Foto: Bertil Suadicani

Af:

Bertil Suadicani

Da vi mødte ham første gang, var Esvin netop blevet optaget på Oxfam IBIS' særlige skole for de børn, der arbejder på markedet i Quitzenalgango i Guatemala. Det er tre år siden, og vi er taget tilbage for at se, hvordan det er gået ham siden.

GUATEMALA: Du husker måske Esvin – den lille, sky, karseklippede fyr fra Guatemala, som vi skrev om i forbindelse med LæseRaketten i 2015? Dengang bestod hans hverdag i at trække tunge vogne i de smalle gyder på et af Guatemalas travle markeder. Et alt for hårdt arbejde til en dreng på 13 år.

”Det værste er, hvis jeg er uheldig, og min vogn vælter. Så råber folk og bliver sure. Det kan jeg ikke lide. Hvis frugten bliver ødelagt, får jeg ingen penge,” sagde han dengang.

Ceipa - skolen på  markedet

  • Skolen uddanner børn, der arbejder på det centrale marked i Guatemalas næststørste by Quetzaltenango (kaldet Xela).
  • Det er gratis for børnene at gå på skolen.
  • Skolen startede med at give 15 børnearbejdere mad og undervisning og har siden hjulpet over 8.000 børn.
  • Skolen ligger inde på selve markedet, så den er lettilgængelig for børnene.
  • Børnene får et måltid mad hver dag på skolen, så de kan koncentrere sig.
  • Lederen af skolen, Hector Léon, er selv tidligere elev på skolen.

I 2015 var han dog gladere, end han havde været længe. Da var han netop blevet optaget på CEIPA, som også kaldes ”skolen på markedet”. Dengang håbede han, at skolen ville give ham flere muligheder end det tunge slid på markedet. CEIPA er støttet af Oxfam IBIS og er specielt indrettet til børn, der arbejder på det store marked i byen Xela, så de kan få undervisning ved siden af arbejdet. Hvis ikke det var for skolen, ville disse børn aldrig have fået chancen.

Ung mand med selvtillid

Esvin er vokset meget på de tre år, siden vi så ham sidst. Eller også er det hans ranke ryg og den nye frisure, der lægger de mange centimeter til. Han er ikke længere bange for at blive råbt eller grinet af, smart som han er i skjorte og udstyret med en mobiltelefon, som han har travlt med at kommunikere i.

”Men jeg har altså ikke nogen kæreste. Det har jeg slet ikke tid til,” siger Esvin, som stadig arbejder på markedet hver formiddag for at hjælpe sin mor. Om eftermiddagen går han i skole, og om aftenen laver han lektier. Indimellem er der tid til at spille fodbold, dele stort og småt med broren Oscar og diskutere med vennen Mario, hvem der er bedst: Barcelona eller Real Madrid. Esvin er med andre ord blevet teenager.

Det er tydeligt, at Esvin har gennemgået en stor forandring på få år – også mere end man almindeligvis oplever i overgangen fra barn til ung. Meget af det, mener han selv, at han kan takke skolen CEIPA for. ”Jeg går meget op i min skole. Længe forestillede jeg mig, at jeg skulle være lærer, men nu har jeg lært mere om samfundet og besluttet, at jeg gerne vil være advokat. Så kan jeg både hjælpe andre mennesker og tage mig af min mor,” siger Esvin.

Skole til børnearbejdere

Hvert fjerde barn i Guatemala arbejder, og alt for mange af dem så meget, at det gør det umuligt for dem også at gå i skole. Esvin kunne have været en af dem, men i stedet har han fået chancen for at få en uddannelse og løfte sig selv og sin familie ud af fattigdom.

”Skolen er en kæmpe hjælp. Uden den var jeg ikke et lige så godt menneske og ville ikke have de samme muligheder, som jeg har i dag.”

Kommentarer

Fast actions block