Forside / Nyheder / Et år efter Panama-papirerne - hvad er der sket?
Artikel

Et år efter Panama-papirerne - hvad er der sket?

05.04.2017

Af Lars Koch, international chef

panama-papers.jpg
Foto : Wikipedia Commons

Siden Panamapapers eksploderede sidste år, er der i Danmark og globalt taget nye skridt mod skattely. Men vi er langt fra i mål - særligt når det gælder udviklingslandenes interesser

For et år siden eksploderede den mest omfattende læk af hemmelige papirer om skattely, som verden hidtil har set: 11,5 millioner dokumenter fra det Panamabaserede Advokatfirma Mossack Fonseca blev lækket til medier verden over, herunder Politiken og DR.

Det gav et hidtil uset indblik i en lyssky verden af anonyme skuffeselskaber, hvor rigmænd verden over gemmer deres formuer. Et estimat er, at alene rigmænd fra Afrika har 500 milliarder dollars i skattely, og kontinentet derfor går glip af 14 milliarder dollars i skatteindtægter, som kunne være brugt på uddannelse og sundhed for landenes fattige befolkninger.

Panamapapers satte også fokus på banker, advokater og revisorers rolle. Finansindustrien er helt afgørende for, at kriminelle og skattefiflere kan gennemføre deres stadigt mere komplicerede transaktioner. Senest har vi set, hvordan både Danske Bank og Nordea er fedtet ind i hvidvaskning og skatteundvigelse i forbindelse med russiske kriminelle penge, der er vasket hvide gennem danske banker. Kunderne er anonyme skuffeselskaber på Seychellerne, Bahamas og andre kendte skattely

Vi har lang vej i mål

Hvad er der så sket i kampen mod skattely det sidste år? Heldigvis bliver der i Danmark og globalt taget nye skridt mod skattely. Det gør det sværere og dyrere at hvidvaske penge og undvige skat, men der er langt fra endnu sat en stopper for skattely.

De danske banker har inden for de sidste år markant øget deres indsats mod hvidvask, og de har ansat et myriade af compliance-medarbejdere. De skal få alarmklokkerne til at ringe lidt højere. Spørgsmålet er, om der er vilje til at høre alarmen - det kan man nogle gange blive i tvivl om.

Danmark er også ved at indføre et offentligt ejerregister, så alle kan se, hvem der er de egentlige ejere af selskaber. Det diskuteres lige nu i EU at gøre det obligatorisk, men der er formodentlig en række EU-lande der vil blokere for det.

Skriv under imod ulighed nu

Konklusionen oven på Panamapapers er ellers ligetil: Vi skal have et offentligt tilgængeligt globalt ejerskabsregister over virksomheder. Det må være grundlaget for en sund økonomi, at vi skal vide, hvem vi handler med. Når en række lande formodentlig ikke vil være med til at sikre denne offentlighed, må EU sammen med andre gode kræfter sanktionere landene, indtil de sikrer gennemsigtighed. Det vil kunne sparke døren ind til skattelyenes hemmelighedskræmmeri og jagte hvidvaskere og skattefiflere frem i lyset.

Vi mangler fortsat at tage et fundamentalt opgør med skattely. EU har fremlagt et direktiv, der skal sikre offentlig gennemsigtighed i selskabers regnskaber land for land. Det er et vigtigt skridt, fordi vi så vil kunne se, hvorfor Apple kun betaler 0,005 procent i skat af sit overskud i Afrika og Europa, mens de hober overskud op på Bermuda. Men EU-direktivet fejler på et afgørende område: Alle lande uden for EU vil blive slået sammen i ét regnskab, undtagen de lande, der kommer på en ny liste over skattely. Skattelylisten bliver først klar til juni 2017, men vi ved allerede, at den ikke bliver meget værd. Det er for eksempel ikke et kriterium for skattely at have nul procent skat. Og det er meget tvivlsomt, om USA (Delaware) og EU-lande som Luxembourg, Cypern og Holland kommer på listen, selvom de åbenlyst bidrager til skatteundvigelse og at stjæle skattebase fra andre lande.

Trods disse mangler er det værd at holde fast i, at kampen mod skattely har flyttet sig meget langt over de sidste fem år. Ikke mindst – og vigtigst – er der en bred folkelig fordømmelse af det, når de rigeste og de største selskaber kan undvige skat og sende regningen videre til os andre. Det er unfair konkurrence og øger uligheden markant.

Det helt store problem – ikke mindst for Oxfam Danmark og andre udviklingsorganisationer, der har bidraget markant til at sætte skattely på dagsordenen – er, at udviklingslandene i mange tilfælde ikke nyder godt af de tiltag, som G20, OECD og EU har taget. Udviklingslandene er ikke omfattet af den automatiske udveksling af skatteinformationer, fordi man ikke har tillid til deres systemer, og fordi de i mange tilfælde af tekniske årsager ikke kan levere de samme informationer. Derfor får udviklingslandene heller ikke del i oplysninger om selskabers regnskaber land for land eller rigmænds svulmende konti i skattely, så længe de ikke er offentligt tilgængelige.

Her har vi den egentlige skandale: Udviklingslandene har et relativt større skattetab fra selskaber og rigmænds skatteundvigelse, men alligevel er de løsninger, der foreløbig er kommet på plads, ikke målrettet deres særlige behov.

Her forventer vi, at Danmark og andre progressive lande, der både går forrest i kampen mod skattely og giver mere end en milliard bistandskroner til at styrke skatteopkrævningen, også vil gå forrest for at sikre, at EU og OECD's tiltag inkluderer udviklingslandenes behov og interesser.

Skriv under imod ulighed nu