Olivia Cáceres er fast besluttet på at videreføre sin berømte mors kamp for oprindelige folks rettigheder i Honduras – en kamp, hun udmærket ved, kan være livsfarlig. - Foto: Betina Nathalie Garcia

Af:

Anne Sofie Hoffmann Schrøder

I et lille, slidt forsamlingshus i en landsby i Honduras rejser Olivia Marcela Zuñiga Cáceres sig op foran en gruppe lencaindianere. Hun er datter af den dræbte aktivist Berta Cáceres og fast besluttet på at videreføre sin berømte mors kamp.

HONDURAS: “Vi er en ny generation, der er i stand til at ændre det honduranske samfund,” erklærer Olivia Cáceres myndigt. ”Vi har modet til at forsvare kvinders og de oprindelige lencafolks territorier og rettigheder. Jeres rettigheder,” fastslår hun og ser alvorligt rundt på de lyttende lencafolk. De skutter sig i den kølige bjergluft, mens en bevæbnet politieskorte patruljerer på området uden for forsamlingshuset.

Olivia Cáceres er ældste datter af den 44-årige menneskerettigheds- og miljøaktivist Berta Cáceres, som blev skudt og dræbt i sit hjem i byen La Esperanza 3. marts 2016. Som leder af den indianske organisation Copinh kæmpede hun imod minedrift og den omstridte Agua Zarca-dæmning over floden Gualcarque - et projekt, som ville have oversvømmet store dele af lencafolkets land, ødelagt landbrugsjord og begrænset deres adgang til drikkevand. Med drabet på Berta Cáceres mistede Honduras én af sine stærkeste stemmer for de oprindelige folks rettigheder. Nu går Olivia i sin mors fodspor i kampen mod de politiske magthavere i Honduras.

Olivias bedstemor er 84-årige Doña Austra Bertha Flores. Hun var Honduras’ første kvindelige borgmester, og selv om hun er urolig for sit barnebarn, er hun mest af alt stolt af sit barnebarns beslutning om at videreføre sin mors og bedstemors kamp.

Olivias bedstemor er 84-årige Doña Austra Bertha Flores. Hun var Honduras’ første kvindelige borgmester og stolt af sit barnebarns beslutning om at videreføre sin mors kamp.

I november sidste år blev hun valgt til kongressen for oppositionspartiet Libertad y Refundación, også kendt som Libre, hvor hun nu repræsenterer lencafolket og et af landets fattigste områder, Intibucá. De oprindelige folk er især truet af private og multinationale selskaber, som udnytter landets naturressourcer og ødelægger naturen, uden at det kommer lokalbefolkningen til gode.
“Den korrupte elite i Honduras og de internationale virksomheder udnytter vores land, mens alt for mange honduranere lever et uværdigt liv i fattigdom med arbejdsløshed og vold. Men jeg vil give folket en stemme,” siger Olivia Cáceres.

Verdens farligste land

Siden 2010 er mere end 125 aktivister blevet dræbt i Honduras, som ifølge den internationale ngo Global Witness er verdens farligste land for miljø- og menneskerettighedsaktivister. I oktober sidste år udkom en international og uafhængig ekspertgruppe med en opsigtsvækkende rapport, som konkluderede, at mordet på Berta Cáceres var planlagt, og at både de honduranske myndigheder og den internationalt finansierede honduranske virksomhed DESA var involveret.

Det er med andre ord store og drabelige kræfter, som menneskerettighedsforkæmperne og de oprindelige folk er oppe imod. Alligevel er 28-årige Olivia Cáceres er alligevel fast besluttet på at videreføre arven fra sin mor. “Jeg er datter af en kvinde, som var et forbillede for mig og for mennesker i hele verden. Det er min skæbne. På godt og ondt,” forklarer hun.

Honduras

Livsfarligt Honduras i Mellemamerika er et af verdens farligste lande for både kvinder og menneskerettighedsforkæmpere. Siden 2010 er der blevet dræbt mere end 125 miljø- og menneskerettighedsforkæmpere.

