De små landsbyer hos miskitofolket på Honduras’ østkyst er fulde af enker og mænd, som er invaliderede eller dødssyge. Det burde være et varsel om, at det, byens mænd og store drenge hver dag foretager sig er livsfarligt.

Alligevel insisterer journalisterne Steffen Stubager og Asger Mow på at tage med dem, da de drager afsted tidligt om morgenen. Og det var langt fra den eneste gang, de to journalister bragte sig selv i fare, da de for nylig var på reportagetur i Mellemamerika - inviteret af IBIS og Folkekirkens Nødhjælp, der sammen med Danida har et menneskerettighedsprogram i regionen.

”Du er nødt til at komme tæt på, hvis du skal forstå et menneske og fortælle dets historie. Og disse menneskers historie fortjener at blive fortalt ordentligt," siger Steffen Stubager.

Kommentarer

Fast actions block