Foto: Nana Kofi Acquah

Af:

Hanne Selnæs

Et katalog spækket med forretningsideer målrettet de fattigste bønder i Vestafrika har været med til at sparke klima-døre ind hos regeringer og virksomheder.

Når et par bittesmå planteædende snudebiller ender i en sæk korn hos en fattig bonde i det nordlige Ghana, ser det sort ud for bonden. Derfor er udviklingen af en særlig tre-lags sæk, som er kommet på markedet i Vestafrika, blevet populær. For i den kan billerne ikke formere sig og gnaske løs på bondens høst. Og sækken er til at betale for de fleste bønder.

Det er bare én af mange velbeskrevne forretningsideer, der gør livet lettere og indtægten højere blandt udsatte bønder i det klimahærgede Vestafrika, som Oxfam IBIS og tre vestafrikanske partnerorganisationer beskriver i en lille bog på fransk og engelsk.

Med bogen i hånden og på nettet har de kontaktet beslutningstagere som parlamentarikere, ministre og ECOWAS, været i dialog med private virksomheder og journalister, mødtes med FNs klimasekretariat og udvekslet ideer med hele ni delegationer fra Vestafrika under det seneste klimatopmøde i Tyskland. Alt sammen med det formål at få flere private virksomheder på banen med relevante løsninger, der gør det lettere for fattige bønder i Vestafrika, de mest udsatte i hele regionen, at tilpasse sig de voldsomme klimaændringer, de udsættes for nu og i fremtiden.

”Selvom både klimaaftalen fra Paris og Verdensmålene sætter en tyk streg under nødvendigheden af at involvere det private erhvervsliv i klimatilpasning, så bliver der investeret forsvindende lidt i løsninger, der kommer de fattigste, der er hårdest ramt, til gode,” siger klima-konsulent Helene Gjerding, som har været tilknyttet det netop afsluttede projekt om klimatilpasning i Vestafrika.

I to år har det CISU-finansierede samarbejde fokuseret på at gøre beslutningstagere og virksomheder opmærksom på mulighederne og udfordringer i den sammenhæng. Nu er projektet slut, men de tre partnere i Vestafrika, organisationerne ABANTU, WACSOF og SOS Sahel presser fortsat på. Den lille bog, som projektet har udviklet og trykt på både fransk og engelsk, har vist sig at være et godt redskab i den forbindelse:
”Med bogens inspirerende og innovative forretningsmodeller i centrum, har vi fået mange interessenter i tale. Tidligere blev private investeringer i klimatilpasning opfattet som et marginalt emne i regionen. Det har vi formået at ændre. Nu er de på dagsordenen i de lande, vi arbejder i. Både i den offentlige debat, blandt virksomhederne og hos politikerne. Det er den største og vigtigste forandring, vi har skabt gennem samarbejdet,” mener programleder Nanan Zakaria fra SOS Sahel i Burkina Faso.

Civilsamfund og erhvervsliv skal tale sammen

Helt konkret har samarbejdet har haft direkte indflydelse på den klimatilpasningspolitik, ECOWAS har udformet, ligesom lobbyarbejde har betydet, at FNs klimasekretariats repræsentant i Burkina Faso vil tage de innovative forretningsmodeller fra idékataloget med, når politikker for Den Grønne Klimafond og Den globale miljøfond skal udformes.

Klimaaftalen fra Paris og Verdensmålene på klimaområdet forudsætter som nævnt, at den private sektor bidrager aktivt med investeringer og finansieringer. Hvis det skal ske på en måde, der kommer de fattigste til gode, skal civilsamfundet være parat til at indgå i en dialog med virksomhederne, mener Helene Gjerding:
”Når en sms-service med pålidelige vejrudsigter og tips til bønderne skal køre på rene markedsvilkår, er der en fare for, at kommercialiseringen tager over og troværdigheden går fløjten. Derfor er det nødvendigt, at civilsamfundet får indflydelse på de kommercielle løsninger, der kan gavne fattige mennesker.”

I dag er det en brøkdel af de midler, som investeres på klimaområdet, der kommer de fattigste lande til gode. Beregninger fra Oxfam viser, at kun 4 procent af de beløb, der blev investeret i 2012, gik til lande i Afrika syd for Sahara:
”Det er ikke nok. Landene har brug for investeringer til klimatilpasning i en helt anden målestok, hvis de mange fattige bønder også fremover skal kunne leve af at dyrke jorden,” siger Helene Gjerding.

Alene i Vestafrika drejer det sig om 157 millioner mennesker.

Nye ideer gavner kvinder og piger

Over hele landbrugslinjen er der derfor brug for innovative klimatilpasnings-løsninger: Fra såsæd til husbyggeri over vejrudsigter og forsikringer til vand. Længere tørkeperioder betyder, at kvinder og piger skal gå længere for at hente vand og derfor ikke når i skole. Så der er der hårdt brug for metoder til at samle og opbevare det vand, der findes. Også når det kommer som uventet storm.

Det var et af de emner, der blev diskuteret og udviklet forslag til, da Oxfam IBIS og Ingeniører Uden Grænser inviterede til erfaringsudveksling i København. Tre kvindelige studerende tegnede for eksempel et dræn og en underjordisk opsamlingstank til vand. Kombineret med en pumpe og et filter, ville man senere kunne få det op som drikkevand.

At private virksomheder skal inddrages i miljøtilpasningsløsninger til gavn for verdens fattigste, var Anton Bøllingtoft, som læser til miljøingeniør på DTU, da heller ikke i tvivl om:
”Når det for eksempel handler om at udnytte de tilgængelige vandressourcer bedst muligt, er det afgørende, at det private erhvervsliv kommer ud til de øde egne, hvor der er mest brug for det. De private markedskræfter er oftest hurtigere end det offentlige. Når folk har udsigt til at tjene penge, så finder de tit mere optimale løsninger,” sagde Anton Bøllingtoft.

Det har Oxfam IBIS projektet ført til

  • Opbygning af 3 centrale organisationer og deres medarbejderes kapacitet til at arbejde med klimatilpasning i 6 vestafrikanske lande, så de fik en stærk fælles stemme, dagsorden og fodslag.
  • En løbende dialog mellem de involverede partnerorganisationer i projektet og Det Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab, ECOWAS. Direkte indflydelse på ECOWAS’ politik vedr. klimatilpasning.
  • Offentlige arrangementer, seminarer og konferencer i 6 vestafrikanske lande. Her har aktører fra det offentlige, fra civilsamfundet, det private erhvervsliv og medierne for første gang talt sammen om mulige løsninger.
  • En lang række individuelle møder med repræsentanter fra ministerier og andre vigtige aktører i 6 lande for at sætte klimatilpasning og finansiering på den politiske dagsorden. Herunder på COP23 i Bonn.
  • Udarbejdelse af et inspirationskatalog med innovative løsninger, der gavner småbønder i Vestafrika.

Kommentarer

Fast actions block