Straffrihed Hver 18. time bliver en kvinde dræbt. 70 procent af de myrdede kvinder er under 25 år, og i mere end 90 procent af sagerne efterforsker politiet ikke mordene, som derfor forbliver uopklarede.

Håndsrækning Oxfam IBIS har i mange år samarbejdet med oprindelige folks bevægelser i Mellem- og Sydamerika. Vi støtter særligt oprindelige folks organisationer og dem, der kæmper for oprindelige folks rettigheder.

Vi er i Olivias bedstemors hjem i landsbyen i La Esperanza. Olivias syvårige søn leger ude i haven, mens politifolk holder øje. Olivia Cáceres er afklaret med, at hverken hun eller hendes søskende får en almindelig hverdag i Honduras igen.
“Det er farligt arbejde at kritisere uretfærdigheden. Min mor blev dræbt, fordi systemet og eliten så hende som en trussel. Så selvfølgelig er jeg bange, men jeg er også inspireret af min mor, som hellere ville dø end opgive kampen.”

Berta lever videre i floderne

Olivias bedstemor er 84-årige Doña Austra Bertha Flores, også kendt som Mama Berta. Hun holder mindet om sin datter i live i sit hjem i La Esperanza. Klædt i en rød kjole viser hun rundt i Berta Cáceres’ gamle arbejdsværelse. I dag er det lavet om til et minderum med datterens mange ordener og priser, herunder den prestigefyldte Goldmanmiljøpris.

Mama Berta var selv Honduras’ første kvindelige borgmester. Hun er stolt af sit barnebarns beslutning om at træde ind i politik og dermed videreføre kampen på vegne af Honduras’ oprindelige folk og især oprindelige folks kvinder. De må kæmpe særlig hårdt for politisk indflydelse i et land gennemsyret af den mandschauvinistiske machismokultur.
“I Honduras har mænd rettigheder, og kvinder har pligter. Derfor skal kvinder kæmpe. For retten til deres egen krop og for retten til deres eget land,” siger hun.

Den gamle dame sørger over sin datter, men hun er overbevist om, at Bertas kamp vil leve videre og inspirere honduranerne. Og Berta selv er her på en måde stadigvæk: “Lencafolket siger, at Berta ikke har forladt Honduras, men at hun for altid vil bo i floden, egetræerne og fyrretræerne. Hun er et symbol, der fortsætter med at kæmpe for sit land, selv om hun har forladt Moder Jord,” siger Mama Berta stille.

Berta Cáceres

  • I marts 2016 blev den berømte honduranske miljø- og menneskerettighedsforkæmper Berta Cárceres skudt og dræbt af to bevæbnede mænd i sit hjem i La Esperanza i Honduras.
  • Berta Cáceres var leder af den indianske organisation Copinh og forsvarede blandt andet de oprindelige folks rettigheder i sagen om en omstridt dæmning, Agua Zarca, der skulle bygges over floden Gualcarque, men som ville have store konsekvenser for områdets oprindelige folk.
  • Oxfam IBIS var blandt de organisationer, der insisterede på en grundig og uafhængig undersøgelse af mordet. I marts sidste år udgav Oxfam i samarbejde med Berta Cáceres’ familie en rapport, som pegede på, at tunge økonomiske interesser i Agua Zarca-dæmningen stod bag mordet, og at selve koncessionen er ulovlig.
  • I oktober – efter massivt internationalt pres – udkom også en international ekspertgruppes opsigtsvækkende rapport, som konkluderede, at både den virksomhed, som skulle bygge og drive dæmningen, og de honduranske myndigheder var involveret i drabet.
  • Sideløbende lykkedes det at få Finnfund og FMO – de to store europæiske investorer – til at trække sig fra projektet, der foreløbig er sat i stå.
  • På to års dagen for drabet på Berta, blev direktøren for energiselskabet DESA anholdt, sigtet for at være hjernen bag mordet.

Kommentarer

Fast actions block