det handler om udviklingsplaner på de enkelte skoler, som gør undervisningen bedre, behandler forhold som seksuelle overgreb og giver piger og udsatte børn mulighed for også at gennemføre deres skolegang. Oxfam IBIS og partnerorganisationerne arbejder bevidst på at påvirke politikere og lovgivning, både når det gælder uddannelsessektoren, kvinders rettigheder, fattigdomsbekæmpelse og udvinding af landets naturressourcer. 

Fakta om Oxfam IBIS i Mozambique 

Mozambique er det land, som Oxfam IBIS har arbejdet længst tid i. Vi har været med til at skabe en god uddannelse og udvikle demokratiet siden 1976.

Årets højdepunkter 2014/2015

  • I 2015 fik 3.139 elever i 3. klasse testet deres læsefærdighed med et nyt testredskab. 87 procent kunne læse og skrive, hvilket var en forbedring på 17 procent i forhold til året før. Det har skabt motivation blandt lærere og skoleledere, at de nu kan måle kvaliteten i undervisningen.
  • Oxfam IBIS hjalp i 2015 et lokalråd i Mocubadistriktet med at oprette bankkonti, og derfor fik de udbetalt et beløb svarende til 107.000 kroner. Penge, som de kan bruge til forbedringer i lokalområdet. Ifølge en lov fra 2013 skal 20 procent af indtægterne fra skovdrift gå til lokalbefolkningen – men loven er aldrig blevet overholdt.
  • 45 procent af lærerne i Mozambiques skoler ikke mødte op til undervisningen. Sammen med vores partnere oprettede vi en gruppe på det sociale medie WhatsApp, hvor borgere kan dele billeder af lærernes fravær. Systemet bliver brugt af myndighederne til at holde øje med, om lærerne møder på arbejde. Som en direkte konsekvens er to lærere blevet fyret.
  • Efter ni år blev en lov om adgang til information endelig godkendt i parlamentet i 2014. Det skete efter et stort stykke arbejde fra organisationer, som Oxfam IBIS havde samlet
  • Oxfam IBIS' partner CIP har haft væsentlig indflydelse på nye retningslinjer, der regulerer landets udvindingsindustri og skal sikre øget gennemsigtighed og troværdighed
  • Efter pres fra forandringsagenter flere steder i landet har to regionalregeringer nu accepteret at gøre deres planer og budgetter offentligt tilgængelige

Udvalgte resultater for 2011/2012

  • Gennem lobbyarbejde har en af Oxfam IBIS’ partnerorganisationer været med til at få forlænget læreruddannelsen fra et til tre år.
  • I 2011 blev 901 lærere uddannet i deltagerorienterede undervisningsmetoder i samarbejde med et lærerseminarium. Seminaret er blevet udnævnt til at være landets bedste – ifølge områdets undervisningsdirektør skyldes det partnerskabet med Oxfam IBIS.
  • Oxfam IBIS har klædt de rådgivende distriktsråd på til at afholde demokratiske valg for første gang. 71 af Oxfam IBIS' forandringsagenter blev valgt ind, heraf 49 kvinder.
  • Antallet af børn, der dropper ud af skolen i Oxfam IBIS' fokusområder, er faldet med 13 procent.

Fast actions block