Forside / Publikationer / Grotesk fordeling af ulandspenge
Publikation

Grotesk fordeling af ulandspenge

02.03.2017

Sydsudan står overfor en af de værste fødevarekriser nogensinde; drevet af lokal konflikt, økonomisk krise og følgevirkninger af Covid-19-nedlukninger samt omfattende oversvømmelser.
”Når vi bruger pengene i Danmark er der færre penge til at hjælpe for eksempel kvinder og børn i konfliktområderne med mad, uddannelse og sikkerhed,” siger Vagn Berthelsen. Billedet er taget i en lejr for internt fordrevne i Juba, Sydsudan.
Foto : William Vest-Lillesøe

Pressemeddelelse torsdag 2. marts, 2017

Grotesk at OECD-lande bruger tre gange så mange penge på flygtninge i egne lande, som der hvor flygtningene kommer fra

Ca. 81 milliarder ulandskroner blev i 2015 brugt af OECD-landene på at modtage flygtninge, mens ca. 25 milliarder kroner gik til hjælp i de fem største flygtningelande: Afghanistan, Syrien, Somalia, Sudan og Sydsudan.

”Det er grotesk at de rige lande bruger tre gange så meget af udviklingsbistanden på alle mulige kreative udgifter forbundet med at modtage flygtninge, som vi bruger i de største flygtningelande. Udviklingsbistand skal per definition gå til at hjælpe fattige mennesker og skabe udvikling,” siger Vagn Berthelsen, generalsekretær for Oxfam Danmark

”Når vi bruger pengene i Danmark er der færre penge til at hjælpe for eksempel kvinder og børn i konfliktområderne med mad, uddannelse og sikkerhed mod de overgreb mod kvinder, der altid følger i hælene på konflikt og flygtningekriser,” siger Vagn Berthelsen.

”Vi skal selvfølgelig hjælpe dér, hvor behovet er størst og hvor vi kan bidrage til at stoppe krig, konflikter og fattigdom, der skaber flygtningestrømmene,” siger Vagn Berthelsen, generalsekretær for Oxfam Danmark.

Den nytiltrådte direktør for OECD’s udviklingskomite DAC, Jorge Moreira da Silva, anbefaler en ny definition af, hvad donorlandene kan medregne som udviklingsbistand. Direktøren siger til Altinget: ”Tallene er imponerende. Og de viser med al tydelighed, at det er akut med en tydeligere definition af, hvad der kan tælles med som bistand – både fra donorlandenes perspektiv, men også fra udviklingslandene, der undrer sig over den fordeling.”

DAC skal mødes 10. marts og diskutere, hvad der kan defineres som udviklingsbistand og regner med at, have en ny definition på, hvad der kan medregnes som bistand i juni måned.

”Principielt set bør udgifter til asylmodtagelse og flygtninge ikke betales over udviklingsbistanden. Den skal bruges til at afhjælpe årsagerne til flygtningestrømmen og give fattige mennesker mulighed for at få et bedre liv. På kort sigt er der brug for klare regler for, hvad der kan medregnes som udviklingsbistand. Danmark og Holland skiller ud med de markant højeste udgifter pr flygtning og med et tilsvarende stort dræn af ulandsbistanden,” Siger Vagn Berthelsen.

Se tabel fra Oxfam Danmarks analyse:

tabel-1.png

Danmark er den største modtager af dansk udviklingsbistand med omkring 4 milliarder kroner i 2016 eller mere end 25% af den samlede danske bistand.

”Vi har længe argumenteret for større klarhed og åbenhed på dette område. Og vi har opfordret den danske regering til at lægge beregningsgrundlaget frem, så vi kan se, hvorfor Danmark kommer frem til en betydeligt større udgift pr asylansøger end de fleste andre lande,” slutter Vagn Berthelsen.

I Danmark er Rigsrevisionen blandt andet ved at undersøge, om man overholder reglerne, når eksempelvis ca. 200 millioner ulandskroner blev brugt på at integrere flygtninge i danske kommuner i 2015.

Se Oxfam Danmarks analyse af finansiering af udgifter.

Kontakt og yderligere information:

Vagn Berthelsen, Generalsekretær Oxfam Danmark: 24 40 86 40

Lars Koch, International Chef, Oxfam Danmark: 60 60 58 31